ASTERIX & HANS GÆVE GALLERE LUKSUS
Den verdenskendte tegneserie “Astérix” er Frankrigs stolthed, på daværende tidspunkt den eneste franske tegneserie, der for alvor kunne måle sig med det bedste fra den belgiske guldalder, dér i 1959, da den for første gang så dagens lys i Goscinny’s nye blad, “Pilote”. Dette blad var lidt dristigere end de belgiske konkurrenters blade, “Tintin” og “Spirou”, og ikke underlagt slet så streng en censur.
I 1961 blev første historie så samlet i album, “Asterix & hans gæve gallere”, og allerede i 1969 udkom det som et af de første europæiske tegneseriealbums på dansk, efter at have været bragt i ugebladet “Fart & Tempo”. Det bemærkelsesværdige ved dette album er dets helstøbthed, fuldkommenhed, og professionalisme, ja, for skaberne var allerede gamle i gårde med flere andre serier på deres resumé.
Det var også et af de første albums, jeg læste som barn, i 1972. Året forinden havde jeg læst “Asterix & Kleopatra”, og nu, ved gensynet 45 år efter, slår det mig, at jeg kan genkende hvert eneste billede, hver eneste detalje. Det siger lidt om seriens kvaliteter og en del om den påvirkning, de første europæiske albums havde på en lille knøs som mig selv, dér i de tidlige år. At jeg overhovedet blev fan og viede mit liv til tegneserier, kan i høj grad tilskrives de såkaldte “euroklassikere”, ikke mindst “Asterix”.
Albummet, jeg sidder med, er det første af de nye udgaver fra Hachette, smukt nyfarvelagt, smukt restaureret, og nu tekstet med font i stedet for den blodfattige maskintekstning, man voksede op med. Albummet er i hardcover, papiret er mat, oversættelsen den go’e gamle af Per Då, alt er som det skal være.
Og som rosinen i pølseenden får vi et efterskrift på 16 sider, med baggrundshistorik, analyser, og meget, meget mere. Så rigeligt de 148 kr. værd, osse selv om man ejer første udgaverne i near mint. Asterix rammer den franske folkesjæl som ingen anden serie. Måske fordi skaberne begge var sønner af immigranter, så de kunne være både distancerede og involverede på samme tid.
Uderzo skulle have udtalt, at dette første album var det eneste, han ikke var helt tilfreds med, det eneste, han gerne ville tegne om. Og sandt er det, at især Cæsar ikke er helt den samme på første side, og så frem til de sidste sider, hvor han står overfor den kække gallerkriger, Asterix. Men ellers er der ikke meget at kritisere, alt er på plads, figurgalleriet introduceres smidigt, morsomt, og lydefrit.
Man forstår, hvorfor René Goscinny blev den europæiske tegneseries største superstjerneforfatter, hvorfor lige han fik alle de monografier, som ellers normalt kun er tegnerne forundt. Og man fristes til at give topkarakter allerede her ved debut’en, men der var plads til forbedring, serien nåede usete højder senere, og ud fra en Asterix målestok giver det altså mere mening at lande på fem bobler ud af seks mulige.
Asterix bind 1: Asterix & hans gæve gallere
64 sider, hardcover, farver
Forlag: Egmont
Distribution: Faraos Cigarer
Tegner: Albert Uderzo
Forfatter: René Goscinny
Oversættelse: Per Då og Søren Vinterberg
ISBN: 978-87-93274-67-9
GoogaMooga