Home / Anmeldelser / Blindtofte – 500 meter ekstrem kedsomhed.

Blindtofte – 500 meter ekstrem kedsomhed.

Blindtofte_1Den amerikanske illustrator Richard Thompson er kendt (formentlig i USA) for sine spidsfindige avistegninger, og er med lanceringen af Blindtofte også blevet en komet på tegneseriehimlen. Sådan står der bag på det nye album fra Carlsen, der for første gang opsamler de striber der har kørt i Politiken sommeren over. Ud over de flatterende ord om skaberen, så følger der også et yderst flatterende forord med fra selveste Bill Watterson, hjernen bag Steen & Stoffer:

Blindtofte_3”Jeg troede de bedste avistegneserier var forsvundet for længst, og aldrig har jeg været lykkeligere for at tage fejl. Richard Thompsons Blindtofte har det hele – begavelse, mild humor, en herlig leg med ord og, allermest overrumplende, helt vidunderlige tegninger.” – siger Watterson blandt andet. Og med ord som disse med på farten, fra manden bag en af de sjoveste og mest populære striber i nyere tid, så er det jo bare om at finde en god stol, og så fordybe sig.

Blindtofte_4Blindtofte handler i al sin enkelthed om Alice, en lille 4årige pige i børnehave, og hendes familie og venner. Det er forstadslivet set igennem uerfarne øjne, og en rejse igennem de oplevelser og opdagelser der unægtelig gøres i de første leveår. Trods dette har Alice og hendes venner en lidt gammelklog attitude, der gør at der kommer nogle skæve kommentarer undervejs. Og det er, ifølge amerikanske medie, dette der gør at serien er så populær.

Blindtofte_5Beklageligvis er Blindtofte så umorsom som den overhovedet kan være. Jeg har ikke haft mulighed for at læse Cul de Sac, som Blindtofte hedder på engelsk, og kan derfor ikke udtale mig om der muligvis forsvinder noget i oversættelsen, men som den står på dansk, så formåede de godt 128 sider ikke at få mig til at trække på smilebåndet mere end et par få gange. Og når jeg nu snakker oversættelse, så har jeg svært ved at forstå hvorfor nabodrengen Dill er blevet oversat til Diller på dansk. Diller?!?

Blindtofte_6Normalt æder jeg denne slags bøger op på én læsning, men efter de første 30-40 sider, måtte jeg se mig selv slået og lagde den fra mig. Jeg er vendt tilbage til Blindtofte 4-5 gange, og så det til sidst som en sur pligt, at få de sidste sider læst.

Jeg synes i og for sig at Blindtofte er en ganske flot bog. Tegningerne er søde, på den der lidt skitseagtige måde, og figurerne har nogle gode og ekspressive udtryk. De første striber er akvarelkoloreret, og dét ser rigtigt lækkert ud. Problemet ligger i at hele serien er kedelig – slet og ret. Mange af børnenes kommentarer lyder som noget man hører hvis man forvilder sig ind i en børnehave. Især Alices venner snakker til tider som børn snakker – og hvis man ikke lige selv har en unge på fire (og synes de er det mest fantastiske i verden), så er det bare ikke morsomt.

Blindtofte_7

karakter_2af6

Blindtofte – 500 m
Skrevet og tegnet af Richard Thompson
128 sider i farve og s/h
Pris: 129.95
Forlag: Carlsen

39 comments

  • Jeg var rigtigt glad for den engelske udgave. Hvad har sådan en sød og uskyldig serie dog gjort for at skulle dræbes kort efter fødslens med den slags ekstrem retorik? Ikke bare almindelig kedsomhed, næh her er naturligvis tale om EKSTREM kedsomhed. Nå, men nu har Thompson jo også fået konstateret Parkinsons, så nu behøver nej-sigerne nok ikke kede sig gennem ret mange yderligere bind.

  • Det er ganske rigtigt ikke hver eneste stribe i bogen der er et hit. Men både mig og min kæreste var enige om at serien bliver bedre og bedre i løbet af bogen, og at de senere striber vi læste online var rigtigt sjove. Man kunne se et tegneserietalent blive født i løbet af bogen…. en ny serie skal jo også lige have lov til at komme igang. De ældste “Peanuts”-striber kan også være en blandet fornøjelse.

  • Jeg synes ligesom Watterson at Cul de Sac er hammerfedt tegnet, men manuskripterne er altså temly run-of-the-mill og lige lovli’ Åh-hvor-er-de-små-dog-bare-søde-og-sjove. Gu’ er de ej, de er EKSTREMT ligesom alle andre unger.

  • Jamen, du skal da bare slå dig selv løs! lol

    Men jeg kan godt li at du mener at Serieland skal tages ALT for seriøst! Så er vi enige.

    Nu synes jeg ikke det er fair at føre krig på Thompsons blog, så lad os tage det her:
    Du siger at det er unfair at bedømme Blindtofte efter ét album. Sikke noget vrøvl. Der er ca 230 striber i den bog … 230!!! Hvor meget materiale har du personligt brug for, for at kunne danne dig en mening om noget som helst?!? Og så har jeg bestemt ikke noget problem med Søndergaard – ved ikke hvorfor du bringer ham på banen?
    Jeg er ret sikker på at jeg ikke har “nedgjort” Barks – jeg siger bare at jeg ikke har noget forhold til ham, og at jeg fortrækker Rosa. Og hellere en “cranky weirdo”, end en af dem der der lykkeligt klapper i hænderne hver gang der udkommer en tegneserie på dansk. Jeg mener jég i det mindste er objektiv. “Silly editorials”…? Spændende… hvilke?

    … og bare rolig, jeg skal nok lade være med at slette dig på Facebook – du har jo så få venner i forvejen! 😉

  • Jeg synes bare ikke altid dine ‘provokerende’ og overdrevent negative holdninger bygger på noget særligt solidt grundlag. Fx skriver du en negativ leder om at danske tegneserier mangler evnen til at provokere ude i det brede samfund (ja, det er et eksempel på en ‘silly editorial’)… men det viser sig så at hele balladen om Strid-serien, der foregik i de fleste større danske dagblade, var gået fuldstændigt hen over hovedet på dig. Det er let nok at have holdninger hvis man ikke følger ordentlig med i de større sammenhænge. Og det er ikke fordi jeg vil gøre mig bedre end dig…. jeg følger heller ikke selv ordentligt med. Men omvendt har jeg så heller ikke den store lyst til at slå mig ned som selvbestaltet smagsdommer uden at have kvalifikationerne i orden.

    Jeg siger ikke at det er unfair at bedømme Blindtofte efter et album. Det jeg synes er unfair er, at det virker som om du med vilje har udvalgt de mindst vellykkede jokes i bogen som illustration til denne artikel, for at underbygge din egen negative holdning. Giv da for pokker en ny serie en chance. Der vil være fejltrin i starten, det er ikke fair udelukkende at fokusere på disse fejltrin. Nej, Blindtofte når ikke helt samme højder som “Peanuts” og “Steen og Stoffer” – det er fair nok at være skeptisk. Jeg respekterer fx Henrik Rehr’s udmelding. Det der provokerer ved DIN anmeldelse er først og fremmest den ekstreme retorik du forfalder til… “ekstrem kedsomhed”… “så umorsom som den overhovedet kan være”… sig mig har du nogensinde læst nogle af Jyllands-Postens daglige tegneserier? Fx den med hunden… er det “Freddy” den hedder? Hvis det havde været en “Freddy” samling du anmeldte, ville “så umorsom som den overhovedet kan være” måske være på sin plads… som det er her synes jeg lidt din vildt overdrevne retorik tager serien som uskyldigt gidsel. Lær for pokker at skrive mere nuanceret, i stedet for at være åh-så forelsket i hvordan du kan bruge sproget til så ekstreme udmeldinger som muligt!

    Den eneste grund til at jeg bragte Niels Søndergaard ind i diskussionen var at nogle af dem på Thompsons blog havde spekuleret i om serien var blevet dårligt oversat. Jeg ønskede så bare at gøre Thompson opmærksom på at hans serie i princippet skulle være i trygge hænder. Jeg går ud fra at det må være hårdt at være forfatter og få at vide at eens værk ikke helt fungerer på et andet sprog, og ikke selv være i stand til at tjecke, hvad der evt. måtte være galt.

  • Lige en tilføjelse: det falder mig ind at det måske er serielands mondæne look (du er en ret god web-designer) og udtrykket “kultur-kanal” der får mig til at fare i flindt når du skriver så unuanceret. Jeg mener ikke det skal forbydes at lukke unuancerede skriblerier ud på nettet – jeg har også selv haft en lille hyggelig blog hvor jeg kom med små ikke særligt gennemtænkte eller velskrevne udmendinger om alverdens ting. Men jeg synes lidt serielands seriøst udseende format med ‘kronikker’ og lignende, lægger op til flere nuancer end siden leverer i øjeblikket. Det bliver sådan lidt ‘skal vi ikke lege at vi er kultur-journalister?’-agtigt. Hvis man på så ekstrem vis skal nedgøre værker som kunstnere har lagt blod sved og tårer i i årevis, er det så for meget at forlange at eens eget skrive-håndværk er i orden? Og nej, jeg mener ikke at du på nogen måde er en ekstremt dårlig skribent, du har klart dine positive sider. Men du virker MEGET forelsket i dine egne negative synspunkter, og du lader retorikken løbe af med dig – og så mener du jo så tilsyneladende at dine holdninger på magisk vis er mere ‘objektive’ end dem andre har? Haha – yeah, right! Helt sikkert!)

  • Sjovt nok opfatter jeg hverken (som Michael og Henrik) Blindtofte som specielt “sød”, eller (som Kim) børn som kedelige – hvilket jeg forstår er Kims konklusion, fordi børnene i Blindtofte “snakker som børn snakker”, og det finder han kedeligt. Det gør jeg ikke, også selv om jeg ikke lige har en fireårig ved hånden.

    De voksne i serien snakker også, som voksne snakker i virkeligheden. Det gør figurer i gode tegneserier – det gør de jo fx også netop i Steen & Stoffer. Men de færreste er i stand til – eller tør – gengive børns snak, som den kommer til udtryk i virkeligheden. Det gør både Bill Watterson og Richard Thompson, og det er en af de sublime kvaliteter ved både Steen & Stoffer og Blindtofte. Børns virkelige tale, som endnu ikke er underlagt de ego-filtre, voksne render rundt med, er en gave til (selv)forståelse af – voksne. Derfor er Steen & Stoffer og Blindtofte så populære. Men åbenbart så ikke hos alle…

    Jeg er i øvrigt enig i, at seriens niveau stiger undervejs i den første bog. Nogle af de sidste sider er så neurotisk svidende og skidesjove, at i hvert fald jeg har grinet højlydt af dem adskillige gange.

    Uanset hvordan man vender og drejer det, hæver Blindtofte sig betragteligt over bærmen af nye ligegyldige avisstriber fra de senere år, og alene det burde være nok til at tage venligt imod serien og se, hvordan den udvikler sig.

  • Okay … *dyb indånding* …

    Om mine holdninger er provokerende i deres negative struktur, skal jeg ikke kunne sige, måske bunder det i, at du og visse andre er mest vant til, at når deres snakkes kritisk om tegneseriebranchen, så plejer det at være ala “vi (branchen) gør altid alting rigtigt, så hvorfor vil boghandlerne (skurkene) ikke sælge vores værker” – hvor jeg forsøger (kluntet til tider, uden tvivl) at spørge om det ikke kunne være “vores egen skyld”.

    Jeg er hverken tegneseriehistoriker eller ”tegneseriejournalist”, og jeg har sgu langt fra fulgt med lige meget i alle årerne – men jeg kan virkelig ikke se hvorfor det skulle afholde mig fra at ytre min mening om alt mellem himmel og jord, og i dette tilfælde tegneserier. Skulle min mening være ringere end … f.eks. Thorhauges, hvis taletøj og imponerende viden om branchen jo har vundet ham formandsposten for Dansk Tegneserieråd (Jeg har intet imod Thorhauge, nu tog jeg bare hans navn, da han jo er forholdsvis “kendt”), blot fordi han sikkert har ordets magt i sig bedre end jeg nogensinde vil kunne. Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg ikke har den store erfaring med at skrive … og hvis jeg lige må citere min egen profiltekst her fra Serieland:

    Kim er hverken uddannet journalist, eller har den store erfaring i at skrive – han gør det, fordi der ikke er andre der skriver om lige dét han gerne vil vide, og så må stavefejl og grammatiske underligheder altså vige – og kommaerne? Ja, dem har han i en pose, som har så ryster tilfældigt ud over teksten bagefter.

    … jeg bliver så harm når folk mener at de eneste meninger der er værd at lytte på, er “eksperternes”. Når vi snakker smag, som enhver anmeldelse jo i bund og grund er, så er alle mening sgu lige gode. (jeg skal nok holde kæft når der snakkes videnskabelige diskussioner om hvorvidt den globale opvarmning er menneskeskabt eller ej, da det har noget med kolde facts at gøre … men smag? No sir.)

    Jeg håber du godt selv kan se hvordan du skyder dig selv i foden, ved først at fordømme mig for at kalde Blindtofte for “ekstrem kedelig” osv, for derefter at fortælle at hvis det havde været sagt om “freddy” var det måske helt i orden. *tsk-tsk* Og hvis du har læst de foregående kommentarer, så vil du vide at grunden til at jeg har lagt nogle af de “kedelige striber” på anmeldelsen, var for at bevise en pointe overfor Steffen – han havde jo selv linket til nogle gode.

    Giv da for pokker en ny serie en chance.

    Bogen “500m” må mindst være ét års forbrug af striber … den er IKKE NY LÆNGERE!!! Den HAR fået sin chance, og er dumpet i min bog.

    du virker MEGET forelsket i dine egne negative synspunkter

    Hvad er det for nogle negative synspunkter du hentyder til? Negative anmeldelser? Jamen, jeg fortæller det blot som jeg ser det. At danske tegneserier er tandløse … igen, samme svar. Jeg nægter bare at kapitulere og stå og klappe i hænderne som en anden jubelidiot hver gang der udkommer en ny tegneserie … og det er lidt det jeg oplever visse andre steder. Jeg tror på det gør branchen en bjørnetjeneste. Du siger at mine anmeldelser mangler substans … måske, men det gør mange af de positive anmeldelser også rundt omkring, men de bliver sgu aldrig anfægtet… sjovt nok.

    Carsten – jeg forstår godt hvad det er Thompson forsøger sig med, hans virkemidler m.m., jeg synes bare at det falder til jorden. Det virker bare fuldstændigt usjovt på mig. Og så synes jeg næsten det er en skandale at sætte Steen & Stoffer og Blindtofte i samme bås. Skandale! 😉

  • “Jeg nægter bare at kapitulere og stå og klappe i hænderne som en anden jubelidiot hver gang der udkommer en ny tegneserie”

    Jammen det er jo lige det jeg mener med at du ikke kan styre din retorik. Ja, selvfølgelig må folk der har en anden og mere positiv holdning end dig nødvendigvis være ‘jubelidioter’. Intet mindre kan gøre det!! Kun DU er født med den fantastiske evne til at se ind bag al hykleriet her i verden!

    Som udgangspunkt mener jeg egentligt også i princippet at kultur-kritik kan foregå på flere niveauer. Men i praksis… jeg ved det ikke… efter et stykke tid med dine bastante og unuancerede holdinger føler jeg voldsom trang til at smutte over og læse på “Metabunkeren” eller “The Beat” eller Comics Journal message-boardet eller hvad der nu ellers er af seje tegneserie-info steder på nettet. Måske skulle jeg prøve at befri mig fra den masochistiske trang til at komme og læse hvad du NU har skrevet. Kan du ikke blokere min IP adresse eller noget? Livet er alligevel for kort til kulturskribenter der ikke skriver lige så godt som Roger Ebert og Pauline Kael.

  • Kim, det er naturligvis fair nok, at du ikke synes, Blindtofte er morsom. Enhver har ret til at mene om noget, hvad de vil. Det er bare ikke interessant for andre at høre en banal konstatering. Så bliver det enetaler, “Den er ikke sjov” – “Jo, den er” – “Nej, den er ikke”. Det er der ingen, der kan bruge til noget. Det er faktisk den måde, børn taler til hinanden: “Din far er dum” – “Nej, han er ikke” – “jo, han er så”.

    Du underbygger din smagsbaserede mening ved at vise nogle eksempler på striber, du ikke mener er morsomme. Men du forklarer ikke, hvorfor du synes, de ikke er morsomme. Du går ud fra, at andre vil kunne forstå, hvad du mener, blot ved at vise dem. Men det er jo ikke sikkert, andre synes, de ikke er sjove, og så er der ingen vægt bag din argumentation – der er faktisk ingen argumentation.

    Du argumenterer fint for, hvorfor du godt kan lide tegningerne. Det ville være godt, hvis du på tilsvarende måde kunne sætte ord på, hvorfor du ikke kan lide pointerne.

    At det skulle være en skandale at sætte Steen & Stoffer og Blindtofte i samme bås, er Bill Watterson åbenbart ikke enig i.

  • Carsten, du kan da ikke alvorligt mene at stakkels Kim skal FORKLARE hvorfor han synes noget ikke er morsomt? Skal han forklare vittigheder bagefter?

    Jeg giver Kim ret i anmelderfunktionen er et spørgsmål om at udtrykke sin mening og at den helt naturligt ligger i forlængelse af anmelderens smag. Som regel opdager man hurtigt hvilke anmeldere man deler smag med og man kan så tage deres anbefalinger (eller det modsatte) med på råd. Jeg er f.eks. meget ofte uenig med Kims smag og derfor er han ikke en af de tegneserieanmeldere, jeg rigtigt tager til indtægt. Alenlange forklaringer/ udredninger i anmeldelser er som regel røvkedelige og, når det kommer til stykket, bare anmelderens forsøg på at snakke for den moster, der nu er vedkommendes personlige smag.

  • Steffen,

    Her er præcist hvad Carsten skrev:

    “Men du forklarer ikke, hvorfor du synes, de ikke er morsomme.”

    Det burde være åbenlyst for enhver, der kan læse, at det var det min kommentar refererede til.

    Noget andet er, at jeg faktisk synes Kim begrunder, hvorfor han ikke er vild med Blindtofte. Han synes ikke den er morsom, og det er vel en rimelig invending til en humor-serie. (At jeg selv på ingen måde synes Cul de Sac er så kedelig som Kim gør, er en anden sag, men det kommer bare ikke det her fedt ved.)

  • Jo, men Henrik, du skriver også “Alenlange forklaringer/ udredninger i anmeldelser er som regel røvkedelige og, når det kommer til stykket, bare anmelderens forsøg på at snakke for den moster, der nu er vedkommendes personlige smag.” Det er jeg lodret uenig i. Jeg vil sgu have forklaringer/udredninger (de behøver ikke være alenlange). Anmelderens personlige smag er jeg ikke voldsomt interesseret i. Jeg vil have at vide, hvad værket gør og hvordan; det kræver forklaringer og argumenter. Er vi virkelig uenige i det?

    Bjarne, selvfølgelig kan Kim skrive, hvad han vil. Men hvis han vil have, at hans ‘kulturkanal om tegneserier for voksne’ skal tages alvorligt, bør anmeldelserne indeholde mere end ‘denne tegneserie var kedelig punktum’. For nu at sætte det på spidsen.

  • Steffen,

    En anmeldelse er i sin natur et udtryk for en personlig smag, så hvis du ikke er interesseret i den, så bliver det nok lidt svært at finde anmeldelser at læse 😉
    Når det er sagt, så foretrækker jeg også begrundelser i anmeldelser (bare helst ikke alenlange) og eksempler, især fordi de giver een et indtryk af i hvor vid udstrækning man deler referenceramme med anmelderen. Værket er naturligvis det det handler om, men en anmeldelses primære job er altså at “anmelde”, at bedømme om værket fungerer/ berører/ lykkes/ hvad-det-nu-kan-være-det-har-sat-sig-for. Det er en beskrivelse og vurdering af anmelderens oplevelse af værket og derfor EKSTREMT subjektiv.

  • Steffen skrev: “Jeg vil sgu have forklaringer/udredninger (de behøver ikke være alenlange). Anmelderens personlige smag er jeg ikke voldsomt interesseret i. Jeg vil have at vide, hvad værket gør og hvordan; det kræver forklaringer og argumenter. Er vi virkelig uenige i det?”

    Nu er der ikke lovgivet på området “anmeldelser” (gudskelov), så folk kan skrive hvad pokker de vil. Anmeldelser kan ikke være andet end stærkt subjektive – og sådan skal det vel være. Man kan være enig eller uening i hvad anmelderen mener, men man kan ikke komme og kræve hvordan en anmelder skal anmelde…

  • Kan vi ikke, pleeease, lade være med hele tiden at få at vide, at anmeldelser er subjektive? Der er vel ingen, der påstår andet. Enhver smag, og hermed enhver smagsdom, er indlysende subjektiv. Til gengæld er forudsætningen for at anmelde tegneserier ikke subjektiv, men kan faktisk opstilles i helt objektive (vi kan også kalde dem ‘inter-subjektive’) kriterier, fx: Hvilke øvrige tegneserier har anmelderen læst. Og hvilke film, aviser, kunstudstillinger, bøger etc. Jo større faglig baggrund, des mere velunderbygget anmeldelse.

  • Denne diskussion kører på nogle *kedelige* præmisser. Kim insisterer på at gøre hvad der passer ham, og Henrik Rehr nærer tydelig mistro til kritikere (måske fordi han ikke får den anerkendelse han vil have/synes han har fortjent). Carsten Søndergaard og Steffen P. Maarup er på mission impossible.

    Kritik er jo ikke forbrugeroplysning. Kritik er et forsøg på at sætte et givent værk ind i en større ramme. At antage at kritikere bare skal sige deres umiddelbare og uforbeholdne mening om en bestemt tegneserie/film/osv, er enten at undervurdere den måde vi i den vestlige verden løbende diskuterer de værdier, som giver liv og samfund mening. Eller også er det bare uinformeret ignorance.

    Hvis diskussionen skal tilbage i rillen må spørgsmålet om en anmeldelses funktion diskuteres ordentligt og mere nuanceret.

    :-Dan

  • Bjarne, nej, det har jeg ikke sagt noget som helst om. Du skal forstå det sådan, at når Rehr og Larsen hævder, at anmeldelser er ‘ekstremt subjektive’, så opponerer jeg og siger, at man kan anmelde på mere eller mindre kvalificerede grundlag. Man kan ikke bare dække sig ind under subjektivitets-argumentet.

  • Johan,
    Altså “ekstremt” i “ekstremt subjektiv” var bare et nod til Kims anmeldelses overskrift, måske var det lidt for smart.
    Men ellers er det vel lige så åbenlyst at bedre informerede anmeldere skriver bedre informerede anmeldelser som at “anmeldelser er subjektive”. Som sagt, hvis en bestemt anmelder er for uinformeret for ens smag, står det jo een frit at ignorere vedkommende.

    Daniel,
    Det synes mig at du forveksler “kritik” med “anmeldelse”. Kritik er et meget bredere begreb, der udover anmeldelser også indeholder bl.a. afhandlinger, større sammenlignende artikler og bøger. Anmeldelser er den del af kritikbegrebet, der beskæftiger sig med forbrugeroplysning, i hvert fald sådan som jeg opfatter det. (Dine teorier om mine bevæggrunde for mine meninger om anmeldelser er i øvrigt grumme uinformerede, tillad mig at henvise til danske og udenlandske avis-og tidsskriftsarkiver samt internettet, hvis du har lyst til at blive klogere på emnet.)

  • Kritik er muligvis mere end anmeldelser, men anmeldelser er kritik. John Christian Jørgensen, som i sin tid bedrev en doktordisputats om anmelderi, snakker bl.a. om to anmeldelsestyper, *publikumsrepræsentanten* og *ekspertanmeldelsen*, og lægger afstand til den første fordi den er illusorisk. Skal sidstnævnte fungere, skal de i Jørgensens optik besidde formsans, nyhedssans, formidlingsevne, sammenfatningsevne, evnen til at perspektivere og gennemslagskraft, altså mange egenskaber, men tydelig tilknytning til den sfære vi kalder kritik. Du er naturligvis velkommen til at skrive en anden doktordisputats, hvor du siger at anmeldelser slet og ret er *forbrugeroplysning*…

    Mht. til dit forhold til kritik tænkte jeg blandt andet på denne diskussion fra det nu nedlagte site rackham.dk (jeg ved ikke hvorfor du kaldes *gæst*, men man kan se det er dig på citatboksene), hvor du meget tydeligt formulere dit ikke særligt flatterende forhold til kritikere/anmeldere/osv:
    hxxp://rackham.dk/forum/viewtopic.php?t=290

    :-Dan

  • Daniel,

    John Christian Jørgensen kan skrive lige de doktordisputatser han har lyst til, men at hans egen afhandling automatisk skal fremstå som et endegyldigt bevis for hans egen (og dermed din) påstand, køber jeg altså ikke. Nu har jeg ikke læst omtalte tekst, men fra dit referat lyder det som om Jørgensen opererer med hvad jeg vil kalde en ideal situation,og det er helt fint og alting, men bare ikke det samme som den realitet vi befinder os i.

    Hvad angår den gamle Rackham diskussion, så kan du vælge et af følgende svar:
    1. Den diskussion handlede faktisk ikke om anmlederi som begreb,men specifikt om anmelderi i forhold til kunstnerens arbejde. Desuden var nogle af de ting jeg sagde med vilje sat fuldstændigt vildt på spidsen for at provokere Thomas og Matthias, og det fremgår så vidt jeg husker oven i købet af debattens slutning.
    2. Har du ikke noget mere fornuftigt at ta’ dig til end at rode rundt i gamle debatter og genoptage for længst overståede diskussioner? For det har jeg.

  • Bare rolig, jeg er slet ikke interesseret i at lave ballade, denne diskussion handlede bare om noget interessant, og så synes jeg det var ærgerligt at se den gå i opløsning på *dumme* antagelser. Men vil dog lige pointere at jeg ikke helt begriber første afsnit i dit svar, såvidt jeg har læst handler diskussionen om noget principielt, ikke *den realitet vi befinder os i* (hvad den så end er?). Fornemmer man i øvrigt igen en mistænksomhed overfor autoriteter (John Christian Jørgensen kan skrive lige de doktordisputatser han har lyst til)?

    Og dine punkter:
    1. Ja, jeg vil jo nødigt belære nogen om hvad de mente en gang, men læser man også den anden diskussion i Rackhams forum, den om din bog Tirsdag, virker det ikke som om du sætter noget på spidsen, det er – så vidt jeg læser det – et ret entydigt angreb på anmelderen, som belæres om at han ikke har forudsætningerne for at sige som han gør/gjorde
    2. Undskyld. Men det var dig der sagde ” tillad mig at henvise til danske og udenlandske avis-og tidsskriftsarkiver samt internettet,”

    Men jeg skal nok smutte nu. Jeg glæder mig til at følge diskussionen om Blindtofte!

    :-Dan

  • Ups, undskyld, jeg oooorkede ikke at klikke igennem dit link og troede du refererede til en anden Rackham-diskussion, hvor jeg snakkede om folk og ben og om at kunne løbe. Beklager.
    Jeg har tit fortrudt den diskussion om Tirsdag, mest fordi den ALTID bliver trukket frem og fordi min sidste post faktisk glimrende beskriver min indstilling til hvad der foregik. Jeg ville være forsigtig med at ta’ den til indtægt for min generelle indstilling til kritik.
    Hm….jeg ved ikke om jeg vil sige at jeg lider af mistænksomhed overfor autoriteter, men jeg skal gerne indrømme at jeg værgrer mig ved at tage nogetsomhelst for gode varer, BARE fordi det bliver sagt af en autoritet. Jeg tror jeg vil kalde det sund skepsis.

  • Hov, glemte den her:
    Det jeg mente med “realiteten” refererede til Jørgensen. Hans “anmelder” lyder glimrende, men det er langtfra alle anmeldere der lever op til den standard.
    Og jeg troede vi snakkede specifikt.

  • Daniel: ” *dumme* antagelser”??

    Dejligt at du ikke er bleg for at sætte dit lys under en skæppe, men det fremstår nu mest som et lidt kluntet forsøg på at blæse ild i et lidt hendøende bål.

    Firestarter! 🙂

  • Efter at have læst nogle tilfældige striber på både dansk og engelsk rundt omkring på internettet, vil jeg sige to ting: For det første: Noget GÅR væk i oversættelsen. Jeg kan ikke sige hvad, men den engelske dialog er mere flydende og virker langt fra så påtvunget som oversættelsen. For det andet synes jeg at både den engelske og den danske version ER temmelig kedelige, selvom den engelske skal roses for sit sprogbrug. Det ser ud til at serien lever mere på finurlighed end humor, skal læses som et lunt indslag i dagen. Det er også en helt fair eksistensberettigelse, og den skaber en god “indre univers”-stemning, som jeg kan se Steen og Stoffer-parallelen i (ikke at den er på niveau, men klart bedre end andre) men direkte SJOV er den altså ikke. Ikke nede på niveau med Freddy-hunden, men stadig meget tam, efter min smag. Retfærdigvis skal det siges at de strip-serier, jeg synes er sjove, kan tælles på en hånd – det ER sgu en svær kunst. Og blandt de engelske Cul de Sac-striber ER der nogle iblandt, jeg kan se det morsomme i.

    Dette indlæg er fuldstændigt ubrugeligt, men det er den ovenstående debat også.

Leave a Reply to Michael Thomsen - Cancel Reply