Hvad nu hvis…
Jeg har haft det lidt anstrengt med Zooms nyeste Hvad nu hvis. Denne gang er vi i Frankrig og i år 1951. På forsiden er der et lidt forvirrende skue. Kampvogne, et slags no mans land og i baggrunden det store, nej resterne af Eiffeltårnet, denne fantastiske konstruktion fra faktisk ret så mange år siden. Et mageløst eksempel på menneskeskabt kunst. Men det er altså i smadder, og det er ganske symbolsk med dette ødelagte vartegn, for den skrøbelige fred der er, der i 1951, er alvorligt i fare.
Efter at de allierede styrkers landgang i Normandiet slog fejl i ’44, og at offensiven imod de tyske tropper halter, ikke bare én men flere gange, så fik den røde hær mulighed for at ændre historiens gang ved at indtage og befri Paris. Og efter det Tredje riges kapitulation deles Paris i to blokke. Ja. Det er præmissen for Hvad nu hvis, og det er slet ikke uinteressant.
Freden er i fare, for en seriemorder huserer, og der rasles med sabler. Mest i form af ord, men ord kan være dødsensfarlige. Ord er der mange af i albummet, men det er gode ord. Dialogen er velovervejet. Midt i alt dette, spændingsfelterne mellem de to blokke og en venten på næste træk, så forsætter drabene. Er det bare random killing eller er der noget større og vigtigere bag?
Grundtonen i dette dystre album er rå. Det oser af en tid og en by med det bedste bag sig. Vinteren er på vej, gaderne tomme og kun enkelte perler af lys skinner, fx en nydelig fuldmåne i begyndelsen af historien. Samt gadelygter, billygternes flugt, dobbeltrude nederst på side 19, lysskyggekontrast ved obduktionen på side 21, et træ i baggrunden og en sporvogn, persienner og røg ud af en mund, biografens lys og mørke og en hjernemasse der blæses ud. På side 48 skygger og uhygge. Så ja – vi er i Paris og det oser af stemning.
Stilen er realistisk, næsten helt fotografisk sine steder og så er der masser af ansigter. Ansigter er ikke lette at tegne, men det skider Gaël Séjourné på. Det er ikke kun selve set-uppet, der er albummets fortrin, for det er stramt og godt fortalt. Næ, det er kombinationen af farvelægningen og tegningerne der får de 56 glatte sider til at sænke sig.
Hvad nu hvis, dette andet bind i Zooms serie, er betydeligt bedre end forgængeren. Tegningerne er markant bedre, står betydeligt skarpere og den realistiske streg virker godt. Siderne læses kvikt og man når skam også at nyde lidt lagengymnastik. Sidste nederste rude er flot. Sådan skal en kvinde tages, siger lumre jeg.
Fire gode røde stjerner bliver det til. Og nu ser jeg endnu mere frem imod de næste Hvad nu hvis’er, for jeg havde skam dømt serien til hjørne efter første album. Men nu er det anderledes.
Titel: Hvad nu hvis… Paris, sovjetisk sektor
Tekst: Fred Duval & Jean-Pierre Pécau (med hjælp af Fred Blanchard)
Illustrationer: Gäel Séjourné
Farvelagt af: Jean Verney
Cover: Manchu & Fred Blanchard
Oversættelse: Amalie Grubb Martinussen
Forlag: Zoom
Format: 56 sider i farver, hardback
Pris: 174,-
Isbn: 978-98-7021-064-5