Ok – så fik man lige en herlig overraskelse. Umiddelbart ser den ikke så vanvittig interessant ud, G. Floy Studios Daytripper, og er nok sådan en bog de fleste nærmest ikke bemærker og blot spurter henover. Forsiden ser halvtrist og uvedkommende ud. Kedelig, med andre ord…
Men det er den ikke. Langtfra. Daytripper er en af de større positive oplevelser her på bjerget, og jeg har nu haft fornøjelsen at dykke ind og ned i bogen et par gange. Og hver gang får mine øjne øje på noget nyt, lidt som at skrælle et løg. Man fjerner lag på lag, og duften sætter sig på fingrene og belaster ens syn.
Daytripper belaster ikke, og dufter heller ikke. Men den sætter sig. Den fæstner sig, og det på den gode måde.
Vi er i Brasilien, dette enorme land, og her møder vi Brás de Oliva Domingos. Et menneske som du og jeg, og han reflekterer over tingene. Han tilbringer sine dage med at skrive om døden, og nætterne med at drømme. Han er gået lidt i stå, og trænger sikkert, som du og jeg og i tusindvis af andre med, til et los i røven.
Da jeg, for satans mange år siden, læste Robert Pirzigs roman ’Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel’ fattede jeg ikke meget. Jeg var for ung, for umoden og havde alt for travlt med at finde fodfæste i livet, og suge alt næring ud af alt. Ild i røven og ingenting i hovedet. Du kender det måske?
Brás er lidt i samme båd. Han lever, men ænser det ikke. Har ikke helt sat sig selv i scene, og er betragter og tilskuer til livet. Ikke fordi han ikke lever, for det gør han, men han formår ikke helt at identificere det, og skimmer øjeblikkene snarere end at skumme dem.
Han dør. Han dør så inderligt mange gange i bogens mange herlige fortryllende kapitler, og der, i døden får han så en ny chance for at leve. Det lyder sådan lidt nyreligiøst, men er det langtfra. Snarere en lille fiffighed der gør, at hvert kapitel bliver sin egen lille selvstændige fortælling. Mødet med kærligheden. Det første kys. Fødsler. Gennembrud. Venskab. Disse mange nedslag får et liv, og en død. Møderne præger ham, og selvom det måske lyder både kryptisk og lige vel langhåret, så giver det ualmindelig god mening.
Det er Eisner-vinderne Fabio Moon og Gabriel Bá der har begået Daytripper, og de fortæller en magisk og rørende historie om livet. Og tager sig tid, den tid jeg ikke havde da jeg var i Zen, til at standse op og ikke bare kigge på, men også røre ved livets store forunderlige øjeblikke.
I en ikke kronologisk rækkefølge får vi indblik i de store øjeblikke i Brás’ liv. Stille og underfundigt. Uden forklaringer, men kun som betragtere. Og det er stor kunst, der ofte rammer ens stenhjerte. Netop fordi det er eksistentielle nedslag, som man, når man er gammel eller moden nok, først for alvor forstår og værdsætter.
Det hele pakkes omgæres af smukke billeder. Skiftende mellem bjergtagende landskaber, intense close-ups og med en nænsom farvelægning.
Men det er dialogen og teksten, der for alvor løfter dette værk. Er du et ordmenneske, og typen der tænker over livet, vil du holde af Daytripper.
Craig ’En dyne af sne’ Thompson har tegnet et slags forord, der simpelt illustrerer hvad bogen vil kunne bringe læseren af oplevelser og indtryk. Egentlig lidt unødvendigt, for Daytripper står selv støt og fast. Også når den løfter sig, og bliver til en drømmende fabel, hvad den gør så glimrende.
Jeg blev rørt og berørt af denne sag. Den koster 298,- og det er ikke en krone for meget. Daytripper er en fremragende graphic novel, og fortjener at blive delt, læst og genlæst. Et mesterværk? Tjoe, tæt på.
Samlet vurdering. 4½ stjerneskud ud af 5 mulige. Nyd natten, du. I morgen er den væk.
Titel: Daytripper
Forlag: G. Floy Studio
Tekst og illustration: Fabio Moon og Gabriel Bá.
Oversættelse: Steffen P. Maarup
Format: Hardcover, 274 sider i farver med få skitser og forklarende tekst bagerst
Udkommer: Er udkommet
Pris: 298,-
Isbn.nr: 978-87-91630-77-4
Tilføjelse: Daytripper blev oprindeligt udgivet som 10 selvstændige hæfter, og modtog i 2011 Eisner-prisen for bedste samlede udgivelse.