Aben Maler er Danmarks måske mest interessante forlag i øjeblikket. Steffen P. Maarup er manden bag forlaget der indtil videre har givet os udgivelser som Begge To, Gravengrum Ungerne, Kærester og Ghost World, og i November, Sisyfos, der fik en fornem anmeldelse her på Serieland. Men abens hjerte banker også for danske tegneserier, og det kommer til udtryk i en kollektion forvoksede pixibog-agtige hæfter ved navn 676. 676 udkommer med fire hæfter ad gangen, om foråret og efteråret, og i november udkom den seneste samling.
Det første hæfte i efterårets 676-udgivelse, er af Thomas Thorhauge. Thorhauge har hevet fat i en mand der evident er en stor inspiration, Jørgen Leth, i et hæfte med samme navn. I ”Jørgen Leth” har Thorhauge klippet et lille citat fra ”Det uperfekte menneske” (efter tilladelse af forfatteren selv), og tilsat det sin egen streg og fortællemønster. ”Jørgen Leth” er mere en cadeau til en mand, end det er en enkeltstående, læselig og anvendelig tegneserie, og hvis man ikke selv er fan af ex-cykelkommentatoren og levemanden der ér Jørgen Leth, får man ikke meget for sine 35 kroner. Thorhauges streg er levende og stilren, og til tider ret morsom, og læseren ledes på en drømmeagtig rejse ned i Leths kælder og underbevidsthed (?), hvor han gemmer voodoodansende haitiske kvinder, og kæmper sin kamp med guderne. Det største problem med ”Jørgen Leth”, er at man som læser ikke bliver klogere, eller specielt underholdt, igennem de 24 sider – klart efterårskollektionens svageste led. (LÆS et interview med Thomas Thorhauge, om “Jørgen Leth” her på Serieland!)
Så har vi Cav Bøgelunds ”Sorte”. Cav har lavet tegneserier i snart 15 år, og er uddannet på både animationsskolen i Viborg og Den Danske Filmskole. Og det er tydelig at manden har evnen til at formidle en historie. Sorte er en pantomime-tegneserie, altså en historie fortalt udelukkende igennem billeder, og ingen tekst, og mens denne genre bliver brugt oftere og oftere af ”eksperimenterende” kunstnere, lykkes det sjældent lige så godt som her. Men det er ikke kun som fortæller at Cav viser sine evner og overskud – streg samt billed- og sideopbygning er også fantastiske, på deres egen simple og smukke måde, som f.eks. når Sorte lander på kisten efter at have høstet sjæle i byen, eller efter genfødslen, når han flyver op og æder månen. Cav, hvor kan jeg bestille min t-shirt?
Sorte så sin fødsel for ti år siden, i et fotokopieret A4 blad med samme navn, og sidenhen blev Sorte også udsat for animation til afgangseksamen i Viborg. Cav overvejer at lave en ny historie med Sorte … om ti år.
Gitte Skov er bladtegner, med fast tilknytning til Weekendavisen, og ”Den der får aben” er hendes første ”tegneserie”, hvilket man også godt kan se, da der faktisk ikke er meget tegneserie over det. Det er til gengæld et eminent godt illustreret digt over det helvede det er/kan være at gå i skole. Gitte Skovs tegninger er præcise, rammende og til tider uhyggelige repræsentationer over livet i skolegården, hvor det handler om at slå fra sig, før man selv bliver slået – mob for at undgå selv at blive mobbet, og generelt at føre sig frem på andres bekostning. Gitte Skov har en spændende omgang med fede blyanter, der giver billederne et levende og organisk udtryk, der bestemt er værd at studere nærmere.
Som rosinen i pølseenden har vi ”Skæbnen er en ådselæder”, der er skrevet af Anders Jørgen Mogensen der er sanger og tekstforfatter, og tegnet af Simon Bukhave, som vi kender fra ”Ghost” og ”Alt Hvad Jeg Har I Min Ene Hånd”. Vi har her at gøre med en poetisk og genremæssigt fantastisk skæbnefortælling om ung og evig kærlighed. Hvad er skæbnen, og hvad vil den os? Er skæbnen en ræv, og hvis den er, hvorfor er den så ude på at tage os af dage? Simon og Anders har begået en rigtig spændende lille fabel, der viser at nogle skabende team-ups er som tilvejebragt i himlen. Anders’ tungsindige og spekulative tilgang til fortællingen fungerer upåklageligt sammen med Simons svære og stemningsmættede sorte og træsnitslignende penselstrøg. Billede og tekst når en højre helhed, og det skal blive interessant at se hvad disse herrer finder på en anden gang.
