Home / Anmeldelser / Anders And & Co.: 4/2009

Anders And & Co.: 4/2009

“Vores venner fra Andeby” udgives af vores venner i Vognmagergade, Egmont Serieforlaget.

Redaktørerne er Martin Blemsted og Katja Haargaard.

Handlingen
Sædvanen tro indeholder andebladet historier med forskellige hovedfigurer og der er ikke, har faktisk aldrig været, sammenhæng mellem historierne. Fællestrækket er dog, at alle figurerne optræder i eller omkring Andeby.

Kritik
Der er mange gode ting at fremhæve ved ugens blad. Rigtig mange endda.

Først og fremmest er der 3 flotte plakater vedlagt bladet. Ikke alene har denne ekstragave noget med Disneys univers at gøre, men det sikrer også (til en vis grad) at selve bladet ikke er krøllet og forkommet når man får det.

Udover 2 Carl Barks historier, hvoraf den ene er “til glæde for nye læsere”, så er indledningshistorien, skrevet af Tormod Løkling, ganske morsom og original. Ved en dum fejltagelse bliver en mobilmast sammenkoblet med strømkabler, og det medfører en del uorden i mobiltelefoni. Anders, som kæmper med en mindre myreinvasion, har ikke tid til at lave mad, og ender med at bestille en pizza. Det kender vi vist kun alt for godt selv. Pizzaen kommer, men der er noget galt med den og især med det mærkelige bud…

Papirkvaliteten er lige så ringe som altid, og efter at bladet har været i børnehænder, endog meget nænsomme børnehænder, så fremstår bladet allerede brugt og krøllet. Det er mig en gåde at man ikke anvender samme papirkvalitet som ved Ekstrahæfterne, men det handler vel om økonomi i den sidste ende. Øv for det.

Konklusion
Ugens blad er langt over gennemsnittet. Hele 2 gange Barks + en fin kvalitet i de øvrige fortællinger. Det er kræs.

Ugens ‘Du gådeste’ er let hvis man kan sin Tintin.

Manuskript: Diverse
Tegninger: Diverse
Oversætter: Anne-Marie Sigbrand
Forlag: Egmont Serieforlaget

Udgivet: 22. janaur 2009
Sprog: Dansk
Medie: Tegneserie
Sidetal: 62 sider
ISBN-nr: Ikke oplyst
Pris: 25,00 DDK

Aldersgruppe: Fra 6 år

Anmelderens vurdering af udgivelsen (skala 0-6 point):
Manuskript: 4 point
Tegninger: 3 point
Oversættelse: 4 point
Præsentation: 4 point
Kvalitet til prisen: 5 point