Åh, det er bare så svært at få ordene til at hænge sammen. Kender du det? Når man skal rose og sige pæne ting. Der er sproget fattigt.
Det er langt lettere når man er nedrig og modbydelig. Så er der ingen grænser for de spydige og hårde ord. Man kan nedgøre i et væk, revse og skælde ud. Bare hamre derudaf.
Jeg sidder med et mesterværk. Peter Madsens ’Historien om en mor’, som har fået et lille pift her i 2. udgave.
Udgangspunktet er vores fynske gode ven, Hans Christian Andersen. Han skrev ’Historien om en moder’, som den jo rettelig hedder, i 1947 mener jeg, da den jo så dansk lys for første gang året efter. En modbydelig historie fordi den er så simpel og går direkte ind og hiver fat der hvor livet gør allermest ondt, nemlig når vi mister. Enhver fars eller mors største skræk. Så ubetinget.
Kender du den ikke? Skam dig. Men glæd dig også. For der venter dig en kompakt, gyselig og hjerteskærende fortælling. Skåret helt ind til benet og uden større dikkedarer. Sorg og frygt i ét.
Historien er denne:
Det er skumring og stuen oplyst af stearin. En skikkelse nærmer sig det lille hus på landet, og inde i stuen venter to mennesker. En mor og hendes barn. Barnet er sygt og skal dø. Det ved dog hverken mor eller barn. Så banker det på døren og kulden møder varmen, skikkelsen, iklædt kutte der skjuler ansigtet. Han er en fåmælt og barsk herre, denne død og han giver ikke ved dørene.
Tiden går. Tik tik tik tik lyder det i stuen, og moren falder i søvn. Og da hun vågner er alt stille. Ingen tikken, ingen glæde og intet barn. Det værste mareridt er ikke et mareridt, men en iskold barsk sandhed. Kuttemanden og barnet er borte. Og hvad stiller man så op? Ja, i en fabel som denne er alt håb ikke ude. Eksistentielt rejses det krogede spørgsmålstegn – hvor langt kan og vil et menneske gå for kærligheden? Kærligheden til sit kæreste. Moren i H.C. Andersens eventyr vil gå langt, endda give sit eget liv. Men Guds kærlighed er uendelig stor, og – sådan som jeg tolker eventyret – så tager Gud barnet til sig af kærlighed. Netop fordi Gud er Gud. For at værne, for at beskytte. Og så for at give evigt liv. Alt sammen noget som vi menneske næsten ikke kan begribe.
I Peter Madsens streg og især stemningsmættede illustrationer er der her et værk der kan læses af alle. Det er nænsomt i sin kærlighed og smukke billeder, og grusomt i sin ærlighed og i den afmagt der tegnes i morens ord, handlinger og frustrationer. Næsten hver side af de i alt 64 er mesterlige. Der skabes stilstand på siderne, for så, med et afsindigt raseri når moren kæmper den håbløse kamp imod Gud og døden, at have hæsblæsende hidsige billedskift. Der zoomes, skabes totaler, der er mættede billeder, og så de der store blanke flader fyldt med lyshåb, sollys der brydes i havets bølger, og især i skismaet mellem det mørke og det lyse forstår man til fulde, hvor eminent dygtig Peter Madsen er. Denne bog er ikke bare et eventyr i en speedet version.
Det er tegneseriekunst af ypperste klasse, og afgjort en af perlerne på min tegneseriereol.
Første udgaven, udgivet i 2004 af Forlaget Carlsen, havde en anden og mere dyster forside. Jeg ved ikke hvorfor Peter har lavet en ny, men tænker, at den oprindelige mørke nok var en kende for mørk. For Historien om en mor, barsk og grusom som den er, er jo ikke en ond fortælling. Ikke hvis min tolkning holder vand, og derfor er coveret måske blevet både lysere og blomsterrig. Den har nok et større appeal. Måske.
Karakteren? Hvorfor spørger du?
Titel: Historien om en mor
Forfatter: Peter Madsen (frit efter H.C. Andersen)
Illustrationer: Peter Madsen
Forlag: Bibelselskabets Forlag
Udgivelsesår: 2015
Format: Hardback, 64 sider i farver
Pris: 170,-
Isbn: 978-87-7523-818-7
