Skrevet af Garth Ennis
Tegnet af Peter Snejbjerg
80 sider i farver og hardcover
178 kr.
Udgivelsesdato: 15 maj 2010
Udgivet af G Floyd Studio
Forlagets beskrivelse:
2. Verdenskrig, 1942: Sygeplejersken Carrie Sutton bliver taget til fange under den japanske invasion af Singapore. Her bliver hun udsat for de mest rædselsfulde handlinger – og overlever. Nu forsøger hun at starte et nyt liv, godt hjulpet på vej af venskabet med en såret pilot – og så tilbyder skæbnen hende det, hun mindst har ventet sig. Carrie har endelig en chance for hævn… men skal hun benytte sig af den? I en verden revet i stykker af krig kan man kæmpe og vinde – men man får måske alligevel ikke det, man mest ønsker sig.
Anmeldelser:
Der bliver i disse dage skrevet og snakket en del om en film som de færreste har set, dokumentarfilmen Armadillo, om de unge danske soldater i Afghanistan og hvad krig gør ved mennesker. Det er de færreste danskere i dag der har haft krig inde på livet, og vi er hensat til at danne vores meninger omkring krig ud fra stærkt nedkogte reportageindslag i fjernsynet og film fra Hollywood.
Vi er et ”civiliseret” folkefærd, os danskere, og derfor bliver noget så forarget når vi høre at de stolte Jens’er opfører sig som krigsliderlige dræbermaskiner, når de nedkæmper og ”likvidere” Talibansoldater i et fattigt ørkenland langt langt borte.
Det er lidt de samme mekanismer Garth Ellis arbejder med i G. Floyd Studios nye udgivelse Kære Billy. Om krigen foregår i dag eller i 1942 er irrelevant – mennesket har næppe udviklet sig synderligt siden da, og vi er stadig i stand til at gøre ellers horrible gerninger i krigens navn. Og horrible gerninger er der masser af i Kære Billy.
Vi følger sygeplejersken Carrie Sutton, der på de første sider bliver guidet ud i vandkanten sammen med en flok andre sygeplejersker af japanske soldater, for derefter at blive skudt ned som hunde i en scene så modbydelig, at den endnu ikke har sluppet min bevidsthed, her tre dage efter jeg læste den første gang. Carrie overlever, men selv om hendes krop kommer sig igen, gør hendes forstand det ikke uden mén. Der er noget inde i hende der er blevet forvredet. Hun opsluges af et intenst had mod japanerne, og hun får kun ro ved at tage små skridt af selvtægt.
Der er flere stærke scener i Kære Billy. Scener hvor man, med mindre man er lavet af træ, kommer til at sidde med en knude i maven, som f.eks. den med den nedskudte britiske pilot der trækker på skuldrene og kigger opgivende op på sine flyvende kammerater, der hjælpeløst må kigge på mens de japanske soldater omringer ham.
Peter Snejbjerg formår at kommunikere krigens rædsler, følelser og afmagt på en sublim måde, igennem en ren og præcis streg, der gør det skrevne ord ære, og jeg tøver ikke med at mene at dette er en af Snejbjergs, og G. Floyd Studios, bedste udgivelser nogensinde.
Kære Billy fortjener at blive købt.