Forlagets Beskrivelse:
In recent years Scandinavia has become a hotbed of cartooning activity, from the internationally acclaimed funny-animal stylings of Norway’s Jason to the hilarious slacker romps of Sweden’s Martin Kellerman and Dane Nikoline Werdelin’s Eisner-Award-nominated urban slice-of-life stories. This anthology of comics — many of them created especially for this book — offers an intoxicating and compelling sampling of current works from these countries. Skaal!
[box_light]
Serielands Anmeldelse:
Serieland afprøver en ny form for anmeldelse, der skrives før, under og efter læsningen af udgivelsen.
Forventningens glæde: 4 af 6
Jeg glæder mig i den grad til at se hvad vores nordiske tegneserieskabere ligger og roder med i disse tider. Jeg ved stort set intet om hvad der forgår på vores naboers tegnestuer, så det er med ophøjet forventning jeg modtager denne antologiske moppedreng. Jeg er dog ganske forvisset om at der vil være en del af bidragene der vil falde ved siden af min personlige smag – taget den aktuelle ”kunst-tegneseriescene” i betragtning, som jeg ved redaktøren sværger til.
Gennembladning: 4 af 6
Der er helt klart visuelle formsprog der peger i alle mulige retninger. Noget ser voldsom indbydende og charmerende ud, mens andet ligner noget der burde være løgn. Jeg er dog alligevel positivt overrasket.
Indpakning: 1 af 6
Ødelagt ryg efter blot én gennemlæsning, og et par gennemblandninger.
Formatet er stort og godt, men de mange sider, trykt på flot tykt papir, gør bogen tung og uhandy. Trods en ret intetsigende forsideillustration, virker opbygningen tilforladelig, med farverne og den æstetiske skrifttype.
Efter endt læsning og flere gennembladninger, kan jeg dog konstatere at limningen i ryggen er af en næsten uhyggelig ringe kvalitet. Bogen virker ”knækket” i ryggen, og siderne er ved at falde ud. Dette er på alle mulig måder utilgiveligt. Om’er!!!
Læseglæde: 2 af 6
Dén er go...
Der er godt nyt til alle der ikke gider lære at tegne eller fortælle sammenhængende historier: Nu kan I også blive tegneserieskabere!!! Det er trist at sige det, men dette må næsten være opsummeringen på læseoplevelsen af ”Kolor Klimax”. Størstedelen af indholdet i nærværende bog, er enten af så ringe tegnemæssig kvalitet, eller historiemæssig intetsigende, at deres eksistens næsten ikke kan berettiges. Der er fireogtyve historier i Kolor Klimax, af dem er cirka én fjerdedel værd at læse, én fjerdedel er ”sån’ okay”, og den sidste halvdel burde være blevet arkiveret lodret af tegneren selv, eller en marginalt mere kritisk redaktør.
Jeg vil gerne fremhæve finske Amanda Aähämäki, Mari Ahokoivu og Villa Ranta, svenske Joanna Hellgren og danske Mikkel Damsbo & Gitte Broeng, og Johan Kraarup, som hver især præstere nogle små historier der rent faktisk formår at minde denne læser om hvorfor tegneserier er (eller kan være) så overrumplende et medie. For mig personligt var den største positive overraskelse faktisk Mikkel Damsbo og Gitte Broengs ”Relocating Mother”. Jeg skal indrømme at mine forventninger til lige netop denne lille historie, var forholdsvis lave – bedømt ud fra de billeder jeg havde set online. Men man skal som bekendt ikke tage den slags for gode vare, for det kreative team formår at søsætte en næsten hypnotisk og gribende gennemgang af et til-salg-sat barndomshjem, der udvikler sig i uventet retning. Dém vil jeg knagme gerne læse mere af!
... dén er knap så god ...
Jeg vil ikke sige der direkte er folk der skuffe mig, for de fleste af de medvirkende har jeg aldrig hørt om før, og dem jeg kender, har jeg en hvis forudanelse om hvad de vil bringe til bordet. Intetsigende, ligegyldige og uinspirerende indslag er der masser af, og man må konstatere en fortvivlende mangel på bredfarvende fortællelyst i denne bog. Er man derimod til selvoptagede individualister med ophøjet tendens til navlebeskuelse i ”kunstens navn”, er der dog nok noget at komme efter.
Er det kunst? Er det khååånst?!? Det ved jeg sgutte, men det kniber med de ”gode” tegneserier. Personligt synes jeg det er lidt af en bjørnetjeneste der gøres ved at præsentere dette som noget af det mest interessante der laves i de skandinaviske lande i disse år. Det kan godt være der er nogle universitetsuddannede kloge-Åger rundt omkring der proklamere i fine og velartikulerede vendinger, at dette er stort, grænsesøgende og bevidsthedsudvidende kunst i sekventiel form – men det får aldrig-aldrig-ALDRIG manden på gaden til at læse, eller blot interessere sig for, tegneserier. Dét er sikkert heller ikke målet med udgivelsen… men det burde det være.
... og dén er elendig!
Jeg er sgudda også (nogle gange) glad for de spøjse og skæve tegneserieindlæg, der popper op i tide og utide, og som får de intellektuelle kulturskribenter på dagbladene til at få halvfed på, men, vi som tegneseriescene, må indstille os på, at på ét eller andet tidspunkt er der en dreng der rejser sig, som i H.C. Andersens historie, og råber ”Han har jo ikke noget tøj på”! Men denne rant kan jo evt. vente til en anden dag.
…oooog, så synes jeg det er et lidt billigt og plat trick, at opkalde udgivelsen efter den gamle dansk porno-institution, og så ikke på nogen måde referere til titlen i indholdet. Hult og meningsløst.
Når dommens time indtræffer, må man veje det gode op imod det knap så gode. Og det knap så gode er desværre i så stor overvægt, at jeg ikke kan komme op på mere end to stjerner. Så dér.
Forventet Genlæsning: 2 af 6
De gode historier vil jeg nok vælge at læse igen – men størstedelen bliver ignoreret uden medlidenhed.
[/box_light]
LINK: Læs redaktør Matthias Wivels tanker bag Kolor Klimax på #9.
[issuu width=420 height=263 backgroundColor=%23222222 documentId=111113125649-63a3bcb0237c4e6b9ef1abf902a907e8 name=kolorklimax username=frederikstorm tag=comics unit=px id=0b8dd88c-47f5-c828-378d-f42943de17aa v=2]