Home / Anmeldelser / Anmeldelse: Hellboy. Troldheksen og andre fortællinger

Anmeldelse: Hellboy. Troldheksen og andre fortællinger

Hellboy 7 Troldheksen

På dansk er vi nået til det syvende bind om Hellboy, Troldheksen og andre historier, på engelsk er det vist 11, vi er oppe på. Men her er der denne gang tale om en samling af historier først udgivet i diverse hæfter: The Dark Horse Book of the Dead, ….of Witchcraft, …of Hauntings og …..of Monsters, en Wizard (et månedligt magasin om am. tegneserier, der gik ind i Jan. 2011) udgivelse fra 2004, Hellboy: Wizard 1/2, og så en meget rost miniserie fra 2006, Makoma, som Richard Corben har tegnet meget af, og endelig en på det tidspunkt ikke tidligere udgivet historie tegnet af P. Craig Russell. Og så er der ellers forsider, 5 sider med skitser, små indledningsvise kommentarer af Mignola før hver historie samt forord af Walter Simonson.

Læseren bliver, som sædvanlig fristes jeg næsten til at sige, præsenteret for mange sære og besynderlige væsner og eksotiske steder i de syv historier, bogen indeholder: En lille malaysisk pige, en kvinde, der forvandler sig til en dæmon, trolde og selvfølgelig troldheksen i Norge, en vampyr i Prag, en ghoul, en hydra, dyr og guder i Afrika og på Long Island et hjemsøgt hus!

Det er svært at skjule sin begejstring for denne udgivelse, og hvorfor skulle man egentlig også det? Mike Mignola har i Hellboy en serie med et utroligt flot gennemarbejdet univers. Det kan ikke gå galt. Man kan bryde sig om det eller lade være, men når resultatet er så godt som her, så er det bare at overgive sig. Én af historierne, Vampyren fra Prag, er tegnet af P. Craig Russel, og Richard Corben har tegnet ”alt det interessante” iflg. Mignola selv i Makoma, den sidste historie i samlingen, og det er i den grad i orden. Nogle gange, når der er forskellige tegnere på en figur, kan det forstyrre oplevelsen, men ikke her, bestemt ikke. Mignola selv fortæller i sin kendte stil med humor og skyggevirkninger, samt billeder uden talebobler, der bringer handlingen videre og i mine øjne giver fortællingerne en ro og fordybelse uden at tempoet går ud af historien. Når tegnearbejdet så overtages af to andre også virkelig garvede folk: Craig Russel og Corben, så er det en fryd at opleve, at disse to herrer går ind i Hellboy universet på dettes betingelser og tilfører måske nok deres egen stil, men helt på Hellboys eller Mignolas betingelser. Det er klasse. Historierne er delvis baseret på gamle legender og myter, samt lidt fantasi fra Mignolas datters side, og det er der kommet en rigtig underholdende udgivelse ud af. Farvelægningen i Hellboy er med til at understrege dette. Selvom P. Craig Russell har sin egen farvelægger med, som også benytter Hellboy paletten. Hos Corben bruger Dave Stewart, der også farvelægger Mignolas historier, dog lidt flere nuancer og lidt mere lys end ellers, men intet der forstyrrer eller ødelægger læseoplevelsen.

På et bibliotek, jeg frekventerer i sommerlandet, er både Hellboy og Det Hemmelighedsfulde Selskab katalogiseret under ”superhelte”, som jo blandt mange betragtes som ”åndssvage”. Hér stå de sammen med de mere oplagte Batman, Superman, Daredevil osv. Om Hellboy med sin paranormale detektivvirksomhed og slagfærdige adfærd er en superhelt, skal jeg lade være usagt, men der er både smæk for skillingen, fart over feltet tid til fordybelse i smukke illustrationer samt gerninger, der kan betegnes som heltegerninger af super kvalitet, nogle gange med et tvist, eller to, så jeg tilbringer hjertens gerne min tid sammen med drengen fra helvede!

Manuskript: Mike Mignola
Tegninger: Mike Mignola, P. Craig Russell og Richard Corben
Oversætter: Mathias Larsen
Forlag: G. Floy Studio
Udgivet: 20. september 2011
Sprog: Dansk
Medie: Tegneserie
Sidetal: 136
ISBN-nr: ISBN 978-87-91630-67-5.
Pris: 198,00