Home / Anmeldelser / 3 stjerner

3 stjerner

Så er vi nået til tredje og afsluttende bind i trioen Chapuzet, Corbeyran og Brahys Cognac, den franske spændingsserie som Zoom udgiver. Titlen er Høstmaskinernes kirkegård, og uden at afsløre alt for meget, så ender det godt.

Godt, men også lidt fesent. Sådan set meget fra oven nåede serien aldrig for alvor at markere sig eller sætte aftryk. Jævnt spændende all around, men her til sidst, hvor de afgørende tråde skulle udvikles, så mangler man noget grundlæggende dødsensfarligt action. Forløsende blev det, men aldrig sindsoprivende. Det er sådan lidt Allan Falk-agtigt. Det ender godt. Det ved man.

Tegningerne og grundstemningen først. Det virker som om, at kræfterne løb ud. Tegningerne er meget anonyme, intet personligt præg, fattige baggrunde nærmest uden detaljer, og i et befolkningstæt land som det franske, er det påfaldende hvor få personer der indgår i ruderne. Denne ekstra dimension af at der er andet og andre end lige vores aktører, kan synes ligegyldig, al den stund, at det jo bare ville være fyld. Ja, men det giver noget dybde, noget autencitet. Denne rensning af andre og andet gør ikke albummet nogen tjeneste, for så står både plot og aktører nøgne tilbage, og så bliver det for alvor tyndt.

Ingen af de bærende kræfter virker interessante og de drab som efterforskes, træder inderligt i baggrunden.

Man ender med at være ret ligeglad.

Vores bærende duo er kommet fra hinanden. Anne bliver brutalt bortført og skal bringes til tavshed, alt imens Connor og Fernand er til cognacsmagning med tømmermænd. Timeglasset rinder snart tør for sand, og når sidstnævnte at først finde ud af hvad der er sket med Anne, og når de så også at komme hende til undsætning?

Så kort kan det skrives. Hvad albummet mangler, ja serien med for den sags skyld, er at klæde aktørerne på. Anne er journalist med masser af ar qua hendes opslidende arbejde i krigsfelten. Hendes indre dæmoner, alt hvad hun har set og oplevet, om det får vi intet at vide. Det havde ellers været en dynamitstang af rang, hvis hun og hendes ydre ro, var i konflikt med et eksplosivt indre. Nu er det bare noget der nævnes i 1’eren.

Og det at stå ansigt til ansigt med ens opvækst, miljøet, personerne, minderne. Alt sammen kunne have givet os mere kærlighed og en slags omfavnelse af denne smukke handlekraftige overlever. Men nej…

Så vi taler ren overflade. Ikke andet. Anne og de øvrige kunne skiftes ud med hvem som helst. Vi ville ikke kunne skelne. Netop fordi der ikke er noget dna at hænge på figurerne. De er lige så anonyme som tegningerne. Flotte men glemte efter få sekunder. Jeg har læst albummet et par gange, både intenst og mere løst, og jeg kan ikke erindre end eneste tegning, hvor jeg standsede og nød. For nu at bruge et ord, som jeg sjældent hylder, så er albummet faktisk ganske kedeligt.

Og ender på en 3’er. Gennemsnitligt.

Titel: Høstmaskinernes kirkegård

Forfatter: Corbeyran og Chapuet

Tegninger: Luc Brahy

Forlag: Zoom

Format: Hardcover, 48 sider i farver

Pris: 168,-

Isbn: 978-87-7021-015-7

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *