I en blå ramme møder vi en aldrende Hemingway. Der er bøger som flyder, skrivemaskinen, whisky og han er alene. Bortset fra en flot sultne katte, er han alene, som han var det meste af sit liv. Fyldt med folk og alligevel alene, som så mange andre forfattere. De sultne katte får mad til sidst. Fisk som skæres i bidder.
Sådan starter og slutter Jacob Thybos Hemingways katte. En sort softcover fra forlaget Fabel, som er lidt svær at blive klog på. Man bemærker, at Hemingway ser lidt sølle ud. Det er naturligvis noget vrøvl, som har bund i de der machofotos, der er af ikonet. Men han var et utilpasset væsen, et menneske i nød, for bag skallen der jo også solgte bøger, var sindet i krise.
Nå – rammen er lyseblå og der er katte først og sidst, og på omslaget. Der er sikkert en mening et eller andet sted. Jeg kan ikke umiddelbart hitte den.
Til gengæld kan jeg forholde mig til indholdet. Hovedindholdet som er de tanker og ord, han sidder og nørkler med. Her er vi i Spanien og vi er i tiden omkring den spanske borgerkrig. Her møder vi flere af de elementer, der gør en god roman. Krig, beskyldninger, kærlighed, misundelse, mistro, og så den evindelige konflikt i mennesket der gør, om man kan slå ihjel eller ej. Og kan man, om man så kan leve med den. De der store størrelser, som de store forfattere, herunder Ernest Miller Hemingway, mestrer så godt.
Der er ydre og indre faktorer der gør, at vores lille trup af modstandsfolk har kvaler. Dels er det ikke så ligetil at sprænge den bro, som selvfølgelig er en reel bro, men også billedsprog på destruktionen af ens indre dæmoner, og den interne uenighed i gruppen, og noget så simpelt som snevejr, kan standse deres foretagende. Der er fjender, der er fly. Der er også, og selve bogens omdrejningspunkt, den der særlige samvittighed og indsigt der gør, at det kan være svært at forsætte livet med at tage liv. Det tvist spiller ind.
Ellers er det lige ud af landevejen. Dialog, ophedet og med mundhuggeri. Små nattemøder og kys. Ganske stilfærdigt fortalt.
Tegningerne er ikke helt oppe at ringe. Naturen og døde ting er såmænd nydelige, men kød og blod bliver tegnet alt for firkantet. Det hæmmer helhedsindtrykket. Sådan helt alvorligt kommer ingen af karaktererne til at få hverken sjæl eller liv. Ærgerligt, for selve rammen er fin nok. Et krigsdrama.
Ville du kunne tage et liv? Flere liv? Ville jeg? Det er sådanne overvejelser, som bogen (helt i Hemingways stil) åbner.
Men samlet, og der er en dum stavefejl på side fire, så kommer jeg ikke op på de store nagler. Tegningerne trækker fra. Dramaet udebliver ikke, for spændende er det da, men det hele drukner i det lidt halvfærdige tegnearbejde. Stive firkanter er stive firkanter. Ikke mennesker af kød og af blod, med tanker, følelser, kys og samvittighed. Det stikker lidt i begge retninger.
Og jeg sidder tilbage med den der følelse, at jeg langt hellere ville have været sammen med Ernest og de der katte. Bare sådan stille og roligt.
Tre krigshjerter kan det blive til.
Titel: Hemingways katte
Tekst: Jacob Thybo
Illustrationer: Jacob Thybo
Forlag: Fabel
Format: soft cover, 68 sider i farver
Pris: 149,-
Isbn: 978-87-91419-73-7