Mørket lagde sig over storbyen og faldt helt ned til bunden, hvor neonskilte begyndte at blinke om kap med kulørte lamper over døre til tvivlsomme lokaler. Rygtet havde bredt sig hertil fra de oplyste boulevarder, hvor det rige borgerskabslog deres folder ad brolagte gader. Ned ad smalle trapper og snævre stræder: en morder var på spil.
Sådan indledes 2. del af Oscar K og Rasmus Bregnhøis M, en graphic novel fra Branner og Korch, som der står på coveret, og det kunne lige så godt være en scene fra en af noirfilmens klassikere, Fritz Langs mesterværk ‘M’ fra 1931, der omhandler ikke alene en by i forfald, især moralsk, men så sandelig mere konkret og uhyggeligt om en barnemorder. Filmen betragtes stadig i dag som en af mesterværkerne i europæisk film, så det er lidt af en håndvægt d’herre Oscar og Rasmus skal løfte.
Forfatteren Oskar K og tegneren Rasmus Bregnhøi er tilbage med andet bind i deres anmelderroste og prisbelønnede serie om den blinde, men synske, frelserpige Lilith og hendes seende førerhund, den forældreløse dreng Schniff. Sammen bevæger de sig rundt i et dystert storbymiljø blandt skæve og lyssky eksistenser for at opklare en række makabre barnemord. Første bind i serien, Lille Miss Nobody, har blandt andet vundet Kulturministeriets Illustratorpris, Børnebibliotekarernes Kulturpris og den prestigefyldte Komiks.dk pris.
Normalt skal man springe 2’eren over, for den er som regel altid et tyndt plagiat af 1’eren. Sådan har det lydt så ofte, både om måske oftest om film, men sætningen kan sagtens plankes og overføres til vores lille hjørne af kulturen, tegneserien.
Men lad mig være klokkeklar i spyttet. Der er tale om et fantastisk underholdende værk der udstråler ikke alene spænding og mystik, men også en grovkornet humor der gør, at de 90 sorthvide og røde sider læses i et hug. Uden at drikke den sorte duftende kaffe ved ens side, og uden at lade sig distrahere af hverken finanskrise, Vild med dans eller Bubber på slap line, som ellers holder det meste af dannevang stangen i disse dage.
Det er meget lang tid siden jeg sidst sad med et dansk album, og morede mig så godt samtidig med at jeg var indfanget i den bestiale historie om mord på fremtidens generationer. Der myrdes nemlig i M, og twistet er dobbelt, da der tilsyneladende er ikke færre end 2 mordere på spil. Som Lillith forklarer sin følgesvend, Schniff, så er der nogen der forsøger at fjerne opmærksomheden fra de modbydelige drab på de fattige børn.
Der er et væld af positive ting at sige om M. vi kunne zoome ind på ekstremiteterne, de rå drab, og nyde et halvopløst drengelig i et syrebad. Skæmmet til ukendelighed og, som en gmmick eller teaser, så er drengens hjerte fjernet og som en fattig erstatning ligger der et legetøjshjerte i stedet ved syrebassinnets kant.
Man kunne vælge at fokusere på det syndige, det modbydelige som borgerskabet ikke kender til, eller ikke vil kende til. Men som de fra deres aviser kan læse om, og så småt begynder at indse at de også er en del af. Denne betændte skyggeside af livet, her konkret ved søskendeparret Klaus og Klare Klawitzkys forsvinden, samt det til tider torskedumme politis tanke om at søskendeparret Doering også er indfanget af denne satans morder. Også indirekte når dobbeltmoralen stikker sit erigerede lem, siddende på en af de hellige ‘Ackley’, frem som en kniv i natten. Parat til at dolke sit lem i syndes hule og i synden selv. Et er at gå med skilte om dagen, et andet at skilte med sine lyster og sin trang. Ikke let, men godt spidet af duoen K og Bregnhøi.
Der er gang i gaderne og fart over felterne i denne toptunede historie. Fermt fortalt og uden fikumdik, dog aldrig afslørende mere end højest nødvendigt. Der er cliffhangere og near by catches, og det er hårdt at vente på afslutningen af trilologien. Lillith og Schniff er på jagt, men lur mig, om ikke rollerne byttes om. Morderen må være lige i nærheden…
Gør det noget at man har lænet sig op af en af filmens store værker? Næ. Originalt er det stadigvæk, og kan der sælges boller på den suppe, så helt fint herfra. Det virker nemlig, og godt endda.
Udover den klassiske krimihistorie, så er selve grusomheden bogens hovedperson. Byens rum emmer af fordærv og dobbelthed. Moral og dobbeltmoral går hånd i hånd, og der svælges flot i at skildre det bulne, det betændte, det syge. Mørkets gerninger træder frem i dagslyset, sjovt og ret bizart fortalt (tegnet) i form af en ulvelignende hund, der søgende efter føde finder kropsdele. Modbydeligheden lader sig ikke begrave, synes man at tænke, og råddenskaben lurer overalt.
M er simpelthen et moderne dansk mesterværk. Fremragende fortalt og ikke engang skæmmet af de grimt tegnede groteske figurer fra Bregnhøis pen. Flot tegnet er det selvsagt ikke, snarere bevidst nedtonet så det grimme og groteske sprøjtes op i hovedet på læseren. Når en af bogens bipersoner, der selv er sekunder fra at ende som gibsafstøbning i en syg morders hænder, taler forkert (han har tydelige problemer med at finde de rigtige konsonanter), så er det endnu et bevis på, at der er noget galt. Grusomt galt.
Men samtidig også grusomt interessant, for vi er jo forbandet nysgerrige efter at få afslutningen på historien. Dr. Schön får til sidst friske reservedele, og det er vel at mærke de morbide af slagsen…
Det tegner godt.
Information, Weekendavisen samt andre aviser lovpriste forgængeren. Jeg kan ikke forestille mig andet end en gentagelse. M er et af de bedste tegneserieværker jeg længe har haft fingrene i.
M
Skrevet af Oscar K, Tegnet af Rasmus Bregnhøi
90 sider i s/h og rød.
Pris: 179.95 kroner.
Forlag: Branner og Korch