Gorillaerne træder dansen er titlen på nyeste Sammyalbum fra Zoom.
Vi taler om simple pengeskabstyverier og en kvinde i fare. Hendes bror har nappet skillinger fra en gangster, og disse skillinger stjæles så på ny. Kvinden i fare er søster til røveren, og da han er gået under jorden, sættes et tærskehold efter hende, og de skal faktisk likvidere hende. Hun opsøger Jack og Sammy, som lover at beskytte hende. Det betyder blandt andet, at Jack skal danse og danse og danse.
Ja, meget mere er der faktisk ikke at sige om albummet, som nok er blandt de svagere i serien. Det bliver aldrig helt sjovt, og man er inderligt ligeglad med om søsteren lever eller dør.
2 stjerner kan det blive til.
Titel: Sammy – Gorillaerne træder dansen
Tekst: Raoul Cauvin
Illustrationer: Jean-Pol
Oversættelse: Per Vadmand
Forlag: Zoom
Format: Soft cover, 48 sider i farver
Pris: 139,-
Isbn: 978-87-7021-019-5