Home / Anmeldelser / Allan Falk samlealbum 2001-2002

Allan Falk samlealbum 2001-2002

UdklipVi får et HC samlealbum på 144 sider med 3 siders forord og tre album i et. Forordet i øvrigt af Capezzone og med en række anekdoter og ganske fint og informativt.

Det er et lækkert cover, papirkvaliteten er fin og og ikke så mat som i de gamle album, farvelægningen er også lidt mere moderne og virker lysere bl.a. på grund at det lidt blankere papir. Jeg ville foretrække at papiret var lidt mere mat, men det er formentlig en smagssag. Kvaliteten af tegningerne er umiddelbart så fin som altid og er ikke på vej ned af bakke som visse andre tegnere. Og heldigvis har man ikke glemt forsiderne, som man gør i nogle samlealbum.

De to første album er en lang historie, ganske spændende og også den bedste af de to historier vi får præsenteret. Det er dog også som om de vil lidt for meget med en masse forviklinger om hvem vores mistænkte kan være og der skal helst ske mest muligt i stedet for at give sig lidt mere tid til en god opbygning. Forbryderne er altid på forkant og det er fint nok sådan skal det jo være. Og så alligevel, det kan måske også blive for meget og jeg føler heller ikke man kommer nok ind på de andre personer, især udtalt i at da man får det hele opklaret og får at hvide hvem som står bag så føler man ikke man får en stor spænding udløst, hertil spiller de slet ikke nok på hvem der er mistænkt og hvorfor, så man kommer mere ind på personerne, man sidder bare med følelsen – nå, det var forbryderen og det var så det. Man gætter heller ikke rigtig med for man får intet serveret så man kan gætte med, men man er dog stadig ganske godt underholdt alligevel.

Den anden historie, Penthouse Story, er lidt svagere og man har svært ved at styre hvem som er hvem. De kompenserer dog for dette ved at præsentere personerne som deltog i tv-programmet, Penthouse Story, på forsiden, men jeg bladrede aldrig tilbage, det er måske min fejl. Opskriften er lidt af det samme som i første historie, der sker en masse og skurken er igen på forkant og synes at vide alt der sker. Og igen så kommer man igen ikke nok ind på personerne til at man rigtig føler med nogle eller lærer dem at kende og man sidder med samme følelse da komplottet bliver afsløret, nå det var så det. Men man er trods alt rimeligt underholdt.

Det skal siges at jeg altid har synes at Allan Falk er fine historier i startfasen, men som regel render ud i sandet i slutfasen og jeg har aldrig vurderet dem oppe i den højere klasse, men mindre kan også gøre det. Alt i alt så får man et veludført samlealbum af fin kvalitet. Jeg vil vurdere det til karakteren 3 ud af 6, hvilket er ganske fint i min bog og bestemt nok til at jeg er køber til det næste samlealbum. og prisen er 198 kr., hvilket er en fremragende pris for dette samlealbum der har samlet tre album. Så en anbefaling herfra.

karakter_3af61

Allan Falk samlealbum 2001-2002

Isbn: ISBN: 9788793244115

Bogen ER udkommet.

Anmeldt af Lars Steenberg

 

 

 

3 comments

  • Så kom anmeldelsen på forsiden! Super. Her kommer så også lige en redigeret genudsendelse af min kommentar:
    Jeg købte Allan Falk, da den udkom, men har først haft tid til at læse den nu, og hvor var det en en dejlig retro-oplevelse. Denne 60-årige ungesvend, for således følte jeg mig altså, som ungesvend, var rigtig godt underholdt både af tegninger, historier og farver. Man kunne bl. a. se, hvad tegningerne skulle forestille UDEN at knibe øjnene sammen og bruge lup. Dette er ikke en anmeldelse, men en anbefaling til alle, der af og til savner Fart og tempo/Tempo – oplevelsen. SKØNT!
    Jeg ser, at du har været nødt til at justere din oprindelige karakter på 3,5 ned til 3. Her ville jeg, som tidligere skrevet, have justeret op til 4. Det er dog mindre væsentligt. Væsentligt er det derimod, at vi begge har følt os godt underholdt! Tak for en fin anmeldelse, ellers.
    mvh.

  • Robin, ja jeg var nødt til at justere min karakter når den skulle passe ind i Serielands kasser. Det er nemmere når man kun har sine egne kasser at putte den i. Jeg mener den bør have 3,5 i karakter, men når det nu ikke kunne gives så skulle der vælges om det var 3 eller 4. Den var svær og det blev 3, men kunne en anden dag nok også have været blevet 4.

  • Og det er jo det, der er så forbistret vanskeligt. Men omvendt er en styrke. For nu SKAL anmelderen tvinges til at træffe et valg. Ord rækker ikke længere, og orker man ikke at læse, så må man forlade sig på en karakter. Jeg er ellers enig med Carsten Søndergaard på det felt. Men det er jo en snak i vores forum.

Leave a Reply