Home / Anmeldelser / Lady S – 1. Na Zoorovié Shaniouchka!

Lady S – 1. Na Zoorovié Shaniouchka!

Lady_S_011. Na Zoorovié Shaniouchka!

 

Lady S er på gaden, et nyt tiltag fra Zoom og jeg er ganske positivt overrasket. Bare sådan umiddelbart over hvor medrivende og simpelt jeg blev ført ind i plottet. Manden bag er belgiske Jean van Hamme, som blandt andet har skrevet historier til Thorgal, XIII samt nogle af de nyere Blake & Mortimer. Men så sandelig også over den friskhed, som jeg mærker i farvevalget. Franske Philippe Aymond er står bag og han lægger farver på sine egne gode streger.

 

Handlingen, som jeg ikke vil spoile eller fortælle alt for meget om (som jeg nogle gange har for vane) fortælles lineært med enkelte flashbacks. Især det første er grusomt og lækkert. En familie i knibe, vold, drab, flugt.

 

Og det er ikke let at have overlevet og skulle leve videre. Men det gjorde og gør hun. En tilværelse på flere plan. Fanget lejlighedsvist af hendes fortid, som blandt andet har gjort hende, til det hun er i dag.

 

Anderledes, handlende, i fare og spiller spil og dobbeltspil.

 

Softcover, 48 sider i friske farver og et album som rent stilistisk er ret konservativ i sin struktur. Der er, og det er ikke så godt, en sær firkantethed over de forskellige tegninger. Den der rundhed og rummelighed, som man ofte kan fremme med mere mørke bløde farver og lys, den mangler lidt og derfor fremstår selve værket med en distance. Selvom det er spændende og godt, så er man aldrig for alvor bidt. Netop fordi distancen er vedvarende og hovedaktøren ligeså. Egentlig vedkommende formår hun ikke at være. Måske kan det ændre sig, da Lady S er en forsætter. Jeg ved ikke hvor mange Lady S’er som Zoom har sat sig for, men forhåbentlig mange. Jeg kan (Google er din ven) se, at der ihvertfald er et dusin album på fransk.

 

Du kan tage dette som skidt eller kanel. Flere gange faldt mine tanker på Allan Falk, lidt samme renhed, samme firkantethed.

 

Albummet er læst og det er godt. Spændingen intakt og de perler der er, fx indledningen som coveret også emmer af, er flot stramt tegnet. Jeg kan lide det.

 

4 Point Blank skud bliver det til. Ikke ilde for Lady S og hendes indtog på dansk.

 

karakter_4af6

 

Titel: Lady S

Forfatter: Jean van Hamme

Tegninger: Phillippe Aymond

Farver: Phillippe Aymond

Forlag: Zoom

Format: 48 sider i farver, softcover

Pris: 138,- (mener jeg)

Isbn: 978-87-93564-84-8