Home / Anmeldelser / From Hell – den Victorianske seriemorder

From Hell – den Victorianske seriemorder

Endelig fik jeg læst From Hell. Det er en af den slags serier, der går og murrer i ens baghoved, en reference her, og en der, men jeg har aldrig fået taget mig sammen til at få i den. Men nu er den kommet i en dansk udgave udgivet af Faraos Cigarer. Og det var en god nok undskyldning til at bære den murstensagtige klods hjem.

From Hell er en sort/hvid tegneserie og handler om en seriemorder i Victoriatidens England. Morderens identitet afsløres allerede på de første par sider, og resten af albummet handler om hvordan de fem piger, der skal dræbes, dør og om morderens eget endeligt. Endelig trækkes der i historien tråde til frimurerne og til andre skjulte selskaber og deres infiltration af civilsamfundet.

Så kort kan Alan Moores og Eddie Campbells From Hell vel opsummeres, og det er både rigtigt og forkert. Det er under alle omstændigheder ikke nok. From Hell er en nøgtern gennemgang af Jack the Ripper historien og samtidig en unik fortolkning af denne. Den er en bog der er langt mere end sin tekst og tegninger og det skal ikke skjules at jeg personligt havde svært ved at falde i søvn efter at have læst den. Den efterlader en murrende utilpashed inden i læseren, hvilket jeg er overbevist om er forfatternes intention.

En gang i slutningen af 1800-tallet blev der oven i alle de andre forfærdeligheder der fandt sted dengang begået en række mord i London, der alle havde det fællestræk at morderen oveni drabet også maltrakterede ofrene. Selvom mord var en almindelig forekommende foreteelse så var det her så voldsomt at offentligheden (og især) pressen gik ind i sagen med alle sejl sat. For hvert mord blev presset på politiet for at gøre noget større og interessen voksede til hysteriske højder. Jack the Ripper blev aldrig fanget, men der har været mistækte nok, som med mange andre mordsager er der skrevet tonsvis af bøger om ugerningerne, efterhånden så mange at man næsten bliver helt forpustet ved tanken om al den energi der er proppet ind i noget der skete for så lang tid siden. Men overgrebene var så voldsomme og teorierne om morderen så mange og spredte at historien har levet videre indtil nu. Historien har sandsynligvis også levet videre fordi den var prototypen på seriemordet i den industrielle tidsalder.

Moore og Cambell lægger som sagt ud med at præsentere os for morderen, så det er ikke en traditionel krimi, vi bliver udsat for. Det er hele samfundets historie, og specielt er det sammenhængen mellem råddenskaben i bunden og så magten på toppen der bliver dissekeret. Ifølge de to forfattere udsprang mordene af en uhellig blanding af et forsøg på at skjule kronprinsens affære, giftemål og forplantning med en fra almuen, frimurernes forsøg på at medvirke til denne hemmeligholdelse og så lægen Gulls tiltagende sindssyge, der bliver værre og værre undervejs.

Et af de geniale greb i historien er, at Gull, der er kommet frem i verden takket være frimurerselskabet, ikke er fuldstændig utiltalende, han skildres som kold og ufølsom, men ikke værre end andre på samme tid; han er ikke ondskaben selv (eller er han?). Og hans syner bliver ikke forfladigede eller afvist som ren og skær hysteri, men tages seriøst og behandles som var de virkelige – hvilket de også måtte være for ham – hvis det ellers er den rigtige teori, de har taget udgangspunkt i. Gull er forfærdelig, men forfærdelig ægte og almindelig på mange måder, måske en parallel til ideerne om ondskabens banalitet, og det er ikke kun Gull, men også i høj grad hans noget tøvende hjælper Netley, der egentlig blot parerer ordrer, og som ikke har nogen interesse i mordene som sådan, men blot gør sit arbejde i håbet om at komme frem i verden.

