”Jeg fortæller sandheden, som var det en løgn”.
En sætning fra bogens bagside, og manden bag var billedkunstneren Hugo Pratt. Jeg indleder med denne sætning, da den er blændende og åbner nye øjne. For, som der står kort efter, så er det et bevidst valg. At Hugo Pratt vil formidle fortællinger der bringer læseren i tvivl. Han ville aktivere os. Ikke bare være passive nydere. Og endnu mere. ”Jeg vil tvinge læseren hen imod tvivl. Måske vil man opdage, at dele af mine historier faktisk er sande, og det er mit simple håb at lede læseren hen til historiens oprindelse.
Se, det er et interessant tvist. Og jeg skynder mig at tilføje følgende: I begyndelsen var ordet. Som er allerførste sætning i Bibelen. Ord er nemlig magt. Ord og billeder, for vi har med tegninger at gøre. Ikke tegneserier som sådan her i denne bog, men tegninger, ord og budskaber.
Nå – en knoldet indledning. Jeg sidder med en herlig Faraos Cigarerting, ´Hugo Pratt på sporet af Corto Maltese’ hedder den, og den er ganske anderledes end flertallet af de bøger og værker, som jeg får tilsendt.
Det er en bog med flere ansigter. Det er både en kunstbog, hvor man fuldt ud kan dykke ned i en kunstners værker. Det er også en coffee table book, du ved, den slags man aldrig helt bliver færdig med og som man kan nyde i ens få stille øjeblikke, og som ikke stiller krav til sin læser andet end at man kan nyde den. Det er også et metodisk, nærmest semiakademisk værk til en større forståelse og dybde af karakteren Corto Maltese, den tavse eventyrer som nærmest er blevet synonymt med Hugo Pratts karriere og blændende formåen.
Det er også ’bare’ en lækker udgivelse på 174 sider i sort og hvid og farver. Et udstyrsstykke i kapitler, som tager sit udgangspunkt i beretningerne om søhelten Corto.
Designet først. Utroligt lækkert er første tanke. Glat plastiklakoverflade der gør, at man kan læse i bogen uden at være bange for, at den skulle knække i ryggen eller at indbindingen går løs. Forsiden angiver titlen og en klassisk flot Corto Maltese med den Bogarttypiske cigaret i munden. Bagsiden et sort og hvidt foto af Hugo Pratt, et smukt motiv fanget i et alvorsblik. Og så en spalte med indholdet, herunder den sætning, som jeg indledte med. ’Sandheden som var det en løgn’. Endelig er der en blæret hvid ryg med titlen i sort og så, efterhånden også klassisk, forlagets logo.
Og så blæses man bagover.
Innersleetvet både i starten og til slut et imponerende galleri af de karakterer, som man finder Cortos univers. Hvis du husker dine Tintin’er fra da du voksede op, så husker du sikkert også galleriet med figurer fra Tintins verden, venner og fjender. Sådan, lige så lækkert, lige så sindssygt lækkert, er det også her. Nu er jeg ikke velbevandret i sørøverhistorierne og kender ikke nok til at genkende ansigterne fra Corto-albummene. Men jeg er sikker på, at der sidder nørdede Corto-entusiaster som kan.
Dernæst forord af Mads Damsbo, museumsinspektør på Brandts, og han taler blandt andet om at ’opdage’. Se, det er en vigtig sætning. Corto Maltese har jo delt tegneserielæserne, for hvor nogle finder værkerne underlige, langtrukne, distancerende og kedelige, så har andre fundet stor glæde, stor kunst og en zen-agtig indlevelse. Så at opdage er vigtigt.
Inden kapitlerne, og dem vender jeg tilbage til, er der 12 siders intro. Flot layoutet og fornemt skrevet og jeg vil sige, at for en Corto-novice som undertegnede, er læsningen af disse sider obligatorisk og nyttig. På samme måde som efterskrifterne af Thomas Harder og Christopher Ouzman. Også nyttige, velskrevne og bidrager til det samlede indtryk, både af selve bogen, og selvfølgelig af Hugo Pratt.
Kapitlerne, Venedig, Argentina, 60’erne og Corto Maltese, Stillehavet, Nordamerika. Jeg har ikke besøgt Brandts udstilling men tænker, at den også er episodisk, eller hvis ikke, så tematisk opdelt. Det er en stor nydelse at dykke ned i disse kapitler. Et smukt kalejdoskop af fotos, akvareller, sorte og hvide tegninger med den der herlige stemningstilføjende skygge. Blæk, blyant, silketryk, tusch.
Pratts talent var så stort, at jeg har svært ved at finde yndlingssider.
Jeg er mættet på alle sanser, når siden på side 89 springer mig i hovedet. Fra Voodoo for præsidenten, ti ruder hvor der tales, lyttes, skiftes vinkler, anvendes lydsprog, der er masker, der er en skarp Corto i ulastelig uniform, der er skarphed og se så siden til venstre. Her er der løs blyant, der er akvarel og blæk og en Corto i afslappet positur.
Jeg er betaget af den grønne akvarel på side 124, Stillehavet, fra Balladen om det fordømte hav. Den stilhed i skibet på vej væk.
Jeg er fanget af spænding på side 145, blækstriberne fra Fort Wheeling – De tabte venskabers sti. En side der er så forbandet simpel, men for pokker da. Fyldt med det absolut nødvendige. Vidnet, den nedgående sol, angsten, fortvivlelsen, skyggerne der kommer nærmere. Så flot og skrapt i al sin enkelthed.
Man bliver ikke bare ’færdig’ med bogen. Tværtimod har den dén der irriterende egenskab, at man vender tilbage til den. Netop fordi kunsten åbner sanserne, og som museumsinspektør Mads så rigtigt sagde, så opdager man.
En fremragende udgivelse til både fans og lægfolk. 5 hjerter og du må selv vælge, om de skal være i blæk, tusch, akvarel eller blyant.
Titel: Hugo Pratt på sporet af Corto Maltese
Kunstbog
Oversætter: Lorens Juul Madsen
Forlag: Faraos Cigarer
Format: 176 sider i farver, flexcover
Pris: 248,-
Isbn: 978-87-93766-16-7