Home / Anmeldelser / Det Hemmelighedsfulde Selskab 3 – 1910

Det Hemmelighedsfulde Selskab 3 – 1910

Skrevet af Alan Moore
Tegnet af Kevin O’Neill
80 sider i farver
Pris: 149.50 kr
Udgivelsesdato: marts 2010
Udgivet af Forlaget Fahrenheit

Forlagets beskrivelse:

Efter sejren over marsboerne, der blev beskrevet så malende i ”Klodekrigen”, var Det Hemmelighedsfulde Selskab under Mina Murrays ledelse næsten udslettet. Hawley Griffin, kendt som Den usynlige mand samt Dr. Henry Jekyll og Mr. Edward Hyde var døde, og kaptajn Nemo forlod gruppen i vrede.
Efter en kort adskillelse fandt Mina Murray og Allan Quartermain igen sammen og tog på en lang rejse gennem de mest sagnomspundne steder i vor verden – og de, som ligger tæt herved – såsom Megapatagonien, også kendt som “Den flammende verden”, hvor alle myter mødes. I Afrika badede de i Ayeshas ildsøjle, hvilket genskabte Allan Quatermains ungdom og gjorde dem begge udødelige. Ved at foregive, at Allan Quatermain var sin egen søn, kunne hans ungdom forklares, og parret arbejder nu atter fuldtids for Den britiske efterretningstjeneste.

Anmeldelser:

Stort set en forfærdelig omgang… Moore er i sin mest uinspirerede og pinlige genbrugsmode, og Kevin O’neill’s tegninger er ringere og mere unuancerede end nogensinde. Hvis bare en af parterne havde anstrengt sig mere ville det vel være ok underholdning? Men, grundlæggende er det, efter min mening (men ikke konsekvent), stort set en dødssejler når en større del af en tegneserie afvikles til sangtekster… det kræver i hvert fald sin tegner – og måske også sin ørehænger.

Endelig pynter det ikke på helhedsindtrykket at tryksagen er rundhåndet forsynet med tyrk- og stavefejl.

Til gengæld er den fiktive føljeton; “Månens yndlinge” som afslutter udgivelsen, en rigtig, rigtig underholdende gang smålummer pseudopulp, som topper med at tildele Fletcher Hanks’ rumtroldmand “Stardust” er fortjent skæbne.