STRIPBURGER #56

Serielands Anmeldelse:

Serieland afprøver en ny form for anmeldelse, der skrives før, under og efter læsningen af udgivelsen.

Forventningens glæde: 5 af 6

Nu har jeg modtaget den slovenske tegneserieantologien Stripburger igennem de sidste tre år, og det er altid med stor glæde jeg fisker den brune papirkuvert op af postkassen, der altid dukker op når jeg mindst venter det. Hvad har de slovener nu fundet på at samle sammen? Det er altid en broget roller-coaster ride at læse Stripburger, men forventningen er i top.

Gennembladning: 3 af 6

Coveret er grimt – en omgang klippe-klistre (eller decoupage, som Hendes Majestæt ville sige) af værste skuffe med kødboller, fascister og vingummibamser i en ulidelig og skamfuld uoriginal pærevælling. Indvendigt er det eneste der skiller sig ud denne gang en serie af hollandske Marcel Ruijters, som også er udkommet på dansk. Ellers står den på næsten klassisk s/h undergrundstegneserier…

Indpakning: 3 af 6

Stripburger virker, som altid, som en billig produktion. De næsten 100 sider er hæfteklammet sammen, og papir og omslag er ikke af nævneværdig kvalitet, selvom det dog ligger et stykke over decideret lokumspapir. Indholdet er i s/h, bortset fra et enkelt ark i midten der er i farver.

Læseglæde: 4 af 6

For mig er Stripburger ikke en antologi jeg læser for at få nogle fede læseoplevelser, selvom det naturligvis er fantastisk når de kommer. Det handler mere om at ”følge med” i hvad der sker ude på de små tegnestuer rundt omkring i verden. Som et nyhedsbrev. I denne omgang er der serieskabere med fra lande som Slovenien (som altid), Belgien, Tyskland, Portugal, USA, Kroatien, Holland, Østrig og Finland. Nogle skiller sig ud med at forsøge at eksperimentere med mediet, nogle ved slet og ret at være tegnet afsindigt grimt, hvilket selvfølgelig ikke betyde de ikke kan være sjove og spændende at læse. Det ér dog ikke alle der er lige læsevenlige /-værdige, men sådan er det nu engang med denne stolte form for antologier. Og det er jo også ens personlige smag der sætter grænsen. Personligt synes jeg ikke rigtig indholdet denne omgang batter noget. Der er nogle gode indslag, men de forsvinder lidt i ligegyldighedens overvælde. Perler er der ingen af i den seksoghalvtredsentyvende udgave af Stripburger.
Stripburger er som sagt et slovensk blad, og er derfor fyldt med tegneserier og artikler på slovensk – men det har en stor læserskare udenfor landets grænser, så derfor er alt læsestof også oversat til engelsk. Hvis en tegneserie er skrevet på slovensk, står oversættelsen med småt i bunden af siden – hvilket godt kan være en udfordrende og tålmodighedskrævende måde at læse på. Alle artikler i bladet er på slovensk, men disse er også oversatte, og kan læses i et særskilt minihæfte, der er hæftet ind i midten af bladet.

Forventet genlæsning: 2 af 6

Stripburger er ikke et blad man læser igen og igen. Det skal læses og opleves, og så ind i bunken i reolen, hvor det kan stå de næste fem år, indtil man falder over det igen, og så lige kan skimme endnu engang.