Lad det være sagt med det samme; jeg er ikke Donaldist. Jeg læste med stor fornøjelse Anders And hver dag indtil jeg cirka rundede de tyve, eller der omkring, men så var det som om at pladsen blev overtaget af mere ”voksen orienterede” tegneserier. I dag er mit forhold til Anders And, og hele det univers det forgår i, at det er fin underholdning – og så ikke mere. Jeg er måske endda én af de meget få tegneserieinteresserede der intet forhold har til Carl Barks – jeg tror ikke engang jeg vil kunne genkende hans streg, hvis jeg blev sat for at skulle spotte ham imellem andre Disneytegnere. Den eneste tegner jeg kan genkende er Don Rosa, der har både stil, streg og humor som jeg værdsætter højt – men det har måske noget med min generation at gøre?
Med det sagt, var det selvfølgeligt med noget blandede følelser at jeg modtog et anmeldereksemplar af den danske Donaldistforenings medlemsblad, Rappet. -Hvad var nu det her for noget? Jeg skal ærligt indrømme at jeg havde nogle uflatterende fordomme om både DDF(R) og Rappet, som jeg nok skal lade være med at komme ind på – men jeg kunne med glæde konstatere at de har været fuldstændig uberettigede, og baseret på egen ignorance. Det handler ikke om at sidde og mentalt masturbere til tanken om gamle Barks (i hvert fald ikke i dette nummer), men er snarere en samling af spændende nutidige interviews og baggrundsmateriale om nogle af de mange mennesker der i tidens løb har arbejdet med Andeby.
Den Italienske Mickey Mouse-tegner og forfatter Casty fortæller i et interview med DDF(R) om hans baggrund og virke, og kommer bl.a. ind på hans forkærlighed til Mickey Mouse, Sci-fi og forbilleder som Scarpa, Gottfredson og Barks. I et længere interview møder vi også den aldrende Marco Rota, der ligeledes er både tegner og forfatter for Italienske Disney. I artiklen ”Krigen i Andeby” opsummeres på spændende vis det påståede onde blod mellem Barks og Don Rosa, og hvis man ikke lige er inde i historien, får man skilt snot fra skæg, og lærer hvad det egentlig var der skete, og ikke skete, i de tidlige halvfemsere mellem disse sværvægtere. Man kan også læse om hvordan det kan gå til at en dansk postvogn dukker op i en Italiensk Mickey Mouse historie, hvad der sker når en af Supermans skabere pludselig begynder at skrive for Disney … og om Anders And virkelig går rundt med numsen bar? Ud over lidt nyheder, er der også reportager fra henholdsvis Komiks 2008, og DDF(R)’s sommermøde.
Rappet er godt infomateriale for alle der interessere sig for tegneseriens verden, og selvfølgelig især hvis man har hang til Andeby. Man skal være medlem af DDF(R) for at modtage bladet, og det er det eneste jeg synes der trækker ned. Jeg er indædt modstander af betaling for viden, og synes det er synd og skam at det ellers meget interessante materiale i Rappet kun er tilgængeligt for medlemmerne. En opfordring til foreningen kunne være at de ligger de ældre numre af bladet online – det vil kun kunne skabe mere trafik og interesse.
.
Rappet – DDF(R) medlemsblad – Nummer 13
56 sider i s/h (med farve indlæg i midten)
Gratis for medlemmerne af DDF(R)
LINK: DDF(R)