Home / Anmeldelser / Fraternity – Bind 2 af 2

Fraternity – Bind 2 af 2

Fraternity_2

Fraternity_2Så er der afslutningen på Fraternity fra Shadow Zone. Manuskriptet er af Juan Díaz Canales og tegningerne af José Luis Munuera, en spansk duo.

 
Jeg har tilbragt en del somre i Spanien og kan sagtens genkende farverne, især de dunkle når solen hviler sig. Vi er nu ikke i Spanien men i den amerikanske nordstat Indiana under den amerikanske borgerkrig, og spændingerne ulmer.

 
Her findes kolonien New Fraternity, et minisamfund som har frasagt sig alle tidligere normer, herunder også kristendommens lys og lænker. Der prøver man så at finde harmonien, men udefrakommende trusler trænger sig på. Helt konkret da føden ikke længere strækker, og sulten er reel. For hvordan er det med det ideelle samfund? Tankerne og visionerne har det trangt når virkeligheden banker på. Spændingerne stiger. Og konflikterne spidser til, både på det reelle plan og på et overordnet billedmæssigt plan. Sidstnævnte albummets akse og klart mest spændende.

 
På det reelle plan er der knas mellem kønnene og racerne. Som det jo faktisk også var under borgerkrigens rasen. Og det bliver der voldsom ballade ud af.

 
I forgængeren blev et yderst foruroligende uhyre fanget, og man aner ikke sine levende råd. Nytænkere vil bevare og ikke slå bæstet ihjel, andre vil og så er der levnet fra den kristne verden som man har forladt. Er dyret et billede på Guds vrede, mon?

 
Alt sammen ses via vildbarnet Emile som heldigvis er en handlingens mand. Emile både forløser, redder og glæder sig i albummets gode slutning.

 
Farvemæssigt og sådan ovenfra set er det et lidt halvtungt album at komme igennem. Generelt tegnes baggrundene dystert og grumt. Bygningerne, kirkerne, træerne står flot, men selve karaktererne har skavanker. Den konsistens fra ramme til ramme halter, og ingen figur skiller sig markant og genkendeligt ud. Manus er ok, ikke meget mere. Idéerne og overraskelserne er få og det samlede helhedsindtryk virker lidt middelmådigt.

 
Farverne kan jeg bedst lide, men som i 1’eren er der også en indbygget modhage. Det bliver lidt stramt at fedte rundt i den samme surdej og alt det dystre ender med at blive for meget af det gode.

 
Jeg kan godt lide at bæstet både er reelt og så alligevel ikke. Det er et gammelt og godt trick at lade noget overnaturligt overtage de reelle spændinger. Det er altid sundt at have en fælles fjende, for så slipper man at se både sig selv og sine nærmeste efter i sømmene.

 
Når det så er sagt, så synes jeg at forløsningen mangler. Oplægget fra forgængeren var godt og det fuser lidt ud.
Derfor ender denne afslutning på en 3’er. Farverne, bæstet og baggrundene trækker læsset.

 

 

karakter_3af61
Titel: Fraternity – bind 2 af 2

Manuskript: Juan Díaz Canales

Tegninger: Jose Luis Munuera

Farver: Sedyas

Oversættelse: Vigan

Forlag: Shadow Zone

Format: 56 sider i farver, hardback, vanligt albumstørrelse

Isbn: 978-87-92048-15-8

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *