Jacob Rask Nielsen holder sig ikke tilbage, og sprøjter udgivelser ud fra sit lille en-mands forlag Tjubang. Men med hvilket formål? Jeg har svært ved at skrive noget nyt om hans nyeste udgivelse, Exodus nr.2, som jeg ikke har sagt i min anmeldelse af nr. 1.
Exodus er en zombie- trilogi, begået af manden selv. Den leverer en ret hurtigt overstået omgang blodbad og hjerner, parret med nuttede figurer og plat humor. Historien er bygget på de mest tommetykke klicheer fra zombiegenren, og kan ikke siges at tilføje nogen uudforskede vinkler til dette univers. Helten og heltinden flirter imens undergangen truer, de paranoide militærfolk forråder hinanden, den pressede situation får folk til at vise deres sande ansigt osv.
På denne glatte overflade må der være noget dybere bagved. Jeg udspurgte Nielsen om hans motivationer for det han laver, og fik løftet sløret for hans fremtidige ambitioner.
Serieland: Hvem er målgruppen for “Exodus” serien og hvorfor?
Jacob Rask Nielsen: Den umiddelbare målgruppe i alle mine projekter er altid mig selv. Synes jeg selv, at det er fedt? Jeg har alligevel ikke forstand på at lave målgruppeanalyser, så den slags holder jeg mig fra. Det var også mit primære udgangspunkt, da jeg startede mit eget forlag: Jeg vil kun lave det, jeg selv har lyst til at læse. Forlaget Tjubang er altså hundrede procent drevet af mine egne interesser.
Når det er sagt, kan jeg da godt træde et skridt tilbage fra værket og gøre mig et par tanker om, hvem der ellers vil være interesseret i det. Aldersmæssigt plejer jeg ikke at tænke i specifikke år. Det bliver mere sådan nogle generelle kasser med børn, unge eller voksne. Exodus er nok mest til unge og voksne. Der er en del splat i den, som ikke er til de helt små. Jeg vil skyde på en 10-11 år og opefter.
Derudover skader det ikke Exodus- læseren at have en sund interesse for zombier og horror. Jeg leger en del med genrens konventioner, og det giver et sjovt ekstra lag til fortællingen. Eller det håber jeg, at det gør. Det er altid svært at vide, hvad der trænger igennem til læseren, og hvad der ikke gør.
Så unge horrorfans er nok den primære målgruppe til Exodus trilogien. Men jeg er også blevet overrasket af positive tilbagemeldinger fra voksne kvinder og mænd, der intet kendskab har til horror. De har så fokuseret mere på kærlighedshistorien eller humoren eller den elementært spændende historie om en flok mennesker, der prøver at slippe ud af en slem knibe. Exodus har lidt for alle.
Det der med målgrupper kan man også hurtigt blive låst fast i. Det har jeg ikke lyst til. Indtil videre har jeg kun lavet ting til børn og unge, men jeg regner med at lave en tegneserie for voksne efter Exodus. En af de såkaldte Graphic Novels, som alle de smarte snakker om ude i byen. I det hele taget kommer der nok ikke så mange børnebøger fra Forlaget Tjubang mere. Fra nu af handler det om tegneserier.
Jeg var ca. 5-10 minutter om at læse bind 2.. er 49,50 en rimelig pris for en så kort læseoplevelse?
Exodus er en letlæst tegneserie. Det er ingen hemmelighed. Det er ikke Krig og Fred, vi har gang i her. 5-10 minutter lyder godt nok meget hurtigt. Jeg havde regnet med 15-20 minutter.
Men angående prisen så synes jeg faktisk, den er ret rimelig. Jeg vil gerne sætte den lavere, men så kan jeg ikke have fri fragt uden at få underskud. Og det gider jeg ikke. Få underskud, altså. Jeg tjener på den anden side heller ikke noget på mine udgivelser. Det er ikke på grund af drømmen om strandvejsvillaen, at jeg laver bøger og tegneserier. Det er fordi, jeg ikke kan lade være.
Lige i starten ville jeg faktisk godt prøve at leve af mit forlag. Derfor var priserne på mine bøger lidt højere dengang. Men nu tjener jeg mine penge på et andet job og kører forlaget som en hobby. Derfor presser jeg nu priserne så langt i bund, som det er muligt uden at få underskud. Hvis tingene bare går lige op rent økonomisk, er jeg tilfreds. Og det gør det som regel.
Men for at vende tilbage til spørgsmålet om pris kontra tid: Hvad definerer så en ”god” læseoplevelse? Bliver den automatisk bedre, jo længere den varer? Det tror jeg ikke. Jeg er stor fan af Jason, og hans tegneserier har man saftsuseme også læst hurtigt. Men det gør dem absolut ikke dårligere. Snarere tværtimod.
I mine øjne er en kort læseoplevelse lige så god som en lang. Bare læseren ikke føler sig snydt. Det vigtigste er, hvad der sker på siderne. Og så er 49,95 kr. for 80 sider vel egentligt ikke så slemt?
Hvad vil du mene, er genlæsningsværdien i Exodus? altså hvad får man ud af at læse albummet igen?
Jeg har været lidt inde på aspektet med zombie- og horrorgenren. Det kan være, man ikke fanger alle referencerne første gang. Derudover kan man fordybe sig lidt ekstra i tegningerne ved en genlæsning. Det er ikke verdens kønneste tegninger, men de har en vis grafisk kvalitet, som jeg er blevet meget tilfreds med.
Det er en mere simpel streg end den, jeg plejer at bruge. Menneskene er sådan nogle kartoffelagtige klumpedumper. Nærmest tønder med arme og ben. Og rum og bygninger er reduceret til basale geometriske former: firkanter, trekanter og cirkler. Lys versus mørke. Jeg har lavet det så simpelt, både fordi det sparer en masse tid i tegneprocessen, men også fordi det tilfører tegningerne noget anderledes; en tyk, træsnitsagtig fornemmelse.
Siderne bliver næsten reduceret til hvide flader kontra sorte flader, og det giver et interessant spil i handlingens dynamik. Desuden er jeg fan af street art og graffitti og ville gerne tilføre min tegneserie nogle af de elementer. Jeg har flere gange fået at vide, at der er lidt Husk Mit Navn over tegningerne, og det er nok ikke helt tilfældigt.
Men hvad får man ellers ud af at læse den igen? En mere helstøbt læseoplevelse måske? Jeg glæder mig i hvert fald til at læse alle tre bind i træk og opdage, om det hænger sammen på den måde, jeg havde tænkt mig. Det gør det sikkert ikke, men det gør sgu ikke så meget. Det er min allerførste tegneserie, og jeg er meget stolt af resultatet indtil videre.
Forlaget Tjubang holder et meget højt udgivelsestempo. Er der ikke en risiko for at nogle af albummener ender med kvantitet fremfor kvalitet?
Jo, det er der stor risiko for. Jeg har også haft sindssygt travlt med at udgive titler for at gøre opmærksom på mit lille forlag. Måske er det også gået lidt for stærkt. Jeg udgav 5 titler i 2008 og 3 i 2009, og de er ikke alle sammen blevet lige perfekte. Et par af dem kunne godt have brugt en ekstra tur i finpudsningen.
Men det hænger også sammen med mit behov for at se tingene realiseret. Da Gyldendal sagde ja til at udgive min første børnebog, gik der et helt år, før den var ude i butikkerne. Et år! Sådan noget har jeg slet ikke tålmodighed til. Det var også en af grundene til, at jeg startede mit eget forlag: Når tingene er lavet, skal de ud til folket i en helvedes fart. Ellers bliver jeg sur og gnaven.
Den ildhu resulterer så i, at der nogle gange sker fejl. I første bind af Exodus er teksten i taleboblerne fx trykt i en grå nuance, som ikke var tiltænkt. Der var ikke så mange, der opdagede det, men jeg havde lavet en fejl i Indesign. Det havde jeg måske opdaget, hvis jeg havde brugt lidt mere tid. På den måde er min utålmodighed måske en svaghed.
På den anden side kender jeg folk, der sidder og nørkler i årevis, fordi alting skal være helt perfekt. De bruger så lang tid på det, at de mister fokus og motivation, og så bliver skidtet aldrig til noget alligevel. Eller også kommer de slet ikke i gang med det, fordi de tvivler på deres egne evner til at føre deres enormt ambitiøse projekt ud i livet. Forstå mig ret: Jeg har stor respekt for ambitioner og perfektionisme. Men man skal ikke lade det overtage ens skaberkraft. Har jeg lært én ting, så er det, at der aldrig er noget, det bliver perfekt.
Så vil jeg hellere respektere mit eget drive og udgive nogle ting, som måske ikke er perfekte, men trods alt bliver udgivet. Skidtet kommer på gaden. Det er det vigtigste. Desuden har jeg planer om at udgive Exodus trilogien i en samlet deluxe hardcover version i forbindelse med Komiks.dk næste år. Så kan jeg få rettet de fleste småfejl og mangler. Lidt perfektionist er jeg nok alligevel.
Men Forlaget Tjubang er først og sidst bare et sted for mig at prøve nogle ting af. Et sted hvor jeg kan fortælle historier og tegne sjove tegninger uden at tænke på målgrupper, eller om et forlag mon vil udgive det eller ej. Forlaget Tjubang er mit lille laboratorium. Derfor tager jeg det heller ikke så tungt, hvis der er fejl i mine udgivelser. De er resultaterne af strækøvelser for min skæve hjerne. Det vigtigste er, at jeg prøver at lære af mine fejl og blive bedre til at fortælle historier. Øvelse gør mester, som man siger.
Angående din kommentar om mere dybde og den muslimske tros syn på dommedag osv. (se anmeldelse af nr. 1)Jeg tror, det ville passe dårligt ind i det univers og den stemning, jeg har skabt i Exodus. Det ville virke malplaceret, tror jeg. Det ville blive en anden og mindre helstøbt tegneserie. Jeg kan hvert fald ikke få det til at passe ind.
