Freddy Milton fylder 60 år i år og kan se tilbage på en menneskealder i stort set alle tegneseriebranchens afkroge. Fra debuterende leverandør af en fast avisstribe til Jyllandsposten over rentegner, fanzine-redaktør, oversætter til albumforfatter og -tegner. Internationalt er han mest kendt for sine Barks-tro Anders And-historier til hollandske Oberon, men herhjemme er han synonym med Familien Gnuff. Om Milton tegner ænder, spætter eller drager kommer ud på ét og handler i bund og grund bare om, hvorvidt der skal afregnes royalties eller ej – konceptet er og bliver en dansk udgave af Anders And med mere vægt på det socialrealistiske, end Disney-rammen kan rumme. Gnuff er den jævne, arbejdende dansker med de velkendte og universelt appelerende dyder som konstante lommesmerter, ubegrundet selvtillid, stort gå-på-mod, voldsomt temperament og et hjerte af guld – alt det, der har gjort Anders And til en af de mest elskelige karakterer i tegneseriens historie.
Handlingen
Gnuff er i “Jul i juli” tilbage på margarine… nå-nej, ostefabrikken, hvor der stadig arbejdes i uniform og stemples ind og ud med hulkort, og hvor ærkekapitalisten Bossman hersker komplet med stok, vest og rygende cigar. Han har udskrevet en slogan-konkurrence, som Gnuff selvfølgelig føler sig sikker på at vinde. Det fortæller han sine kollegaer på fabrikken så ofte, at de beslutter sig for at spille ham et puds ved at sende ham et officielt brev om at være den heldige vinder af førstepræmien på en halv million kroner. Spøgen griber imidlertid om sig, da både Bossman og resten af firmaet hopper på den. Gnuff får sin check og forfremmes til chef for marketingsafdelingen. Og så tager løjerne først rigtig fart.
Kritik
Eller – det gør de sådan set slet ikke. For der sker faktisk ikke stort andet i dette 16. album i serien, end hvad man kunne forvente fra en ti-siders i Anders And-bladet, og historien synes knap nok at være startet, før den er færdiglæst på omkring et kvarter. Og sådan har det ret beset været med de seneste ti albums om Gnufferne – der er simpelthen for lidt indhold, for lidt handling, og for få idéer. Den samfundskritik, der passede til tiden og gav de første fem-seks stykker liv og kant og vedkommenhed, er forlængst stivnet i gentagelser, humanistisk hygge-nygge og det rene ingenting. Gnuff lever stadig i fattigfirserne, mens Milton er blevet gammel – hans serier kommenterer ikke længere dagens Danmark, som den så præcist gjorde i de glade dage med Övra og teknokrakken og gribedyret og klatten og Hans Vig og Valle Hvalros. Der var engang, hvor han ville noget med “Familien Gnuff”, men det er desværre fortid nu.
Konklusion
Arboris har overtaget udgivelsen af serien, og de tager 148 kroner for pæne og nydelige og ret ligegyldige siders påmindelse om, hvad der var engang – og det kommer altså ikke i nærheden af at være pengene værd. Milton er tæt på at være en institution i den danske tegneseriehistorie, men at blive ved med at holde kunstigt liv i noget, der tydeligvis har overskredet sidste salgsdato, er efter min mening ikke et værdigt eftermæle. Hvor er den ansvarlige redaktør, der foreslår manden at opdatere Gnuff til dette årtusinde?
Manuskript: Freddy Milton
Tegninger: Freddy Milton
Forlag: Arboris
Udgivet: 2007
Sprog: Dansk
Medie: Tegneserie
Sidetal: 46 sider
ISBN-nr: 90-344-2476-6
Pris: 148,00 DKK
Aldersgruppe: Fra 10 år
Anmelderens vurdering af udgivelsen (skala 0-6 point):
Manuskript: 3 point
Tegninger: 4 point
Præsentation: 3 point
Kvalitet til prisen: 1 point
Anmeldt af CHRISTIAN AARESTRUP