Home / Anmeldelser / Cognac 1. Dæmonernes andel

Cognac 1. Dæmonernes andel

Cognac_01 (1)Cognac 1. Dæmonernes andel

 

Dæmonernes andel er titlen, og coveret ret indbydende. En kvinde holder et fyldt cognacglas og i det brune spejlbillede ses en person som holder et våben. Omkring ses tønder liggende.

 

Zoom står bag dette nye værk, og det hilses bestemt velkommen. Forlaget er jo ellers mest kendt for gode gamle travere, og fred være med det, men her altså en herlig ny sag, som udspringer fra det franske.

 

Lad mig sige det med det samme. Det er ikke en udgivelse pakket med spænding, intensitet og støj. Snarere tværtimod og det er ikke et ringe bytte. Læsningen af albummet er let, og det på trods af at dialogen ellers er i højsædet. En kvinde, Anna, midt i livet har fået nok af tjansen som reporter og fotograf i krigszoner, og ser en nem mulighed for at drosle ned samt vende tilbage til hendes hjemegn.

 

Alt hun skal gøre er, at skrive en reportage om cognac for National Geographic.

 

Simpelt nok, men da hun ankommer til egnen, får hun at vide, at hendes barndomsveninde er død. Der er et par omstændigheder som gør, at dødsfaldet ikke er tilfældigt.

 

Ikke mere om handlingen.

 

Det er en stille og rolig udgivelse, men om den hitter herhjemme er endnu lidt for tidligt at sige. Jeg er ganske overrasket over, hvor let og ubesværet den er at læse. Der er meget dialog, men det virker fint på en rar afdæmpet måde. Selv de passager hvor cognac’en beskrives både i proces og andet, er skrevet læsbart.

 

Er den spændende? Nej sgu da. Småkedelig vil og kan actionelskerne hævde, og det endda med rette. For der foregår vitterligt ikke meget på de i alt 48 sider.

 

Omvendt – det er som et lille puslespil hvor de forskellige brikker skal findes og lægges. Det er rart også med en kvindelig hovedperson som ikke render rundt og ser godt ud hele tiden. Der er ikke store bryster eller fyldte læber. En lille piercing i næsen er det nærmeste man kommer vildskab og afledning. Befriende. Jeg har til gengæld brugt meget energi og tid på at gense om piercingen sidder rigtigt i hver illustration. Sådan noget gør jeg.

 

Personskildringerne er sparsomme, for zoom’et er ikke på aktørerne, men på dødsfaldet. Uden dermed at gøre Anna og Mr. Favreau, som er det rolige anker i historien, til døde og kedelige personer. Denne bevidst underspillethed sat sammen med de mange billeder af landskab, huse og himmel sænker kløgtigt tempoet. Persontegningerne er sine steder lidt stive, og enkelte ansigter er tegnet bedre end andre. Især i begyndelsen.

 

Det er et lyst album, grundtonen er simpelthen lys og med til at understrege det franske. Sol og støv er bare anderledes sydpå.

 

Baggrundene er fattige. Tomme næsten, men omvendt er de med til at fokusere desto mere på både dialog og hvad der reelt er hændt med Annas barndomsveninde.

 

Samlet set en fin dansk debut. Der er skam lovende takter, men der skal nok skrues en kende op for både drama og tempo. Og det uagtet at jeg holder netop af dette fravær af hast.

 

Det kan dermed blive til samlet 3 glas af den herlige brune cognac. Nok til at beruse sig og tilpas nok til at man ønsker endnu.

 

karakter_3af6

 

Titel: Cognac 1 – Dæmonernes andel

Tekst: Corbeyran og Chapuzet

Tegninger: Luc Brahy

Farvelagt af: Aurore Folny

Oversættelse: Amalie Grubb Martinussen

Forlag: Zoom

Format: 48 sider i farver, hardcover

Pris: 168,-

Isbn: 978-87-9356443-5

Bogen ER udkommet

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *