Warning: The magic method Vc_Manager::__wakeup() must have public visibility in /customers/a/5/4/serieland.dk/httpd.www/wp-content/plugins/js_composer/include/classes/core/class-vc-manager.php on line 203 HC Andersen Junior – Min ven Victor | Serieland
Home / Anmeldelser / HC Andersen Junior – Min ven Victor

HC Andersen Junior – Min ven Victor

Skrevet af Jan Rybka
Tegnet af Thierry Capezzone
60 sider i farver
80 kr.
Udgivelsesdato: 17 maj 2010
Udgivet af Thierry Capezzone

Forlagets beskrivelse:

Napoleons hær trækker sig tilbage til Frankrig efter nederlag i Rusland. Hæren mangler soldater, og derfor sendes franske soldater rundt i Europa for at rekruttere nye mænd. I Danmark bliver den unge HC junior kidnappet og sendt til Paris for at blive soldat. I Paris dømmes han dog for lille til hæren, og han bliver smidt på gaden. Sultne HC stjæler et stykke brød, bliver opdaget og stikker af fra politiet, som derefter efterlyser ham.

Anmeldelse:

Vi er allerede nået til det femte album i Jan Rybka og Thierry Capezzones serie om H.C. Andersen Junior, og denne gang går turen ganske ufrivilligt til Paris, anno 1813 – en tidslomme og miljø som Capezzone formår at formidle på bedste og mest overbevisende måde.

Rybka finder inspiration til historien i både H.C. Andersens og Victor Hugos fortællinger, hvilket f.eks. manifesterer sig med en fornøjelig dyst mellem Klokkeren fra Notre Dame og Den Grimme Ælling. Der er flere sjove og underholdende optrin, der nok skal holde børn i indskolingsalderens opmærksomhed.

Den unge HC har mistet sin magiske hat, og finder sig ude af stand til hverken at digte eller finde på. Heldigvis render han ind i den lidt ældre Victor Hugo, der har optjent sig et ry som stor historiefortæller blandt Paris’ gadebørn, og han forsøger at lære HC at bruge sin fantasi – uden brug af krykke.  Det er ikke altid en lige venskabelig instruktion, men bliver snart en kamp på at overgå hinanden, hvilket er fornøjeligt udført af Capezzones tykke penselstrøg.

Der bliver ikke opfundet den dybe tallerken i dette album, men det er heller ikke nødvendigt, for stilen fungere som det skal og virker upåklagelig for en børnetegneserie i den lettere genre.