Home / Anmeldelser / Air Pussy

Air Pussy

“Om vinteren sover Gudinden. Under vårbrud vågner hun atter og hungrer efter elskov på ny.” Velkommen til Ulli Lusts nye metafortunge erotiske pantomimetegneserie, Air Pussy.[spacer size=”20″]

Forlaget Cobolt har lukket op for en ny serie bøger under navnet ”Cobolt Klitlit”, som er erotiske tegneserier henvendt til kvinder. På trods af det uheldige navn, er Klitlit en yderst velkommen spiller på banen. Det er efterhånden en del år siden der sidst er udkommet erotiske/pornografiske tegneserier i Danmark, hvis eneste formål er en uforpligtende kilden af lystfølelsen.

I Air Pussy følger vi en ung uidentificerbar kvinde – Gudinden – der, efter at være vågnet fra sit metaforiske vinterdvale, opdager at hun kan flyve hvis hun onanerer. Hun er en varmblodig én af natur, så hun drager ud i byen for at finde den søde lystbaseret kærlighed.

De første mænd hun møder på sin vej er ikke til megen hjælp. De er enten fuldstændig ugidelige, nogle mommas-boys eller slet og ret for homoseksuelle til at det ville virke. Senere møder hun og slår sig sammen med en mørklødet kvinde med vilde kurver og en leopard i snor. Den kære Gudinde skal en masse løjerlige oplevelser igennem, før hun finder det rigtige knald hun har gået og ventet på hele vinteren.

Er der nogen der vil sørger for, at Dan Jørgensen IKKE ser denne bog?!

Er der nogen der vil sørger for, at Dan Jørgensen IKKE ser denne bog?!

Air Pussy er baseret på en lang række førkristne myter om kærlighed og elskov, hvor seksualdrift og natur går hånd i hånd, og dét endnu før skammen blev introduceret. Og som den slutter af: “Air Pussy er et moderne forårsritual. Tegnet om vinteren og dedikeret til foråret.”

Air Pussy er en letfordøjelig og til tider sjov og underfundig erotisk komedie uden ord, der handler om at smide hæmningerne og nyde godt af den svulmende og uforpligtende erotiske kærlighed.

Tak til Cobolt for at forsøge sig med erotiske tegneserier – lad os da endelig få meget mere af den slags.

karakter_4af6

AIR PUSSY
Af Ulli Lust
48 sider i farver i hardcover
Vejl. pris: 168 kr.
Udgivet af Cobolt
Udkommer 5. november 2014

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *