Hm. Det bliver vanskeligt det her. Foran mig ligger en bog fra Gyldendal. Titlen er John Blake – Mysteriet om spøgelsesskibet. 160 sider i farver. Det er en rigtig bog, en graphic novel for de 12-årige og op.
Forfatteren er britisk, Philip Pullman, som vi kender fra den fremragende Det gyldne kompas, og jeg ved ikke hvad jeg præcist skal synes om bogen.
Der er flere ting i den som trækker op, og enkelte ting som flår den ned.
Selve titlen gør, at jeg aldrig selv ville nappe den. Det lyder lidt for Enid Blytonagtigt uden dog at det er negativt. Jeg elskede hendes bøger og har slugt dem alle.
Men altså – det er jo et stykke tid siden, og jeg er ikke et barn mere. Bogen er nemlig til børn, de lidt større børn og allerede der kommer næste knast. Bogen er svær at holde rede i. Der er mange ting i spil, og det kan være svært at finde hoved og hale i det hele.
Setuppet er ellers spændende nok. Et spøgelsesskib, Mary Alice, som er fanget i tid, sejler rundt og fisker udvalgte personer op fra druknedøden. Men de er så for evigt fanget i tid og kan ikke slippe bort. Dette mystiske skib overvåges og eftersøges af flere kanaler. Dels af autoriserede agenter og dels af verdens rigeste mand. Begge har deres mål og formål med skibet. Og vi skal selvfølgelig ikke holde med hverken den ene eller den anden, men i stedet med pigen Serena, som under en sejlads rundt om jorden sammen med familien, falder over bord og, uset af familien grundet et kraftigt skydække, reddes af en ung mand som også er fanget på Mary Alice.
Unge handlekraftige mennesker er Philip Pullmans speciale og duoen vil ikke bare finde sig i at være ombord til evig tid.
Et fint og spændende udgangspunkt, ikke sandt?
Jo da. Bestemt.
Inden jeg kommer til det berømte og irriterende ’men’, så lad mig tale om illustrationerne. De er meget nydeligt og stemningsfyldte, men også næsten for pæne. Især de mange mættede tegninger til søs er magiske, og både tåge, nostalgi i brunt og selve havsekvenserne er særdeles flotte. Næsten helt fotografiske, og det er det jeg mener med ordene ’for pæne’.
Fred Fordham, for det er ham som sætter liv til plottet, kan bestemt tegne, og det er en fryd. Tak til ham.
Men også lidt malurt der. For det glatte papir, de lidt for ’pæne’ tegninger og (enkelte gange) alt for flade karakterer gør, at man aldrig går ’all in’. Det bliver simpelthen lidt for nydeligt og nyt til at tegningerne sætter sig fast. Og da plottet i forvejen er lidt af en labyrintisk mundfuld, som i flæng bare sejler der ud af (undskyld) så ved jeg ikke helt hvad jeg skal mene. Andet end at jeg langtfra er forløst.
Bogen er jo ikke designet til mine øjne, men til de yngre og derfor har jeg forsøgt at spole tiden tilbage og se på bogen, som jeg vil betegne for en graphic novel, med ungdommens briller. Det betyder så reelt, at jeg ender på en karakter som er højere end jeg normalt ville give. Nemlig en 4’er.
En 4’er fordi tegningerne er flotte, manus ret godt og spændende om end lidt snirklet sine steder.
Bogen er god fordi eventyret og rammen er fin. Visuelt yderst pænt og stemningsfuldt, men ofte uden dynamik og man føler lidt at figurerne bare er en slags robotter uden sjæl, liv og kapow. Lidt lige som de ellers yderst seje robotter i HBO-serien Westworld.
Især folkene på land mangler bevægelse og dimensioner, både dybde og tyngde.
Værst er rigmanden som fremstår fuldstændig uden dybde. Der er simpelthen tale om en ufærdig figur.
Manus er godt, men vaklende og bogen kræver en gennemlæsning, ikke nødvendigvis af lyst, men mere for at få alle de løse ender til at mødes.
Men altså – 4 skumsprøjt til de unge.
Titel: John Blake – Mysteriet om spøgelsesskibet
Forfatter: Philip Pullman
Illustrationer: Fred Fordham
Forlag: Gyldendal
Pris: 199,-
Isbn: 978-87-0221824-4
Bogen ER udkommet.