Home / Anmeldelser / Den Lange Halloween

Den Lange Halloween

imageEndelig! END’LIG udgives der en superheltepublikation i Danmark. Og så med superhelten over dem alle, efter min ringe mening, Batman. Værket, ja, vi bruger store ord i dagens anledning, er oprindelig udgivet i en 13 hæfters miniserie i 1996-97. Det er skrevet og tegnet af Eisner Award-vinderne Jeph Loeb og Tim Sale, som også har samarbejdet om Daredevil: Gul, Spider-man: Blue, Hulk: Gray samt Superman: De fire Årstider, alle udgivet på dansk, endvidere Batman: Dark Victory og Catwoman: When in Rome. Så har Sale og Loeb også lavet tre annuals eller årshæfter om man vil, i serien Legends of the Dark Knight. Det var tre Halloween Specials, som blev meget populære og kan ses som en slags forløber, uden handlingsmæssig sammenhæng til Den Lange Halloeween. Disse tre er samlet i Batman: Haunted Knight

I denne noir historie, some er placeret tidligt i Batmans karriere bliver Batman, Kommissær Gordon og den offentlige anklager Harvey Dent enige om at prøve at få skovlen under en af de helt store mafiadrenge: Carmine “Romeren” Falcone. Alene navnet oser af mafia. Falcone vil have Bruce Wayne (Batman) til at samarbejde om en hvidvaskning af sorte penge, og det vil Wayne ikke. En seriemorder begynder at slå folk omkring Falcone ihjel på særlige mærkedage/helligdage begyndende med Halloween og undervejs i opklaringen af mysteriet støder læseren ind i nogle af de mest farverige og dødsensfarlige af Batmans fjender. I løbet af fortællingen møder vi Catwoman, Solomon Grundy, Kalendermanden, Jokeren, Gækkeren, Poison Ivy, Fugleskræmslet og Hattemageren. Sideløbende hermed får vi også fortalt Two-Faces oprindelseshistorie. Lidt sjovt at nogle skurke hedder deres engelske navne undtagen the Riddler, som hedder det gode gamle danske skurkenavn Gækkeren, Calender Man (Kalendermanden) sam Poison Ivy. Fugleskræmslet og Hattemageren er også navne, vi husker fra de gamle sort/hvide hæfter, det har man sikkert gjort sig diverse overvelser om, og det kan man jo så også selv gøre sig. Det griber ikke forstyrrende ind i min læsning. Der er også noget Will Eisner over universet, historien udspiller sig i, den sorte by, de skumle typer, den mørke ridder, og som en detalje kan det da nævnes, at retsmedicineren minder en del om Eisner/politiinspektør Dolan fra the Spirit en slags “tribute to” eller hommage for ar tale nu-dansk.

Sales tegningerne fanger og undebygger eminent stemningen i historien, farvelægningen ligeså. Her er benyttet en art sort/hvid med udvalgte farver, der understreger stemningen i de enkelte ruder. Meget flot i bryllupscenen, der har en art romersk dekadence over sig – nok ikke tilfældigt. Der er flotte “splashpages”, og alle de oprindelige forsider fra miniserien er medtaget i starten af hver kapitel. Jeg har intet at klage over. en lille tanke naged emig dog . Da denne historie forgår i batmans tidlige karriere er det måske lige i overkanten at så amnge af hans ærkefjender allerde er dukket op, er blevet buret inde eller er på slap line. Det er jo ikke realistisk (STOR SMILEY!).

Mange danske superheltelæsere vil formodentlig have læst The Long Halloween på originalsproget, da den både er udkommet i miniserien, som nævnt, men også i flere forskellige samlede udgaver, bl. a. har DC givet den deres luksus “Absolute” behandling. Men alligevel synes jeg, den danske udgivelse har sin berettigelse, da der er nogle, der bedst kan lide at læse på dansk. Det er endvidere en del år siden, TLH første gang så dagens lys, så den kan bestemt tåle et syn eller gensyn. Jeg nød i hvert fald mit gensyn.

Og tak til Gfloy for at vove pelsen med at udgive en superheltetegneserie på dansk, og så ovenikøbet en med Batman. Det var vel en tidlig førjulegave af de bedre. Hen under juletræet med den! Det er formodentlig en samtrykt udgivelse, og hvis denne går godt, kunne man så håbe på måske Brad Meltzers Identity Crisis? I hvert fald en opfordring herfra.

376 sider, farve/sort-hvid, hard cover. ISBN: 978-87-91630-79-8. Amerikansk tegneserie oversat til dansk af Steffen Rayburn-Maarup. Oprindeligt udgivet af DC Comics, hvis der er nogen derude, der skulle være i tvivl.

Pris: 298,00 kr incl. moms

Vurdering: 5½ bat-a-rang ud af 6 mulige

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *