Home / Anmeldelser / Håbets tid – En dårlig begyndelse

Håbets tid – En dårlig begyndelse

En dårlig begyndelse

 

Kunst bevæger og sætter aftryk. Krige bevæger og sætter aftryk. Så gør jer klar, derude. Cobolt har sandsynligvis udgivet årets julegave, og Émile Bravos Splint ligger lige til højre kattepote. Giv den til ham eller hende som kan lide striber og streger, kender du ingen, så køb den til dig selv.

Første del af fire bærer titlen En dårlig begyndelse. Overordnet dog er titlen Håbets tid, og selvom det måske kan lyde lidt gnidret, så giver det alt sammen god mening.

Tilbage til coveret og selve udgivelsens form. Lækkert mondænt design. En tung sag, ikke kun grundet bogens tematik, men også fordi der er godt med godt i den. Jeg har ikke fundet køkkenvægten frem, men nogen letvægter er det ikke. Den vejer mere end gennemsnitsudgivelsen.

Alt ved udgivelsen skinner af lækkerhed og vi voksne læsere, som er målgruppen, bliver endnu engang mindet om, at der bliver kræset OGSÅ for os med topmave, livsstilssygdomme og inkontinens.

Det er nemlig en halvbarsk sag, og hør lige. Det er også her kunsten kommer ind i billedet. Jeg har læst En dårlig begyndelse nu to gange. Først sjusket og speedet, anden gang mere med ro på. Jeg lægger især mærke til, at jeg læste intenst med plus på. Det var svært at lægge bogen fra sig, for den går lige ind i ens fordomme om krig, fortabthed, enkeltes stolthed og tro på det gode i folk, og så samtidig enkelte steder være ret så morsom. Kvik er simpelthen en slags tegneseriens Frank Hvam. Han fik smilet og det store dollargrin frem hos undertegnede og er simpelthen så akavet pinlig, at man både bliver knotten på ham og knuselsker ham.

Barsk ja, og det er satme godt at tegneserien også (ja, måske især de senere år) dykker ned i de grumsede sager. En genre i udvikling og som har været med til at forme mit litterære syn, både indadtil og når jeg møder især unge kommende læsere. Tag fx Maus af Art Spiegelmann, tag fx Danmark besat af Rehr, Roland og Hesseldahl, og så en udgivelse, som jeg holder meget af, men som slet ikke har fået den bevågenhed og omtale, som jeg synes den fortjener. En familiehemmelighed af Eric Heuvel. Kender du den ikke? Fy! Men find den, læs den og had så krig og alt det fører med sig som pesten.

Håbets tid – del I tager sit udgangspunkt i den belgiske hovedstad Bruxelles. Armod, småsysler, kulde, sneboldkampe og allerede dér i bogens indledning, får vi et smukt billede på bogens handling. Det er ikke godt at være alene og svag. For gadens parlament er hårdt, præcist som de grumme grumme tyskere, der banker på både fordøren og bagdøren. Rygter har det jo med at være stærkt løbende, og rygter tager ofte frygten med. En frygt og en generelt utryghed som ætser sig ind i ens sjæl. Bruxelles bliver hurtigt en spøgelsesby. Enkelte dumdristige, enkelte godtroende, enkelte tapre bliver tilbage. Rygter er jo kun rygter.

Splint har et ærinde. Et ærinde buret inde i verdens største følelse, kærlighed. Så han og Kvik må følge både hjerter og strømme, og daffer også bort. Målet er Frankrig, men hov. Dansk Folkeparti har skam været på spil, og der er ikke åbne velkomstarme. Hvad nu?

Men det er jo en håbets tid, trods alt. Hvad den smukke jødiske kvinde, Felka, siger til Splint, da han går ned af trapperne.

Værket er afdæmpet både i tempo og farvevalg. Hvilket er en genistreg, da historien netop omfavner én, og man tvinges ned i tempo og afmagt, for der er også pænt med ord, enkelte narrestreger hist og pist, helt i duoens ånd, ikke mange, og dem der er der, virker desto bedre.

Et værk som starter fremragende, intet mindre. Jeg følte mig velkommen i det belgiske. Jeg blev pikeret af handlingen, jeg glædede mig over en sjælden ven, latteren og hele det samlede indtryk er, at her er endnu et Cobolsk mesterværk.

Nogle gange læser jeg ting ind, som slet ikke har ben på jorden. Men for fanden da. Jeg synes, at kunne genkende Tintin-setups et par steder. Læs bogen, og se om du er enig med mig.

Det er snart jul. 5 store flotte julekugler herfra. At gå længere ned kommer ikke på tale, og at gå etagen op er bestemt muligt. Men ro på. Et kys er ingenting og aftenen er lang. Der skal nok være tid til sex…

Fem julekugler for dette kunstværk.

 

 

 

Titel. Håbets tid – en dårlig begyndelse

Tekst og illustration: Émile Bravo

Farvelagt af: Fanny Benoit

Oversættelse. Ole Steen Hansen

Forlag: Cobolt

Format: 88 sider i farver, indbundet, 24 x 32 cm

Pris: 298,-

Isbn: 978-87-7085-740-6

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *