Home / Anmeldelser / Tim og Thomas – Fyrtårnets forbandelse

Tim og Thomas – Fyrtårnets forbandelse

Forlaget Zoom har succés med den gamle Trumf traver, den belgiske Dupuis serie, “Tim & Thomas” (fr. Tif et Tondu), og der springes lystigt rundt i kronologien, således at vi med det nye album, “Fyrtårnets Forbandelse”, er helt tilbage i 1972, med 18. bind, “Le Roc Maudit”, der først blev serialiseret i ugebladet “Spirou” fra nr.1696 til nr.1715.

Altid eminente Will står for tegningerne, og manus er denne gang af en af de helt store panteon tegnere fra den belgiske guldalder, selveste Maurice Tillieux, manden, der trådte sine barnesko med gedigne “policiers” i de gamle “Héroic-Albums” i perioden 1947 til 1956. Her udviklede han den karakteristiske humor og særlige atmosfære, som kom til udtryk i den hårdkogte “Félix” serie, en serie, vi desværre endnu har til gode på dansk.

Så vi er i gode hænder her i “Fyrtårnets Forbandelse”, og som læser lader man sig straks fange ind og rive med af en langstrakt, dynamisk eksposition, et frækt juveltyveri ved højlys dag, hvor vore to helte “tilfældigvis” dumper ind i handlingen allerede på side to, og så går den vilde jagt.

Diamanter er motivet, og samtidig også en afledningsmanøvre, for her kommer intrigen: tyven lader sig “omkomme”, men dør så for real sidenhen! Et twist, der er Psycho filmen værdig. Nogle mystiske selvmord ved hængning finder sted i et afsides fyrtårn, på en klippeø ude i havet…

Thomas, der fremstår noget mere viril og handlekraftig end “tøsedrengen” Tim, lugter snart lunten, og her kan vakse læsere så begynde at gætte med. Jeg selv er ikke så handlingsfokuseret, sjovere er det at nyde Will’s ferme sans for action og dynamik, den maritime atmosfære, bølgerne, havet, og alt, hvad der ellers pryder Tillieux’s totalt overbevisende, dybt professionelle manus. Et manus, der også tillader enkelte scener med comic relief fra den vattede Tim.

Sjældent er de to playboy detektiver kontrasteret så tydeligt, som yin og yang. Tim emaskuleres endda af deres fælles veninde, Kiki, kendt fra”Cobraen” på dansk. Også hun lader til at være “old money”, da hun er grevinde. Sådan nogle “old money” folk kan sagtens tillade sig at lege selvbestaltede detektiver; sjovt, som de altid dumper ind i en handling, endnu en intrige…

“Fyrtårnets Forbandelse” er en fornem repræsentant for den stolte euroklassiker tradition, og hvis tegneren Will ikke er medlem af den lille, eksklusive klub i Panteon, står han i hvert fald uden for porten og banker på.