Home / Anmeldelser / Den sunkne kirke

Den sunkne kirke

Den sunkne kirke

 

Så er vi nået til tredje del af Den sidste tempelridder. Kvaliteten stadig i top. Tempoet er dog dalet lidt og der tales og tænkes betydeligt mere, end i de foregående. For så at ende mere eksplosivt og dramatisk, og det i nogle af albummets flotteste sekvenser rent tegnermæssigt og farvelægningsmæssigt.

Titlen er Den sunkne skat, og vores venner Sean og Tess får deres at se til, til sidste i albummet. Det bliver sindssygt vådt og drabeligt, og ja – sidst er der simpelthen smukke mindeværdige tegninger i det blå.

Forinden skal vi, desværre, igennem et lidt trægt album. Der tænkes, tales, overvåges, forfølges, aflyttes i et væld, og ens adrenalinsspejl som læser får i den grad ro, næsten for meget. Så meget desto bedre når der dykkes og pløkkes til sidst.

En bortførelse og så en vaskeægte Indiana-Jones kamp til sidst. Også dette formår tegnerduoen Miguel Lalor og Daniel Oleviera at mestre. De mere stillestående og talende billeder først og midt i albummet er almindelig godt håndværk, enkelte steder dog lidt firkantet og stift. At kunne både det statiske og det dynamiske er slet ikke ringe, og begge dele er med til at holde Tempelsagen på et højt niveau.

Plottet? Er det så spændende, intenst og fængende nok til at vi skal 4/5 dele ind i albummet førend der sker bare lidt? Njaaa, siger jeg. Både og, for nu at lyde radikal. Det bliver en kende anstrengt og kedeligt. Men altså, så er der knald, og det endda i mere end én forstand til sidst. Jeg nåede dog at lægge albummet fra mig et par gange, og det er ikke et godt tegn.

Plottet set sådan ovenfra holder dog stadig. Bigtime. Raymond Khoury, som er arkitekten bag ord og indhold, og det er et snobrød som skal holdes øje med. Dels skal det over ilden for at bages, dog ikke for længe eller for tæt på gløderne, for så har vi balladen. Det lykkedes delvist. Delvist fordi det enkelte steder bliver for småkedeligt og vi er milevidt fra indledningen fra 1’eren, det mageløse, fantastiske og eminent overvældende røveri og drab, som gav så gode løfter.

Fedest er, når vi er tilbage i tiden og følger de sidste få tempelriddere. Der er blod og sværdslag, og det de kæmper for og gemmer, det er det som Sean og Tess skal hitte i vores tid. Men sidstnævnte er ikke alene.

Slet ikke.

Selvom jeg måtte lægge albummet fra mig et par gange, så er vi stadig på den pæne side af gennemsnittet. Anderledes kan det ikke være, men jeg går et gear ned i forhold de to første album.

Albummet er på 48 sider og indledes og afsluttes med tempelridderblod. Det er slet ikke dumt og derfor ender vi på 4 sværdslag.

 

 

Titel: Den sidste tempelridder – Den sunkne kirke

Tekst: Raymond Khoury

Illustrationer:  Miguel Lalor og Daniel Oliveira

Oversættelse: Per Vadmand

Forlag: Zoom

Format: softcover, 48 sider i farver

Pris: 149,-

Isbn: 978-87-7021-023-2

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *