Everything we miss

Serielands Anmeldelse:

Serieland afprøver en ny form for anmeldelse, der skrives før, under og efter læsningen af udgivelsen.

Forventningens glæde: 4 af 6

Mit første møde med Luke Pearson var igennem Curses, som jeg havde hørt godt om for et par år siden. Den skulle dog vise sig at være en fæl skuffelse, så jeg har ikke haft behov for at følge ham yderligt. Ind af døren dumper så hans seneste udgivelse, Everything we miss fra engelske Nobrow. Jeg har set et par sider på nettet, og det har faktisk set ret interessant ud (og milevidt fra Curses), så jeg sætter mig fortrøstningsfuldt til rette med den lille sag.

Gennembladning: 6 af 6

For pokker det ser lækkert ud – jeg er lettere oppe og køre over de lækre udførte sider, og den stemningsfulde farvepalet, der mest hælder til de røde nuancer. Det virker også som en dyster og ordknap fortælling, og jeg kan næsten ikke vente med at få skrevet det her færdigt, så jeg kan give mig til at læse bogen.

Indpakning: 4 af 6

Selvom vi har et ordsprog der siger ”don’t judge a book by it’s cover”, så er det jo det vi gør – derfor er det så pokkers vigtigt at lave en forside der virkelig sælger indholdet, eller i det mindste får folk til at samle bogen op. Denne forside virker på ingen måde for mig. Den refererer selvfølgelig til elementer i historien, men det er svært at tyde, hvis man ikke først har gennembladret bogen. Valg af skrifttype til forsiden er ligeledes uheldig ligegyldig. Når man kommer over forsiden bliver det heldigvis langt bedre.

Som grafiker burde jeg vide hvad det første opslag hedder, der hvor venstre side er bagsiden af hardcover forsiden, men skammeligt nok undviger navnet min hukommelse i øjeblikket. Men det er en lækker overraskelse når der er gjort noget specielt ud af disse to sider, og det er der her, med et smukt tapet af skyggemennesker. Bogen er trykt på delvis genbrugspapir, som giver siderne et lidt grovt udtryk som virkelig er lækkert at røre ved. Uheldigvis er bogen bundet på en sådan måde, at blot ved den første gennembladning, kommer forsiden, hvis man ligger den på et bord, til at gabe næsten en hel cm over siderne. Og som det tit er, lugter tryksværten ikke synderligt godt.

Læseglæde: 6 af 6

Everything we miss er et mesterværk af de sjældne. Det er ikke så meget en typisk narrativ historie, som det er en række nedhug i forskellige urelaterbare menneskers liv, i de øjeblikke hvor de er yderst sårbare. Det er en skrøne om de ting vi ikke lige ligger mærke til, men som hele tiden foregår om ørerne på os, når vi går rundt med skyklapper på. Hovedhistorien er om et kærestepar der er på de sidste dage af deres forhold, før det hele falder fra hinanden, og det hele er smeltet sammen på en umådelig fortrinlig facon, der gør at man sluger det hele råt, og selvom det i det hele taget er ret deprimerende, er Everything we miss samtidigt forførende intimt og sympatisk fortalt.

Forventet genlæsning: 6 af 6

Tjaa… jeg har allerede læst den tre gange, så deeet…