Home / Anmeldelser / Allan Falk 2005 – 2006

Allan Falk 2005 – 2006

Allan_Falk_2005-2006Allan Falk 2005-2006

 

Zoom har udgivet Allan Falk 2005 – 2006, et samlebind der, som de forrige, rummer tre album. Tavs som graven, Den sidste kejserinde og Skattejagt i Bruxelles er titlerne, og inden da, på et et sider, har Thierry Capezzone skrevet forordet.

 

Selvom det som oftest kun er snik snak, så er det også lidt hyggeligt med Thierrys bidrag. Især hvis man har mødt manden, og ved, at han er et yderst sprudlende og positivt tegneseriemenneske. En slags hybrid mellem professor Tournesol og den ene del af trioen fra Kaptajn Klydes Flimmercirkus, afdøde Jess Ingerslev. Som jeg kender Thierry, er han ekstremt vidende, ret sjov og hyggelig at være sammen med og så har han en smittende kærlighed for tegneserier.

 

Thierry præsenterer ultrakort de tre album, kommer ikke så meget ind på hverken handling eller intriger, men bidrager i stedet med trivia, som selvfølgelig ikke er andet end trivia, men  alligevel ganske rart at læse.

 

Tavs som graven er første album, og det er bestemt ikke min kop te. Normalt er jeg ellers nogenlunde cool når det handler om snirklede og snørkede plots, men her bliver det lidt for både bizart og søgt. Julemænd på snescootere, champagneflasker som enten falder fra loftet eller er fyldt med gift, lydløse skud, forsvundne lig og den slags. Set-uppet ellers ret lovende, men ret hurtigt mistede jeg interessen.

 

I den sidste kejserinde er vi godt inde i bilernes verden.

 

Igen med mord, forklædninger og selvfølgelig ret mange sekvenser med køretøjer. Lave lækre sager, og de tegninger jeg bedst kan lide, er der hvor man slår biler ihjel, om det så er i vand eller fra en bjergvej. Men igen, så er det alt sammen en halvtynd suppe og engageret blev jeg aldrig. Kun lejlighedsvist.

 

En del tegnere hylder hinanden. Tibet var god til at lave karikaturer, skriver Thierry, og selvom det finurlige ofte kan fjerne fokus fra det alvorlige, så er det også samtidig sjovt at finde disse små tegneseriemæssige intertekstuelle referencer. På det store torv i Bruxelles, Place du Jeu de Balles, hvor der dagligt (også ved højtider) afholdes loppemarked, finder vi to gode venner med moustache og bowlerhatte. Dem finder du i samlebindets sidste album, som jeg bedst kan lide. Der slås på tæven (vildt at ofrene aldrig sprøjter af blod efter disse slag), der køres på motorcykel og, som jeg synes er helt fabelagtigt, en ret flot ildebrand med alt hvad der hører sig til.

 

Bemærk at jeg ikke går ind i handlingen, da det næppe tjener noget formål. Som Serielands anmelder, GoogaMooga, for et par måneder siden skrev, så er Allan Falks meritter oftest skåret over samme læst. En bæredygtig skabelon hvor noget sker, noget brutalt som regel, og så skal Allan Falk hitte rundt i det, der sløres undervejs og vi kan gætte med, for så til sidst, så vupti, en eller anden afsluttende opklaring. Og da serien er en serie, så klarer vores ven altid alting.

 

Det har jeg det ok med. Sådan må det være og er ikke anderledes end så meget andet. Det er levebrød og kunst, snarere end kunst som bliver til levebrød. Mere håndværk (som så er fint nok) end banebrydende blivende værker.

 

Jeg har det til gengæld en kende anstrengt med vores hovedperson. Han er dræbende kedelig og virker totalt statisk i både mimik, påklædning, adfærd. Lidt som en robot eller en dukke. Livløs og ligegyldig.

 

Nå, måske lidt for hårdt. Charmeforladt og lettere forudsigelig, lad mig formulere det sådan.

 

Hvor biler og bygninger er flotte og genkendelige, så bliver rigtig mange ansigter fra Tibets pen dybt løjerlige. Og ofte skiftes der fra noget ‘rigtigt’ og vellignende ved ansigterne, til noget obskurt forkert. Følelser er ikke lette at tegne, tænker jeg. Og især ikke pludselige følelser.

 

Alt det negative til trods, så kan jeg nu godt lide Allan Falk i Zooms bogserie. Selve designet måske lidt kedeligt, men det virker godt og overskueligt at samle de forskellige værker, og så synes jeg, at man faktisk får meget for pengene.

 

Jeg er jo ikke målgruppen, som jo nok er til de lidt yngre unge drenge eller mænd, og har vanskeligt ved at tildele Allan Falk 2005-2006 mere end tre skud med en lydløs revolver.

 

karakter_3af61

 

Titel: Allan Falk 2005-2006

Tekst: Duchaetau

Tegninger: Tibet

Oversat af: Sebastian Weirsøe Flamant (jeg elsker det navn)

Forlag: Zoom

Format: Hardcover, samlebind med 3 album, forord + 142 sider i farver

Pris: 249,-

Isbn: 978-87-93564-46-6

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *