Fjerde og sidste del af Hit-Girl i Hollywood har ramt kioskerne, ville man kunne have skrevet eller sagt i gamle dage. Det er bare ikke rigtigt mere. Der er ikke så mange kiosker og slet ikke med tegneserier, så Hit-Girl har blot ramt! Og jeg skal lige love for, at der bliver ramt i denne fjerde del af historien, og det med et inferno af afhuggede lemmer og blodsprøjt.
Kevin Smith og Pernille Ørum disker i denne sidste del af ”…i Hollywood” op med et crescendo af lemlæstelser. Det går heldigvis kun ud over skurkene, som der er et bredt udvalgs af: mafiabossser, FBI-folk, beregnende filmfolk og lidt smågangstere.
Hit-Girl skal først tackle lidt uoverensstemmelser med den skuespiller, der skal spille Hit-Girl i filmatiseringe af bogen om Hit-Girl: Juniper Florence/Dick-taker og hendes mastodont af et side-kick, Superagenten, som vi forlod i tredje del i en cliff-hanger. Og nu skal det hele så falde på plads eller måske snarer smadres på plads i dette nummer ved hjælp af bl. a. sværd- og øksehug og – kast!
Som i mange andre tegneserier om kappeklædte maskerede personer, skal der lige pisses territorium af i form af en slåskamp mellem de to hovepersoner om, hvem der har mest ret til dette eller hint eller hvem, der er mest rigtig ”helt”. Det er heldigvis hurtigt overstået, men så er der andre, der byder sig til.
I løbet af denne bloddryppende maraton kom jeg til at grine, ikke fordi det var latterligt eller dårligt, men modsætningen mellem Pernille Ørums tegninger og de voldsomme ”gøremål” er simpelthen så vild, at jeg kom til at le. Sært, men også befriende. Nu har vi tre ”helte” og lægen, der lappede Hit-Girl sammen tidligere i historien. Han bliver både såret, og redder en lille pige, der meget sigende overser al volden og modbydelighederne, og spørger om hun må få en selfie med skuespillerinden Juniper Florence. Jeg skal ikke kunne sige, om det er et hip til nutidens trend med, at man skal have en selfie af hvad som helst, og at det i den grad overskygger selve det, der forgår, men hvis det er tilsigtet, og Kevin Smith er jo en filur, så virker det på mig.
Mht. tegningerne så falder mit fokus på ansigterne, der udtrykker, smerte, sejr, ondskab, hævnlyst, glæde og hvad har vi. Det er godt skuldret i en tegnestil, der, som før nævnt, er meget ”nuser”, nogle vil sige glat, og stadig står i kontrast til de voldsomme sager, men som virker på undertegnede. Der er også ”fart” og action over billederne, figurerne drøner rundt i ruderne. Forsiderne skal lige have et ord med på vejen her på falderebet. De er specielt tegnet til denne danske udgave af Ørum og de tre første minder lidt om hinanden, idet de er portrætter af hovedpersonen i forskellige positurer med lidt blod dryppende eller løbende ned ad ansigtet. Denne fjerde forside er lidt anderledes. Her er det en mere mørbanket og knap så ukuelige heltinde, der desperat kigger på dig. Det varsler måske lidt om, at der skal kæmpes mere, end man måske lige skulle tro. I hvert fald vakte det min nysgerrighed. Farvelægningen er igen i sikre hænder hos Sunny Gho, og lilla og violette, mørke nuancer understøtter og fremhæver de nocturne hændelser rigtig fint. Oversætter Søren Moselund gør igen et godt arbejde med alle ukvemsordene, så man ikke får bandeordsforstoppelse, om jeg så må sige.
Slutningen skal ikke afsløres, men er en pendant til tidligere tiders film, hvor helten(e) rider/svinger sig videre ud mod nye eventyr. Stilen bliver holdt i dette sidste nummer, og det udløser endnu 5 skarpslebne økser herfra!
ANMELDT AF HENNING BRAUNSTEIN
Skrevet af Kevin Smith
Tegnet af Pernille Ørum
Farvelagt af Sunny Gho
Oversat af Søren Moselund
36 s. i farver
17 x 26 cm
ISBN 9788770857659
Forlaget Cobolt
Pris: 99,00 DKK