Som en forklaring på Jack the Ripper mordene virker Moores og Campbells (der bygger på en almen kendt teori af Joseph Gorman) ikke helt overbevisende på mig. Der er for mange underlige krumspring der skal forklares for at få det hele til at gå op, eksempelvis hvordan Nettles tvinges til at skrive det famøse nyrebrev, eller hvordan han stopper det ene af ofrene fra at løbe bort, alt sammen for at forklare hvorfor det ikke er den 70 årige Gull der har været på spil – da han må formodes at stave bedre end i brevet, og vidner ikke ser en gammel mand, men en yngre osv.. Gulls endeligt virker også noget påklistret. Jeg har selvklart ikke læst nok primærlitteratur til at have en bedre teori, men det føles ikke helt overbevisende, eller konsistent, den måde de fremlægger det hele på. Men på den anden side, er det ikke vigtigt om Gull er morderen, det mest interessante (for mig) er tidsånden og forsøget på at indfange noget så langt væk som England for over 100 år siden.

Af natur er en sådan fortælling episodisk – og den kan nogle gange være svær at finde rundt i, men når det virker, så virker de enkelte afsnit rigtig godt. Gulls syner er for eksempel helt fantastiske, og mordene er væmmelige i al deres sammenblanding af nøgtern ritualisering og blodig slagtning. Derudover er hele London og det engelske samfund en konstant baggrund og det gør ikke historien dårligere. En ting der undrede mig, er at jeg altid har haft et billede af London i 1800-tallet som totalt overfyldt og vrimlende med folk der nærmest levede på gaden. I From Hell er der en del billeder hvor der er nærmest tomt i baggrunden. Jeg ved ikke om det har noget at gøre med de billeder som Campbell tydeligvis har brugt som forlæg for sine baggrunde, om folk måske har undgået kameraerne eller er blevet verfet væk, eller om der virkelig var så tomt. Eller om det hele måske skal forestilel at foregå i det små timer.

Campbell har tydeligvis arbejdet med en mængde tidssvarende fotos og brugt disse som baggrund, hvilket giver en meget intens og ægte atmosfære. Uagtet at jeg ikke er vild med hans streg, så virker den rigtig godt til fortællingen og den mørke, realistiske fremstillng står godt til fortællingen.

From Hell er selvfølgelig ikke bare en voldsom udpensling af de forfærdelige mord, der skete for 100 år siden, men en kommentar til mordene og magten i samfundet, den er endvidere også en kommentar til den omsiggribende snylten på ulykke og katastrofer, der har været på vej siden industrialiseringen. Moore kommenterer selv dette i efterskriftet og virker bevidst om at han ikke er anderledes end de andre der graver sig ned i død og ødelæggelse.

Nu afslører det jo nok min alder, men jeg synes der er klare sammenhænge mellem From Hell og Maj Sjöwall og Per Wahlöös Roman om en forbrydelse. Det er helheden der er noget galt med, og selv om Gull er en psykopatisk morder, så er grundene til at han får lov til at fortsætte med at myrde lige så vigtige som hans egne forskruede ideer. Sådan lidt forkantet kan man sige at der er strukturelle problemer i samfundet, der der understøtter hans adfærd. Derudover er en bog som The Red Rose and the White også en perfekt partner til From Hell, eller Dickens, der giver den rette tidsånd.

En yderligere spændende vinkel er den om frimurernes patriakalske kamp mod Kvindekønnet. Man kan vælge at se mordene som et forsøg på at holde kvinderne nede, stadigvæk efter at Manden har overtaget magten en gang for længe siden. Det spejler på nogle punkter Robert Graves ideer om den store moder, noget der også gennemgås i eftermaterialet.

Ekstramaterialet udgøres af beskrivelser til (næsten) alle siderne, med detaljerede gennemgange af hvad der ligger bag de enkelte dele af historien, en ekstra fortælling om alle Rippermanerne og så forsider fra de oprindelige hæfter. Ikke så ringe, faktisk er Moore beskrivelse af arbejdet med historien næsten lige så god som selve historien. Meget fængende.

Jeg har ikke det store kendskab til Campbells forrige ting, men har været glad for Moore, specielt Watchmen og League of Extraordinary Gentlemen. Og denne her er i en klasse for sig selv.

Den danske udgave er alle pengene værd, men jeg havde dog store problemer med tekstningen. Bogstaverne er for små og jeg har svært ved at se u’erne som u’er.
Noget tekst er røget i det lange essay bagest (s. 523) og i forhold til oversættelsen, er jeg ret sikker på at en del dialekt (eller nok rettere sociolekt når man taler England) er forsvundet. Det er også en ret stor mundfuld, at finde noget tilsvarende dansk.

Så alt i alt er det her en fremragende udgivelse, som jeg kun kan anbefale.