Home / Anmeldelser / Doonesbury 36

Doonesbury 36

Doonesbury_36

Doonesbury_36Doonesbury 36 – Jeg blev født på kabel-tv, gift online og vil dø live på Periscope

Nå, så er vi i farveland og nyder denne aften Doonesbury 36. Endnu et herligt album hvor der tørt og underspillet pilles ved amerikanernes udsyn, deres menneskelige knaster og brister, deres dobbeltmoral, livsstil, medier, sig selv og de andre. Som fra et kalejdoskop tages pulsen og atter, fristes jeg til at skrive, er man underholdt.

Vi er nu ved bind 36 og de firs sider er i farver. Samtlige sider har ikke tidligere været udgivet på dansk, og på vanlig vis rummer albummet et væld af personer sat oftest siddende, for Trudeaus humor og bid er via ordet, både det sagte og direkte, og det usagte. Humor ja, men også en slags visuel blog hvor få ord har meget at sige.

Søndagssider er det, og de er et destillat af de seneste tre år.

Søndagssider ja, for de daglige hverdagsfix eksisterer ikke mere. Han stoppede for et par år siden, og det virker til, at sådan er dét bare.

Herligt at læse her i juleknasen og altid lækkert at møde nye ord. Som fx Mikroaggressioner på næstsidste side. Mikroaggressioner er de der henkastede bemærkninger som bare gør ondt, både når de falder (hvis man har radaren ude) og nok mere bagefter, så man er ene.

Alvorligt ja, og fint. Især fordi næste sætning så kommer fra en kasketbærende ungersvend:

“Det er da alle tiders sted at score”.

Eller hvad med bøssegræs?

Jeg er underholdt. Bestemt. Et album uden de store dikkedarer.

4 gode julekugler bliver det til.

 

 

karakter_4af6

 

Titel: Doonesbury 36 “Jeg blev født på kabel-tv, gift online og vil dø live på Periscope

Tekst og illustrationer: G.B. Trudeau

Forlag: Cobolt

Format: 80 sider i farver, som ikke tidligere er udgivet på dansk. Softcover.

Vejl. pris: 248,-

Isbn: 978-87-7086-682-9

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *