Det ved kun Herren
Soda 10 er på gaden. Titlen er ’Det ved kun Herren’, og alt er ved det gamle. Soda kører stadig dobbeltspil og det sædvanlige bulder og brag fylder de huller der er, og skal være, når tempoet skal lidt ned og gags ind. Dette album er et underligt rodet et af slagsen, og den der svære balancegang som der er i Soda’erne, er for alvor ikke i balance. Et vaterpas er ønsket for der svinges alt for meget mellem en ikke speciel interessant hovedhistorie og så den vante legen skjul og spas med mor.
I denne 10’er er det uklart, hvor vi skal hen. Det hele virker hovedløst og forjaget, og den charme som ellers normalt pryder vores præstestrømer David Solomon og hele seriens ånd, virker lidt fraværende. Død i sværen efter et, som jeg skrev ovenfor, halvslapt plot.
Enkelte steder, og det manglede også bare, er der spræl og masser af salver med maskinpistolerne, og andre helt stille og nede på jorden. Helt i amerikansk ånd, tror jeg, ser man tv mens man spiser. Eller det omvendt? Ganske fint lillenedslag.
Persontegningerne, især for afroamerikanernes vedkommende, er ikke gode. Nærmest klicheforfaldne er de. Store læber, hvide tænder, tavse og svedende og har aldrig nogen sinde bestået nogle former for skudtræning. På få meters afstand bøffes der forbi.
Meget kendetegnende for dette album, som ikke rammer gennemsnitsbarren, og reelt rammer helt forbi. Den er ellers pænt høj, gennemsnitsbarren, og jeg forstår så udmærket, at Soda’erne ellers rives ned fra hylderne eller pakkes i pakker og sendes rundt i det ganske land. Soda’erne er normalt ret gode.
Hvorfor dette album mest af alt kun er noget pladder, det ved kun Herren. Et album som er hurtigt læst og lige så hurtigt glemt.
To salver med skyderen…
Titel: Soda 10 – Det ved kun Herren
Tekst: Philippe Tome
Illustrationer: Bruno Gazzotti
Farver: Cerise
Oversættelse: Michael Gabelgaard Nielsen
Forlag: Zoom
Format: softcover, 46 sider i farver
Pris: 149,-
Isbn: 978-87-93564-83-1