Anmeldelse

4. juni 2009

Young Liars: Daydream Beliver

young_liarsPå forsiden af ”Young Liars: Daydream Beliver” griner hovedpersonen Sadie Hawkins til læseren, med hånden knyttet til slag. ”Are you ready for this?” spørger hun. Young Liars vil gerne være et knytnæveslag af en tegneserie, men det føles som om slaget kommer fra en langsom og tung sværvægtsbokser, der har kendt bedre dage.

”Daydream Beliver” samler de første seks numre af David Laphams Young Liars, som udkommer på DC’s ”indie”-linie Vertigo. Unge Danny Noonan er forelsket i smukke Sadie Dawkins med Pernille Rosendahl-håret. Sadie har en kugle i hovedet (bogstaveligt talt), og er derfor totalt utilregnelig. Hun er stukket af fra sin gale far, milliardæren Lloyd T. Browning, der ejer supermarkedskæden Brown Bag og drømmer om at lave børn med sin datter.

1Browning vil have Sadie hjem (”There ain’t no amount of damage control that’ll help the Brown Bag if she starts Blabbermouyhin´”) og har derfor sendt 6 morderiske tyske brødre ud for at finde hende – og slå alle der kender hende ihjel. Danny, Sadie og deres usympatiske og utroværdige såkaldte venner (en junkietransvestit, en groupie, en anorektisk eks-model og en rig dandy), tager flugten, og mens der kapres krydstogtsskibe, kastreres og kneppes, rulles Sadie og Dannys forhistorie op i seriens første seks kapitler.

Lyder det som lidt for meget? Det er det også.

Young Liars prøver for hårdt at være alt der er ungt og vildt og hipt på en gang, men mængden af sex, stoffer og vold er så massiv, at det bliver trivielt. Serien har stadig sine øjeblikke af ond mørk humor og grotesk action, men hovedpersonerne er for usympatiske og karikerede, til at man involverer sig i deres historier, og fortællerytmen er hakkende, med for meget tekst og lange forklarende flashbacks.

2Det er underligt, for David Lapham har ellers i sit hidtidige hovedværk, den selvudgivne Stray Bullets, vist at han er en fremragende fortæller, med sans for at lade en nuanceret persontegning bære mørke historier fra Amerikas natteside.

Men i Young Liars har han skruet så meget op for virkemidlerne, at de ikke virker mere, og serien bliver aldrig den punkede fuckfinger af en tegneserie, den lægger op til at være.

karakter_3af6

Young Liars: Daydream Beliver
Tegnet og fortalt af David Lapham
144 sider i farver
Sprog: Engelsk
Pris: 9.99 $

Kan købes i diverse tegneseriebutikker.

Anden samling, Maestro, udkommer 10. juni. En trailer for serien, kan ses HER !



About the Author

Jesper Rugård Jensen
har læst tegneserier lige så længe som han kan huske, og læser i øvrigt også ting uden tegninger på. Det er en bred blanding af franske klassikere, sjov humor (det er den eneste form for humor der er værd at læse) og nyere grafiske noveller, samt det manga hans børn får ham til at læse (han er åbenbart blandt de få voksne der synes Dragonball er sjov). Hans samling af tegneserier er håbløst lille, men til gengæld er den slidt. Ud over at anmelde for serieland er han også aktiv i fantastik.dk og SFC.




 
Mere af samme slags
 

 
tumblr_ltds9zajfI1r16s7y

Tegneseriens evne til at skabe social innovation

Vi oplevede for nylig hvordan en enkelt tegning havde magt nok til at sætte verdenssamfundet i brand. En enkelt tegning skabte splittelse, vold, had og international uro. En enkelt tegning som satte lighedstegn mellem islam og...
by Dorthe Bahne
0

 
 
AAogK

Anders And og den nye dimension

I denne uges Anders And & Co, den udkommer i dag d. 15. maj, kan man få en ekstra dimension at lege med. Via en smartphone eller tablet kan man få visse ekstraelementer frem, som giver historien et yderligt underholdnings...
by Kim Lyng Larsen
0

 
 
kort

Kort over tegneserieskabere i Danmark

Danmark er et land i tegneseriemæssig opblomstring. Der kommer hele tiden flere og flere unge (og ældre) tegneserieskabere på banen, i takt med at flere og flere for øjnene op for de sekventielle fortræffeligheder i dette ...
by Kim Lyng Larsen
0

 

 
ex-libris_week

Vind en original Sussi Bech-tegning

Til efteråret udkommer Weekendavisens tegneseriestribe Eks Libris i bogform, med over 100 striber, kommentarspor af Sussi Bech og Frank Madsen, og en portion ekstramateriale. Som om det ikke var nok, kan du nu over i købet vi...
by Kim Lyng Larsen
0

 
 
alphaplakatpreview

29. juli: Mangakursus på Idrætshøjskolen Bosei

Elsker du at tegne og savner du nogen der kan hjælpe dig med at udvikle dine evner? Drømmer du måske om at lave din egen manga, men ved du ikke hvor du skal starte? Så har Idrætshøjskolen Bosei og Alpha Entertainment lave...
by Kim Lyng Larsen
0

 
 
over-muren-forside

Over Muren

Forlagets beskrivelse: Under en rejse i Palæstina i 2008 møder den franske tegner Maximilien Le Roy palæstinenseren Mahmoud Abu Srour. Mahmoud fortæller om sin tilværelse, og Le Roy bliver så grebet, at han beslutter at v...
by Kim Lyng Larsen
0

 




0 Comments


Be the first to comment!


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>