676s format er kvadratisk, blot 13 gange 13 cm, hvilket giver nogle interessante og anderledes billedekompositioner, men det lille format er også projektets største hæmsko. Hæfterne er på 24 sider, og koster hver 35 kroner. Man kan spørge sig selv om prisen er for høj til produktet? Men der skal ikke meget fantasi til, for at forestille sig at hæfterne forputter sig iblandt andre ting og aldrig bliver set de steder de f.eks. skal sælges. Man kan også spørge sig selv om det er økonomien der har bestemt formatet, eller det er et æstetisk valg. Hvorfor ikke samle alle fire hæfter til én stor antologi, istedet for at nusse rundt med pixibøger? Den ville da i hvert fald ikke forputte sig. Men med det sagt, er det en meget spændende samling denne gang. Alle vil ikke kunne lide det hele, men jeg tror der ér noget for alle.
676 – 009: Jørgen Leth
Skrevet af Jørgen Leth (citat fra Det Uperfekte Menneske)
Tegnet af Thomas Thorhauge
24 sider
35 kroner.
676 – 010: Sorte
Skrevet og tegnet af Cav Bøgelund
24 sider
35 kroner.
676 – 011: Den Der Får Aben
Skrevet og tegnet af Gitte Skov
24 sider
35 kroner.
676 – 012: Skæbnen Er En Ådselæder
Skrevet af Anders Jørgen Mogensen
Tegnet af Simon Bukhave
24 sider
35 kroner.
LINK: Aben Maler
About the Author
Lodret uenig. Jeg er meget begejstret for Leth…
Det ved jeg godt, da jeg jo har læst din anmeldelse andetsteds … men jeg kedet mig bravt alle fem gange jeg læste den. Det har sikkert noget at gøre med at jeg intet forhold har til Leth.
Jeg er enig så vidt, at det gennemgående er nogle fine udgivelser, men uenig på 2 punkter:
1) Jeg synes, at Jørgen Leth er en af de bedste i serien! Og jeg er ikke specielt meget fan af manden, men alle har jo en mening om Jørgen Leth, og derfor er det nemt at vise netop denne bog frem til venner og bekendte, der ellers ikke er så interesserede i “underlige” tegneserier. Det har jeg i hvert fald gjort med godt resultat.
Og så synes jeg også den er lækkert tegnet, og at ideen med at bruge citater fra Leths bog fungerer godt.
2) Pixibogsformatet er efter min mening genialt! Igen tænker jeg på, at det er nemt at afsætte til tegneserieignoranter. Der er jo så mange antologier i forvejen. 35 kroner og 24 sider kan de fleste overskue, og så kan de bruges som mandel- eller pakkespilsgave, sendes med posten i en almindelig kuvert, puttes i lommen på sig selv eller andre osv.
Det er rigtigt, at de ikke er så bogreolsegnede, men så finder man jo nok på noget andet. Måske var det en ide at producere en samleæske i karton?
Jeg er så heller ikke Leth-fan, men synes også den var den bedste i serien.
Kim – du er nedstemt.
Forholdstal p.t. fire mod én, ha ha…
Men smag og behag er jo en subjektiv ting.
Dine øvrige betragtninger kunne jeg ikke formulere bedre selv.
Hmmmm … ja, hvis bare smag og behag kunne afgøres demokratisk, så ville vi ikke have alle de diskussioner.
MEN jeg vedholder min fødselsret til at være uenig med alle andre anmeldere i Danmark, og sige at “Jørgen Leth” stadig er den svageste af de fire nye 676-hæfter. Som sagt har jeg ikke noget forhold til manden, og jeg var dybest set fløjtene ligeglad da han blev trukket igennem sølet p.g.a. hans små eskapader i Haiti, og har den samme følelse da jeg i går kunne læse i Politiken at Leth igen er blevet det helt store kultfænomen. Og jeg må indrømme at jeg har en fornemmelse af at det er dét der tæller lidt ind, i andres ovenud positive anmeldelser. Men det er kun en naivt gæt – jeg ved ikke en skid. Der er jo også sandsynligheden at jeg bare ikke fatter en bjælde. Sån er det.
Kim fatter ikke en skid. Sådan er det.
Måske … men det bliver der snart rodet bod på. *smiler skummelt og hemmelighedsfuldt*
Lyder spændende > ud med sproget. Jeg kan ikke holde denne intense venten ud…