Jeg har læst et sted, at man først opnår sand integration, når alle racer og trosretninger bliver en fast del af popkulturen, uden at nogen tænker over det. Altså, at det er en helt naturlig ting, at der fx er en tegneserielæsende muslim med i en zombietegneserie, uden at læseren nødvendigvis stopper op og tænker: ”Hey, han er muslim, ham der!”
Det er altså med vilje, at jeg ikke beskæftiger mig med Hassan religion. Det har jeg ikke behov for i mit lille integrationsprojekt. Jeg har faktisk ikke skrevet et eneste sted, at han er muslim. Det er alle (inklusive dig) automatisk gået ud fra, bare fordi han hedder Hassan. Det er egentlig ganske tankevækkende.
Du skriver at det er vigtigt at få skidtet på gaden, og at det skal ud til folket så hurtigt som muligt. Du skriver også at dine tegneserier er en slags mentale strækøvelser.
Jeg har svært ved at se et dybere formål med udgivelserne. Det virker ikke som om du er ude på at åbne folks øjne overfor nogen reele forhold eller problematikker, eller udvikle mediets formsprog. Kort sagt, hvad er det du vil opnå?
Altså, ærligt talt har jeg aldrig haft nogen overordnet plan med Forlaget Tjubang. Som sagt, så laver jeg de her ting, fordi jeg ikke kan lade være. Hvor andre så måske producerer til skrivebordsskuffen eller lægger det ud på en hjemmeside, så har jeg et behov for at trykke, distribuere og sælge mine ting.
Det er svært at forklare det behov. Men det er en uafrystelig del af mig. Det er helt seriøst, når jeg siger, at jeg ikke kan lade være. Engang imellem holder jeg pause for at få inspiration fra andre ting, bøger, film, musik osv. men mine pauser ender altid med, at jeg går rundt og bliver irritabel og frustreret. Jeg skal helst lave et eller andet produktivt for at fungere som et rigtigt menneske. Et almindeligt 9-16 job og Vild Med Dans i fjernsynet er ikke nok for mig.
Mine udgivelser har indtil videre sikkert ikke åbnet folks øjne over for reelle forhold eller problematikker. Det har mest været sjov og ballade. Men det er heller ikke den slags ting, jeg vil lave resten af mit liv. Som sagt regner jeg med at lave en Graphic Novel for voksne efter Exodus trilogien. Den kommer nok til at indeholde nogle af de ting, du nævner. Men for at komme til det punkt har jeg haft et behov for at øve mig på nogle mindre seriøse ting. Finpudse mine fortælleteknikker og tegnestil og den slags. En slags opvarmning til den store opvisning. Hvis jeg havde kastet mig ud i en graphic novel for voksne som mit allerførste projekt, havde jeg sikkert opgivet. Det havde nok virket for uoverskueligt. Men nu er jeg ved at være ved et punkt, hvor jeg føler mig selvsikker nok til at presse citronen lidt mere med hensyn til indhold. Jeg har haft brug for et par forretter, før jeg går til hovedretten.
Mine tegneserier har sikkert heller ikke udviklet mediets formsprog synderligt meget. Men skal de det, for at være gode tegneserier? Det interesserer mig ikke så meget personligt. Altså, jeg kan godt lide eksperimenterende tegneserier, og jeg har en del på hylden derhjemme, men jeg kommer nok ikke selv til at lave den slags. Den slags tegneserier, jeg allerbedst kan lide, er dem der koncentrerer sig om at fortælle den gode historie. Ikke så meget dem, der prøver at genopfinde billedsproget. Men man skal aldrig sige aldrig. Det kan sagtens være, jeg skifter mening om et par år. Eller et par måneder.
Der er dog én ting i Exodus Bind 1, som jeg ikke har set andre gøre før. Tegneserien starter med en streg, der strækker sig over 10-12 sider og illustrerer en enormt lang horisont. Samtidig er det også en slags metakommentar til tegneserien. Et udsagn a la ”Alle tegneserier starter med en streg…” eller noget i den stil. Så jeg eksperimenter en lille smule i mine tegneserier. Også med billedrammerne, som jeg nogle gange fjerner helt.
Men det jeg vil opnå med mine tegneserier og mit forlag er vel at få afløb for min skabertrang. Og forhåbentlig blive bedre til at fortælle historier. Og med tiden fortælle mere komplicerede historier, der sikkert kommer til at kommentere reelle forhold og problematikker og måske i en mindre målestok udvikle mediets formsprog. Men jeg tager en ting af gangen. Jeg har først og fremmest brug for at udvikle mig stille og roligt som tegner og fortæller. Lige på dét punkt er jeg ikke utålmodig.
Exodus Bind 2 (udkommer den første december)
Skrevet og illustreret af Jacob Rask Nielsen
80 sider sort/ hvid
49,50,-
ISBN 978-87-924-0818-1
Bestil den på: forlaget.tjubang@gmail.com GRATIS FRAGT!
LINK: Hvis du vil høre en anmeldelse af Exodus#2, kan vi anbefale et smut forbi Vatikanet.