Home / Anmeldelser / 4 stjerner

4 stjerner

Mord ved Runddelen

Coda: Koán: Testamente

Når ormene har boret sig igennem min krop
vil de vinde i styrke og velsmag.
Når fuglene æder ormene
vil de få yderligere kraft til at synge. Hvordan
kan nogen så have levet forgæves?

Digtet ovenfor holder jeg af. Manden bag er død, og har været det længe. Dan Turell. Dansk forfatter, musiker, lyriker, alkoholist, far, provokatør og bare the shit i 80’erne og frem til hans alt alt for tidlige bortgang i 1993. Vangede billeder, noveller, klummer, digte. Og også Mord-serien, hvoraf to af romanerne er blevet filmatiseret. Mord ved Runddelen er en af de 12 titler i kriminalromanserien, som alle starter med ’Mord’ i titlen, og har en unavngiven journalist som hovedaktør. Det er en mørk serie, dyster, og der dykkes gevaldigt ned i det mere triste Danmark.

Dagbladet Information havde fra december 1984 og frem til november 1985 en tegneserie kørende i bladet. En tegneserieversion af Mord ved Runddelen tegnet af Arne Stjernholm Madsen, og det var både første og sidste gang at den dansk tegneserieverden hørte til manden. Det må siges at være en skam, da det værk, som ligger opslået foran mig, er godt og at man kunne ønske, at der var mere.

Det er Anders Hjort-Jørgensen som har bragt livet tilbage, og det skal han have tak for. Jeg har altid tænkt, at Dan Turéll fik vi alt for lidt af. Derfor klapper jeg i mine små fede fingre.

Handlingen er denne:

En kvinde dræbes, og ugen efter endnu en. Samme københavnske bydel, samme Modus Operandi. En journalist er først på gerningsstedet til det første mord, og da stemningen i byen piskes op, og politiet ikke er kommet videre, så må Bladets reporter i gang…

Tegningerne, især af bygningerne i vores hovedstad er herlige. Kan du huske dengang, at der var bokse til de rejsende på Hovedbanegården? Det kan jeg, og det er fornemme små ting som Arne Stjernholm finder frem. Politikens rullede ord ved Rådhuspladsen, den ’skjulte’ indgang til Hovedbanegården, Assistentens kirkegård, Istedgades fristelser. Den slags.

Figurerne er ikke altid lige heldige. Især politifolkene ser lidt besynderlige ud. Flere steder er de forskellige personer afbildet flot og nærmest naturtro, andre gange, og undskyld Johan, er der lidt for meget Nash over dem. Firkantede, smågrimme og alt for tegnet alt for skarpt. Ansigter og kroppe er runde. Sådan må det være.

Selvom der er meget dialog, så formår billedernes sprog at stjæle fokus. Især baggrundene. På siderne 36 og 37 er det de sorte dystre flader, som er blændende gode, og så kontrasten, lidt lige som jeg skrev ovenfor med figurerne, lejlighedsvist triste og ganske kedelige tegnepassager, fx side 25.

Sådan er det. Eller var det, men helhedsindtrykkene er ganske positive. Det er fedt at vække lidt i Dan the Man, det er fedt at få romanerne og de Turéllske ord ind i knolden igen, og selvom formatet er småt, ruderne med, så undgår tegningerne og stemningerne i dem ikke at rive lidt, der er bare en dystertung stemning, som er lige i øjet, og de grå, sorte og hvide tegninger er flere steder små mesterværker, og selve værket, softcover, 48 sider i sort og hvidt, er bestemt værd at eje og læse.

4 nostalgiske hjerter til Mord ved Runddelen bliver det til.

Titel: Mord ved Runddelen
Tekst: Dan Turéll
Illustrationer: Arne Stjernholm Madsen
Forlag: desAHJn
Format: Softcover, 48 sider, hæftet
Pris: 100,-
Isbn: 978-87-971124-0-3

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *