

Julemanden var flink i år, og sørme om ikke hele 3 tegneserier havde fundet den besynderlige vej ned gennem en ikke eksisterende skorsten. Tre vidt forskellige tilgange til den del af bevidstheden der tiltaler mig mest, fantasien.
Jim Woodring er den første pakke der åbnes. En kiwigrøn hardback fra Forlaget Aben maler. Åh disse herlige skæve udgivelsers moder, og man kastes ofte i fremmede underlige havne, når det er bøger fra dette forlag. Sådan er det bestemt også med Alkymisterne, som en er sælsom 100 siders sorthvid sag. Den er nemlig ligetil og så alligevel ikke. Dialog er der intet af, og afkodningen foregår i en selv. Tankevækkende og modigt at man i dagens Danmark tør. Men det gør Aben maler og det gør Jim Woodring også.
Hvor man på den ene side kan klandre Alkymisterne for at være ‘underlig’ og lettere dyster, og nærmest blive småirriteret over ikke umiddelbart at få noget forærende, så kan man, paradoksalt nok, samtidig postulere, at Alkymisterne er en lige ud ad landevejen fortælling, en slags bizar fabel om et griseligende menneskes møde med andre væsener. Et zoom vil jeg tillade mig, måske søgt, men det slog mig da jeg læste bogen første gang. Der er mange steder i bogen at der tages til fange. Det kan være en frø der holdes fanget. Det kan være vores ven fra før, den menneskelignende gris, og sørme om der ikke sluttes en ring i bogens ende, hvor et fabeldyr dukker op påny, og indleder en jagt…
Tegningerne? De er sådan lidt Crumb agtige. Uskønne uden at være grimme. Ukarrikerede og grove. Og så hænger de godt sammen. Flow’et virker fint og fremadrettet, og især nu hvor vi ikke hjælpes dialog eller andre former for tekst, så kommer konsistensen til sin ret. Ganske fint, faktisk.
Måske handler Alkymisterne om menneskets grundeksistens? Måske er værket en parabel over menneskets kampe, og de mange forskellige former for fangeskab er billeder på vores liv anno nutiden? Det ved jeg ikke, og det er i bund og grund også ret lige gyldigt. Hvad der står tilbage er, at Alkymisterne er en ganske fin og særdeles utraditionel tegneserie, som Aben maler skal have ros og tak for at have udgivet.
Det er nemlig en pakke man ikke sådan kan pakke op. Der er mange lag…
Den anden pakke blev jeg også meget glad for. Jeg havde slet ikke skrevet den på min ønskeliste, men sørme om Julefar ikke også kan overraske. Julen er jo vanernes arnested, og som sådan både tryg og lækker. Men som det jo forholder sig med Disneys juleshow hver den 24.12 klokken 16, så er der de faste bidrag og så, til allersidst, så melder vores ven med Ove Sprogøes stemme, Jesper Fårekylling, at ingen jul uden overraskelser. Dog – 2009 valgte man så at vise Pixarfilmen Toy Story II, måske i forventning om 3′eren der jo kommer om få måneder…
Men den anden pakke var altså en overraskelse, og det endda en rigtig god en af slagsen.
Greetings from Cartonia – the essentiel guide of the land of comics. En lang titel der ellers lover en del. 220 sorthvide sider begået af ikke færre end 12 forskellige forfattere, heraf de 6 fra Slovenien. Bogen er en antologi og de er altid velkomne. Teksterne er på engelsk og det er mit bud, at bogen ikke har den allerbedste fremtid på de danske hylder. Bortset fra de danske kolleger er der ikke meget der skulle tale for, at vi almindelige tegneseriefans vil hamstre nogen. De danske kolleger vil dog nok glædes over værket, da bogen forbilledligt giver et vue og en præsentation af hvad de 12 forfattere kan og har på hjerte.
Sidste pakke var fra Japan, og er en ny version af Kapitalen, en af det nittende århundredes vigtigste samfundsøkonomiske værker, der vel stadig har enorm betydning for den kritiske samfundstænkning. Kapitalens 3000 sider er blevet til 192 siders manga, og så er der et kort efterskrift af en Hans-Jørgen Schanz. Forlaget Modtryk står for udgivelsen, og bogen er, som de øvrige julepakker, i handelen. Kapitalen kan købes for 100 danske kroner.
Politiske tegneserier er ikke min kop the, og manga har jeg altid haft vanskeligt ved.
Og med gaver juleaften er det vel sådan, at der er nogen man er mere glad for end andre. Kapitalen pakkede jeg ud sidst og den glemmes først. Antologien er læst og ligger nu som en strikket trøje fra ens gamle mormor. Man tager den kun frem for at glæde hende. Tilbage er der så Alkymisterne og det er en god gave.
![]()
Karl Marx, Kapitalen.
Oversat fra japansk af Kristine Ahrenbach
192 sorthvide sider, kroner 99,-
![]()
Greetings from Cartoonia – The essential guide og The land of comics, antologi
Engelsk, 218 sort/hvide sider
![]()
Jim Woodring, Alkymisterne
Aben Maler, ca. 100 sort/hvide sider









