BATMAN DARK KNIGHT III: HERREFOLKET
MILLER – MØLLEN MALER IGEN!
Men kan man nu være helt sikker på det? Maler ”Miller – Møllen”, som jeg så frækt tillader mig at kalde det, igen – eller udnytter DC blot hans navn, hvis der da er noget at udnytte? Og hvor meget Miller er der i det malede? Svaret er et rungende ”både – og” samt ”noget!”
For at tage det sidste først: Lige op til den nu oveståede mindeværdige sommer 2018 udkom Frank Millers nye tegneseriebog med den mundrette titel på dansk: BATMAN DARK KNIGHT III: HERREFOLKET fra Forlaget RW (og der står LION på forsiden, og der samarbejdes med danske Forlaget Fahrenheit, som påtager sig det seje træk og samarbejde med en udenlandsk partner. Tak for det!) Bogen var ikke helt let at ”opdage”, men alt kommer til den der kan vente, som der står i en anden stor bog. Det er igen det lækre de Luxe format, og det har Batman også fortjent. Frank Miller arbejder sammen med så garvede folk som Brian Azzarello, Andy Kubert, Klaus Janson og Brad Anderson. Alle disse gode kræfter har tilført mediet fine ting på egen hånd og i samarbejde med andre. Brian Azzarello er umådelig produktiv, ikke alt er lige godt, men meget er i mine øjne. Han havde også mere end en hånd med i Batman, Europa. Andy Kubert løfter en tung arv (sammen med broder Adam) fra sit fædrene ophav, Joe– ham med Hawkman, Firehair, Enemy Ace osv. Klaus Janson arbejdede med Miller på hans formidable Daredevil – run og – ta-daaaa: Batman The Dark Knight Returns plus Punisher hos Marvel og meget mere. Brad Anderson på farver har farvelagt masser af fine sager både hos DC og Marvel, for tiden gør han det formidabelt i Watchmen spin-off’en ”The Doomsday Clock”, så med andre ord, som skrevet før: garvede folk. Det er så her, man kan overveje hvor meget Miller, der egentlig er. Og det er svært at afgøre.
Herrefolket består af en samling af 9 hæfter samt 9 ”småhæfter”. Frank Miller er krediteret for historien sammen med Azzarello, og man kan så også kun gætte på, om der har været brug for en ”klippe”/garant” for et vist flow i arbejdsprocessen. Jeg gætter på det. Der kører alle mulige sørgelige historier/rygter om Frank Miller og hans indtag af ”ting”, som kan påvirke en evt. arbejdsproces.
Er der så noget at udnytte? Ja, det mener DC i hvert fald, og noget kunne tyde på, de har ret. Der er stadig folk, der løber og køber efter navnet på en tegner eller forfatter uden smålig skelen til produktet. Jeg var selv en af dem. Den indstilling led en krank skæbne hos undertegnede, da Frank Millers DKN II kom på gaden. Så ophørte jeg med kritikløst og uset at købe et produkt uden først at have tjekket, hvad jeg købte. Dette er også sket med Neal Adams. Ingen tvivl om, at Frank Miller har skabt fine ting, og hans Dark Knight Returns står som en millepæl indenfor superheltegenren og såmænd også indenfor tegnerserier i al almindelighed, også når vi snakke noget så ophøjet og seriøst som graphic novels eller på modersmålet: grafiske romaner.
Og denne anmelder mener også, der er noget at komme efter. Der er de 9 ”grundhæfter”, og så er der 9 ”små-hæfter”, som i den ene amerikanske hæfteudgave er indsat i ”moderhæftet” i nærmest Commando-serie størrelse, dog langt tyndere. Her for nærværende er der et hæfte og dernæst et ”mini hæfte”, så et hæfte osv., men alt i samme størrelse. STORT! De 9 grundhæfter bærer og fortæller historien, og ”småhæfterne” fokuserer på en superhelt, som er med i fortællingen. Der er Atom(et), Wonder Woman, Grønne Lygte, som her hedder Green Lantern, Batgirl, Lara (som er NOGENS datter) et Worlds Finest, et Strange Adventures og til slut et Action Comics hæfte, skægt nok ikke noget Detective Comics, når det nu er Batman, det øjensynligt drejer sig om. Havkongen, Vandmanden eller Aquaman, hvis du vil, dukker sør’me også op!
Det er herlige sager, og jeg svinger mellem stor barnlig begejstring og ”For meget, mand!”, som Dan Turell sagde, men det er for meget på en overordentlig fed måde i mine fanboy øjne. Jeg kan godt se svaghederne i en svulmende, nærmest episk fortælling, men det er også dejligt med mange DC karakterer, og så er der overraskelser. Og det er ikke hverdagskost i en så forholdsvis forudsigelig genre, som superheltegenren i hvert fald ofte beskyldes for at være.
Det er svært ikke at spoile, men udover heltene er der en af mine DC favorit ting; flaskebyen Kandor. Den har stået mit hjerte nær siden de store GIGANT hæfters dage med Nattevingen (Superman) og Ildfuglen (Jimmy Olsen), som helte i Kandor. De er nu ikke med her, men Kandor er, skal jeg lige love for – og Ra’s al Ghuls ”Lazarus pøl” spiller også en ikke uvæsentlig rolle, mildest talt. Mange vil nok ikke bryde sig om dette tvist, men jeg kan lide det! Spoiler: En del af Kandors indbyggerne bliver store og får superkræfter, og Batman får brug for alle sine tidligere allierede, da Kandors tidligere indvånere udviser arrogance og SURPRISE: verdensherredømmetanker. Der er masser af storladenhed og lige lovlig højtideligt sprogbrug, men det er også tunge sager, det handler om: verdensherredømmet. Der er paralleller til trosretninger og stikpiller til politikerne, og det synes jeg godt om.
Historien kunne så nærmest lige så godt have heddet Lovens Vogtere/Justice League: Herrefolket, me-en der er nu fokus på Batman og den anden Batperson. Her rejser sig så spørgsmålet: Hvem er herrefolket? Ja-a! Den lader vi stå lidt – er det superheltene eller de forstørrede i mere end en forstand Kandorianere – eller begge?
Der er masser af flotte splash-pages og flotte billedruder, Andy Kubert gør det godt, og Frank Miller står som tegner af de fleste af ”mini-hæfterne”, og det er fint-fint. Har man læst Millers 300 eller Xerxes er der lighedspunkter. Bogen lægger ud med en Batmantegning – sikkert også af Frank Miller – en Batman lignende/Wolverine – agtig skabning; i hvert fald er det den eneste gang jeg måtte gnide mine øjne og tænke,” Det var sært!”, så sært, at jeg ind i mellem gnider mine øjne stadigvæk! Alle forsider er med, både fra selve fortællingen og ”minihæfternes”. Det er Astrid Skov-Jakobsen, der står for oversættelsen, og der er ikke de store knaster. Af ekstramateriale er der 7 siders skitser af Andy Kubert og en Frank Miller og en Andy Kubert biografi. Ikke meget, men det ville bogen heller ikke kunne bære eller du for den sags skyld.
Det er nemlig en ordentlig basse af en bog at give sig i kast med, det er måske derfor, jeg stadig læser ur-mediet tegneserieblade, små doser til tynde arme. Mange sider i de Luxe – formatet, en ”tungert”, så du kan springe bodybuilding over de dage læsningen står på og så nyde de store flotte billeder.
Hvor mange Bat-a-ranger skal man så smide efter sådan en sag? Jeg vakler mellem 4 og 6. 6 fordi det er en god historie, godt superheltetegnet, og fin handling, fuld knald på og overraskeler, og så havde jeg bange anelser med dette bind III, efter fæle bind II, som blev gjort til skamme, men karakteren 6 er jo på højde med Bind I, og der er den ikke, så 5 milde Bat-a-ranger herfra.
Titel: Batman, Dark Knight III: Herrefolket.
Forfatter: Frank Miller, Brian Azzarello
Illustrationer: Andy Kubert, Frank Miller
Farvelægning: Brad Anderson
Oversættelse: Astrid Skov-Jakobsen
Forlag: Forlaget RW i samarbejde med Forlaget Fahrenheit
Dimensioner: B: 21,3 H: 32,6 D: 2,6 cm
Format: Hardcover, ca. 390 sider i farver
Pris: 451,-
ISBN-13: 9788833041162
Anmeldt af Henning Braunstein