Home / Anmeldelser / Anders And Ekstra: Julesjov

Anders And Ekstra: Julesjov

Egmont Serieforlaget står bag denne udgivelse. Redaktøren er et velkendt ansigt, nemlig Martin Blemsted, som vi kender fra Anders And redaktionen.

Handlingen
Bladet er et mix mellem korte historier og så et væld af opgaver af varierende sværhedsgrad. De letteste opgaver går på at tegne streger fra tallet 1 til 2, dernæst fra 2 til 3, og så fremdeles. De vanskeligste opgaver er kryds og tværs’er samt suduko’er.

Kritik
Der er stor forskel på de ekstrahæfter jeg kendte til dengang i 70’erne, og så til udgivelserne anno 2008. Hvor der dengang kun var tale om reelle historier, så er disse i dag nærmest ikke eksisterende. Det er slet ikke noget dårligt bytte, og de 27 kroner som ekstrahæftet i dag koster, er skam givet godt ud. Jeg ved, at børn elsker at blive udfordret og det bliver de til fulde med dette koncept. Et koncept der spænder fra gåder, klippeklistresager, labyrinter mm. Lidt ligesom opgaverne i noget undervurderede gavehæfter. Mine 2 tøser, jeg har efterhånden udsat dem for lidt af hvert, skændes og kæmper om Ekstrahæftet, og det tror jeg hænger sammen med den cocktail der er brygget sammen af opgaver og andespas.
Papirkvaliteten og fraværet af dumme reklamer tæller også på plussiden.
Ekstrahæfterne, deres oprindelige ide, var at supplere det vanlige andeblad. Ekstrahæftet startede ikke som ekstrahæfte men som månedsblad, og det helt tilbage i slutningen af 60’erne. Jeg kan ikke andet end konkludere, finanskrise mm. til trods, at der ER et marked for ænder. Og det er godt…
Hæftet er ikke, som man ellers måske skulle tro, et traditionelt andehæfte med hovedvægten på de klassiske historier, men primært et opgavehæfte. Det fremgår udmærket af forsiden, hvor der står ’48 sider opgaver’.

Konklusion
Et gedigen lille udgivelse til en billig penge. Opgaverne er velegnede til målgruppen. Et godt gennemsnitsprodukt.

Manuskript: Diverse
Tegninger: Diverse
Oversætter: Niels Søndergaard
Forlag: Egmont Serieforlaget

Udgivet: November 2008
Sprog: Dansk
Medie: Tegneserie
Sidetal: 50 sider
ISBN-nr: N/A
Pris: DKK 27,00

Aldersgruppe: 6-12 år

Anmelderens vurdering af udgivelsen (skala 0-6 point):
Manuskript: 3 point
Tegninger: 3 point
Oversættelse: 3 point
Præsentation: 4 point
Kvalitet til prisen: 4 point

Anmeldt af BERTI STRAVONSKY