Der er udgivelser, som stråler. De står eller ligger på reolerne eller bordene, og ved, at om et øjeblik bliver de nappet, bladret lidt i, og forlader dernæst ikke hænderne på den nysgerrige, førend den glad finder plads på disken, og sidenhen kommer i pose. Fordi udgivelsen simpelthen bare er god, nærmest uovertruffen og fordi køberen ved, at her er der topkvalitet for alle pengene.
En sådan er Zooms nye Bernard Prince 1970-1973.
Designet er blæret flot. Lysegrøn hardback, skrift på ryggen lige i skabet, forord af Thierry Capezzone, tre blændende eventyr, I flammernes vold, Den grønne flamme og Safari for et spøgelse, originale forsider og endelig sidst et forsidegalleri med den danske og belgiske udgivelser.
Skulle man endelige ønske sig noget, og det må man jo godt, så kunne det være endnu mere Thierry Capezzone og forord. Flere anekdoter, flere illustrationer, mere, mere, mere. Der er nemlig kommet godt styr på både layout og indholdet af informationerne.
Duoen Greg og Hermanns samspil er eminent. Siderne emmer af høj høj kvalitet, og det er svært at rose, for hvor pokker skal man starte. Men altså. Tegningerne alene, helt ærligt. Der er tale om verdensklasse, både hvad scenografi, baggrunde, perspektiv og farver angår. Skygger, dybde, ja selv noget som ofte overses, de skygger som solen kaster, de er også med. Jeg er meget imponeret, og der er tale om tegninger, hvor man næsten fornemmer varmen fra gløderne eller ilden, støvet i lungerne, og sine steder helt klaustrofobiske passager, fx og især når naturen buldrer. Realisme er sådan er spøjst ord at benytte, da alle jo godt ved, at en tegneserie blot er en tegnet beretning og ikke realistisk. Men det VIRKER sådan. Man føler, at det er sket, sker, eller kan ske. Ordet? Ordet, som jeg søger? Kunst! Intet mindre.
Det er ordet.
Fortællemæssigt er vi næsten i samme luftlag. Uden at det på nogen måde skal tages negativt eller nedgørende, men det er voldsomt at skulle leve op til Hermanns streger. Men det går.
168 sider og man læser og læser. Ikke et eneste øjeblik overvejede jeg at lægge bogen fra mig. Alt blev slugt, og der er hele fem eventyr, ikke tre kun. To korte, som jeg ikke havde læst før. Intensitet uden at glemme roen, intensitet uden at man føler, at det bare er tom ramasjang.
Zoom skal have ros for mange ting i disse år. Nye spændende udgivelser, og så disse gamle perler. Jeg kan vitterligt unde nye læsere, at opdage Bernard Prince. Og selv om man har læst historierne før, er kvaliteten bare så… bare så…
Ja. Uovertruffen. Seks stjerner.