Filmmanuskript af Fritz Lang og Thea Von Harbou
Adapteret og malet af Jon J. Muth
192 sider i farver
Sprog: Engelsk
24,95$.
Udgivelsesdato: 1 april 2008
Udgivet af Abrams
Forlagets beskrivelse:
Behind every great suspense thriller lurks the shadow of M. In Fritz Lang’s first sound film from 1931, Peter Lorre delivers a haunting performance as a serial killer–a whistling pedophile hunted by the police and brought to trial by the forces of the Berlin underworld. In 1990, a young painter, Jon J Muth, continued his rise in the comic book industry by adapting the story of M into a four-issue comic book miniseries. Muth’s photorealistic illustrations paved the way for the acceptance of painted comics, influencing a generation of artists who followed him.
Anmeldelse:
Vi ser ofte at tegneserier bliver lavet til film i disse dage, men det sker også at det går den anden vej; film der bliver lavet til tegneserier. Ofte viderefortælling af et fiktivt univers, men mere sjældent blot en decideret genfortælling. Og genfortælling er lige præcis hvad M er, en tegneserieversion af Fritz Langs klassiker fra 1931, nu visualiseret af multikunstneren Jon J. Muth.
M, der af nogen betegnes som forgængeren til hele noir-bølgen, handler om en by i panik efter at en seriemorder er begyndt at slå små piger ihjel. Politiet er famlende og uden nogen som helst form for spor, og i et forsøg på at udrette noget, slår de hårdt ned på det lokale kriminelle miljø, hvilket får de forskellige ”gangster familier” til at samles om et fælles mål: at fange morderen, så de igen kan få frie tøjler til at køre deres lyssky forretning.
Faktisk er M ikke en ny tegneserie, men et genoptryk af en miniserie der kørte på Eclips i 1990’erne, og nu samlet i en pæn hardcover med prædikatet ”graphic novel” på forsiden. Fritz Lang brugte seks uger på at filme M i 1931 – og det tog Jon J Muth to år at male den som tegneserie. Muth tog manuskriptet til M og lavede en ”fortolket genspilning” af scenerne som han fotograferede med familie, venner, bekendte og fremmede som statister i rollerne, hvorefter fotografierne blev brugt som reference til de stemningsmættede akvarelbilleder.
M er fyldt med smukke og mørke billeder, der kunne fungere som et helt kunstværk i sig selv. Desværre fungerer helheden kun meget slapt som tegneserie. Det er som om Muth har gået mere op i at lave pæne billeder, end at arbejde med koncentreret fortælleteknik og design af siderne. Desuden skæmmes siderne af en omgang usædvanlig grimme talebobler og en helt uhyrlig skrifttype (Times New Roman), hvilket en æstetiker som Muth burde skamme sig over at have tilladt.