The Playwright er et fascinerende lille indblik i en midaldrende mandlig dramatikers cølibatliv – en mand der er næsten besat af tankerne om sex og det modsatte køn, men som er så forvredet i sit hoved, at han ikke magter at leve noget ud i livet. Konceptet læner sig op af den gamle traver “midaldrende mands ynkelige liv” som er set så ofte før, men formår ligesom Daniel Clowes Wilson at gå nye veje.
Fra Top Shelf: “Dramatikeren nyder en stille stund i den lokale park. Det er et godt sted mentalt at sortere sine ideer, og er ofte frekventeret af smukke unge damer. Han har engang set en due skide på en forretningsmand skulder, og det slog ham som absurd, at en sådan hændelse ofte betragtes heldig. Lykken ligger dog helt sikkert hos de forbipasserende, der statistisk set er langt mindre tilbøjelige til at blive skidt på, i netop dette øjeblik.Tilsvarende har Dramatikeren altid haft en næsten pervers følelse af lettelse efter modtagelse af nyheden om, at en gammel ven har udviklet prostatakræft. Fordi statistisk set, argumenter han, reducerer sådanne nyheder risikoen for at han selv skulle blive tilsvarende plaget. Og for at være helt ærlig, i hans alder, har hans prostata brug for alt den statistisk støtte han kan mønstre …”
The Playwright, tegnet af Eddie Campbell og skrevet af Daren Whiteer, en af de bedre tegneserier i år, og kan slet ikke anbefales nok, hvis man er til stille psykologiske fortællinger.
LINK: The Playwright hos Top Shelf






