Home / Anmeldelser / Allan Falk 2007-2008

Allan Falk 2007-2008

Allan Falk 2007-2008

Lidt om firkanter og ord. Det sidste først.

Først fordi Thierry Capezzone har skrevet forordet til Allan Falk 2007-2008, og det er ikke vellykket. Ja, undskyld spyttet som jeg er klar i. Thierry er vidende, har indsigt og kan fortælle anekdoter med mere, hvor hovedparten af vi andre slet ikke kan være med. Men at formidle på et flydende dansk formår han altså ikke, ikke på skrift i alt fald. Det er knudret, stilistisk helt i skoven og den røde tråd forplumres gevaldigt at indskudte ditten og datten. Et godt søndagsønske er en medskriver eller sprogkyndig til at være fødselshjælper. Det er tiltrængt.

Firkanterne. Og nu er jeg atter direkte. Du kan så vurdere, om du vil udlægge det positivt eller negativt.Vi har brug for skabeloner og firkanter. I kulturen, i litteraturen og for de unge og yngste. Genkendelighed, overskuelighed, hyppige repetitioner mm. da det skaber sikkerhed og dermed tryghed. Disse elementer er gode grundsten og er vel nødvendige i ens tegneserieudvikling.

En god 1-metervippe.

Efterhånden som man læser mere og mere, så går man højere op på vippen. Overblikket er bedre, og man kan favne flere nuancer. Alt dette er fint.

Allan Falk er en firkant. Selvom udseendet er ændret er grundformen den samme. En statisk figur i en statisk ramme. Godt for startvippefolket, men klart utilstrækkeligt for os med mere lufthøjde.

Opfindsomhed og udspekulerede plots baner lidt vej, men grundlæggende er statiske historier statiske.

Legoklodser er som oftest firkantede og dermed rammefaste, men så alligevel ikke, for man kan skubbe og bygge og bevæge klodserne. Allan Falk også en firkant, men så hører sammenligningerne op. Firkantet ja, og låst i sin ramme.

I 2007-2008 er der atter tre Falk’er. Mord på teatret, Kapløb med døden og koden fra det hinsides. Alle sammen forholdsvis opfindsomme og fine highlights undervejs. Mannequin iført skærm og brag, grusomme metoder til at få folk til at tale – af jord er du kommet og af jord skal du genopstå. Teaterhængninger.

Fine dramatiske nedslag der skaber frydefuld gennemsnitsstemning. Gedigen underholdning er det, og uagtet at det er set før, og siden, så rammer det dét, det skal.

Genren er krimien, og den er om nogen låst fast i sig selv. Jeg har lidt vanskeligt ved at forstå, at man ikke forsøgsvist søger at udvikle og nuancere sine karakterer. Det uanset om man er en Enid Blyton, en Hergé, en Morris. En god ven sagde engang, og han holder eddermame af musik, at han godt kunne forstå, at fx Pink Floyd var trætte af deres monsterhits, netop fordi det var dem, som de skulle leve op og konstant spille for de hungrende fans.

Det er vel dér, at skismaet ligger. Byggestenene er lagt, de virker og det er fint nok, men de bliver liggende.

Falk 2007-2008 er et godt gennemsnitsalbum. Falk en god opdager. Og så er der vel ikke mere at skrive, som ikke allerede er skrevet i tidligere anmeldelser, både fra undertegnede samt en af Serielands andre anmeldere, den utrættelige og ekstremt vidende egocentriker, GoogaMooga.

Tre modbydelige drab bliver det til.

Titel: Allan Falk 2007-2008
Manus: Duchâteau
Tegninger: Tibet
Oversat af Sebastian Weirsøe Flamant (elsker det navn)
Forlag: Zoom
Format: Hardback, tre album i et, 144 sider i farver, originale forsider samt forord af Capezzone
Pris: 249,-
Isbn: 978-87-93564-78-7

_________________
www.bertistravonsky.dk

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *