“Hugo Pratt klassiker nr. 7” fra Faraos og det femte Corto-album i serien. Rækkefølgen af udgivelserne er lettere tilfældig – denne foregår tidsmæssigt lige omkring slutningen af 1. verdenskrig og umiddelbart før “Corto Maltese i Sibirien”, der var Faraos første udgivelse, og lige under halvvejs igennem Cortos af Pratt dokumenterede liv fra midt i 10’erne til midt i 20’erne. Tidsangivelsen er vigtig, fordi hovedpersonen altid placeres i perifærien af verdenshistoriens gang.
Handlingen
I “Afrikas horn” i krydspunktet mellem det smuldrende osmanniske rige samt de tyske og engelske kolonimagter i området omkring indsejlingen til det røde hav – i dag Yemen, Somalia og Ethiopien. Det er de europæiske koloniherrer mod de lokale oprørere (og den “gale” mullah Mohammed Abdullah Hassan), muslimer mod kristne, skotter mod tyrkere, stamme mod stamme, mysticisme mod moderne våben. Og som sædvanligvis er Corto både placeret centralt i handlingen såvel som i den kølige beskuers rolle. Han er involveret, men aldrig fuldstændigt. Både den handlende agent og den flegmatiske fortæller. Der er masser af klassisk action og skyderi, men det har aldrig været seriens primære tiltrækningskraft.
Kritik
Jeg har altid haft det lidt svært både med Corto Maltese og Hugo Pratt. Med hovedpersonens sværmeriske uudgrundelighed og med Pratts ditto tilbageholdenhed. Der er noget påtaget over serien, som jeg aldrig bliver helt overbevist om har bund i den dydbe, som den synes at ville give indtryk af. Men mht. research, fortælle- og tegneteknik er den uovertruffen – det må jeg trods forbehold indrømme. Og når Pratt skildrer en Rimbaud-reciterende irsk kaptajn, der er matret af forrædderiet mod sin egen bror i oprørskampen mod det engelske imperium, på en udpost i det fjerne Somalia og med alle kolonistens ubehagelige træk såsom racisme, ærekærhed, fejhed og siv overlæbe oven på fortrængningerne, så er det ærefrygtindgydende godt. Og det er i det hele taget ærefrygtindgydende tegnet. Men det er en kold beundring, som serien vækker.
Konklusion
Corto Maltese lever af sine skurke og dæmoner. Når de er gode, så er serien god. I “Afrikas horn” er de de bedste bortset fra Rasputin. Det er en del af verden, som Pratt kender fra sin barndom, og han skildrer den formidabelt. Men han vækker ingen følelser i sin læser, fordi han selv er så nærig med sit følelsesmæssige engagement. Eller måske forstår jeg det bare ikke. Under alle omstændigheder sidder jeg tilbage med følelsen af, at 1) fuck, hvor er det her fedt, og 2) fuck, hvor er jeg ligeglad! Det rører mig ikke på nogen måde. Og så er 228 finanskrisekroner lige pludselig en hel del.
Manuskript: Hugo Pratt
Tegninger: Hugo Pratt
Oversætter: Lorens Juul Madsen
Forlag: Faraos Cigarer
Udgivet: 22. juli 2008
Sprog: Dansk
Medie: Tegneserie
Sidetal: 110 sider, hardcover
ISBN-nr: 87-9197617-0
Pris: 228,00 DKK
Aldersgruppe: Fra 18 år
Anmelderens vurdering af udgivelsen (skala 0-6 point):
Manuskript: 4 point
Tegninger: 6 point
Oversættelse: 4 point
Præsentation: 5 point
Kvalitet til prisen: 4 point