Carlsen står bag denne udgivelse. Det skal de have STOR tak for.
Handlingen
En køretur en tilfældig aften får fatale følger for en lille familie. Faderen i familien dør og det får naturligvis konsekvenser fremover. Blandt andet økonomisk, for moderen har ikke råd til at blive boende (det kender mange desværre til i disse tider) og den amputerede familie må rykke ud hvor kragerne vender. Til et ensomt beliggende og ganske dystert hus, som tidligere har tilhørt deres forsvundne oldefar.
Og her tager historien for alvor fart. Der ER nemlig noget sælsomt og særdeles uhyggeligt ved dette nye gamle sted.
Allerede den første nat bliver familien, mor og 2 børn, vækket af lyde fra kælderen. Børnenes mor vover sig ned for at undersøge, hvad der er i gære, men hun vender ikke tilbage…
Kritik
Det virker så oplagt at anvende et par referencer fra filmens grusomme verden. Jeg sad i aftes og nød bogen sammen med min fokusgruppe, 2 tøser af egen avl, og selvom vi læste bogen sammen, så var der film i knolden på mig. For min indre skærm kunne jeg tydeligt se en ond og gal forfatter fare rundt med en økse, på jagt efter sin søn og kone. Jeg kunne også sagtens spole filmen tilbage og pludselig befinde mig på et forladt spansk børnehjem, hvor bizarre skikkelser fræser rundt med grusomme masker på…
Bogen er uhyggelig. Uhyggelig god og uhyggelig intens i sin… uhygge. Det er en vaskeægte thriller og som sådan absolut ikke for børn. Men så alligevel er den lige i skabet. For gruen og det uhyggelige er så vidunderligt fortalt og tegnet, at vi aldrig ender i blod, tarme og den slags. Det hele holdes på antydningens smalle sti, og det er dygtigt gjort. Og godt gjort. Vi gøs alle tre, på hver vores måde og udfra hver vores referenceramme. Når Evelyn (søsteren i familien) på side 20 bevæger sig opad i det skumle hus, så er det en tour de force i flotte tegninger, i skræmmende billeder og det til trods for, at der slet ikke ER noget skræmmende. Og dog. For pokker – det er så ubetinget godt fortalt og tegnet, at vi alle 3 sad og nød vores gys. Evelyns undersøgelse er en ting, men hun kan jo ikke se, hvad vi, læserne, kan se, og kunne hun det, så tog hun turen anderledes uroligt. Det er spooky, det er kinky. Det er sejt.
Lige i øjet hos os tre.
Smuk og skræmmende er selve epilogen også. Død hører til livets orden, omend vi alle ønsker at holde manden med leen fra døren. Det sker blot ikke altid, og vi må nødvendigvis engang imellem acceptere det uacceptable. Således også den lille familie.
Heldigvis er der forskelle på at agere og reagere. Familien, og især søskendeparret, formår begge dele og virker som flotte, ikke søgte, rollemodeller for vi andre. Begge mine tøser synes at hovedpersonerne er vildt seje, og det er tankevækkende, at disse personer ikke besidder overmenneskelige kræfter, har magiske evner eller har en masse hjælpemidler ved hånden. De har til gengæld mod til at se dæmoner i øjnene. Noget mange kunne lære af…
Konklusion
Konklusionen må være denne, at med udgivelser som Stenens Vogter, så er der slet ikke krisetegn i tegneserier, og at graphic novel er yderst velegnede til at fortælle den gode historie. Og det er den gode fortælling der skal bære igennem. Det gør Amulet til fulde.
Det er anmelderens lod at vurdere, og for første gang vil jeg give absolut topkarakter for historien. For første gang…
Manuskript: Kazu Kibuishi
Tegninger: Kazu Kibuishi
Oversætter: Jan Madsen
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2009
Sprog: Dansk
Medie: Tegneserie
Sidetal: 184 sider
ISBN-nr: 978-87-114-3294-5
Pris: DKK 249,95
Aldersgruppe: 10-60 år
Anmelderens vurdering af udgivelsen (skala 0-6 point):
Manuskript: 6 point
Tegninger: 4 point
Oversættelse: 4 point
Præsentation: 4 point
Kvalitet til prisen: 5 point