Home / Anmeldelser / Felix

Felix

En gammel og god diskussion er altid, om hvad er kunst og når man så har defineret det, er vi videre ved næste naturlige spørgsmål. Hvis man dernæst kopierer et kunstværk, helt ned i dna’en eller så tæt på, man kan komme. Er dét så også kunst? Eller er det at planke, snylte, kopiere, stjæle og andre grimme ord. Er det dét?

Jeg synes, at det er kunst og i mine berusede øjeblikke, kan jeg endda finde på at hævde, at det reelt er endnu større kunst, når man skaber en præcis kopi. Men så har jeg også været til julefrokost.

Og så alligevel ikke. Nok om det.

Forlaget Fabel har jeg tidligere været lidt efter. Men enten er jeg blevet klogere og mere erfaren i at skelne skæg fra snot, eller også har Fabel for alvor fået etableret sig som forlag, med en række ganske fine værker.

Gad vide, om sandheden ikke er et sted midt i mellem?

Fabel er på gaden med en lækker hardback. Der er tale om Werner Wejp-Olsens version af svenske Jan Lööfs vidunderlige karakter, Felix. Det lader til, at der kommer flere udgivelser og tak for det. 1-tallet på ryggen fx indikerer det. Samt naturligvis bagsideteksten.

Selvom der er 100 år og en sommer til forskel fra at være barn og møde Felix, og så til nu, hvor man er blevet vommet, fået hentehår og konstant dårlig ånde, så er der masser af følelser, både nye men især fra dengang.

Dog kan rynkerne ikke skjule sandheden. Tiden går.

Felix er dog den samme, synes jeg, og med dette mener jeg, at Olsens version er så god, at jeg slet ikke kan skelne originalen fra kopien. Det er dét, jeg mener, når jeg indleder med klassikeren ovenfor.

I dette første album, som er i sorthvid og på 228 sider, er der otte historier. Samt en indledning af Olsen selv, anekdoter og småfortællinger og sidst i albummet en beskeden kærlig hyldest til knøsen med de store runde briller. Beskeden ja, for der kunne være mange flere af disse hyldester, men ak, vi må nøjes.

Måske er der belæg for at tage tråden op i de kommende album? Det kunne være topdollar. Mon ikke?

Holder Felix i dag? Hvis det var en båd dengang og nu, så sejlede den raskt afsted uden kvaler. I dag, med mine voksne fedtede briller, så ikke helt.

Den der naivistiske og meget minimalistiske streg er stadig lækker i sin enkelthed, men helt dybt i historierne kommer jeg nu aldrig. Det bliver liiidt kedeligt sine steder. Og benovelsen og indlevelsen ikke i femte gear.

Delfinmysteriet kunne jeg bedst lide, men det betyder ingenlunde, at jeg dermed ikke kan lide de øvrige syv. Slet ikke.

Helt ind i hjernebarken kommer Felix dog ikke, men det er hverken karakterernes skyld, de forskellige plots eller Olsens streg. Næ, det er tiden, og dermed grynter jeg, at Felix, alle kvaliteter til trods, ikke er tidløs.

Enten dét, eller også er jeg blevet gammel.

Uanset om jeg er blevet et gammelt røvhul eller ej, eller om vi taler tidløshed eller kopi eller noget helt tredje, så er Felix og selve værket kvalitet.

Nyd blot coveret, som jeg og mine unger har nydt til fulde. For dernæst at flå andre Lööf’er ned fra reolen. Pelle hjælper en ridder, Søren Skrot, Farfar var sørøver og perlen over alle, en af de absolut mest fuldendte børnefortællinger, Historien om det røde æble.

Lööf er kanon, ikke den som larmer og skyder, men som et obligatorisk sublimt værk.

Fem go’e firkantede figurer fra det Felixske univers.

Titel: Felix
Tekst og illustrationer: Werner Wejp-Olsen
Forlag: Fabel
Format: Hardback, 228 sider. Hyldesttegninger fra danske kunstnere og fint forord forrest.
Pris: 298,-
Isbn: 978-87-91419-59-1

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *