Home / Anmeldelser / Lawman – Må politisk propaganda godt være sådan?

Lawman – Må politisk propaganda godt være sådan?

For år tilbage, i det hedengangne Ungdomshus, var jeg så heldig at opleve det punkede satireband ”Venstres venner”. De spillede hurtigt og støjende punk, men deres gimmick på scenen var, at de var klædt ud som unge konservative / nyliberalister med skrårem og vandkæmmet hår osv. Imellem musikken holdt forsangeren tale om den stigende trussel imod danskheden, i form af ”røde lejesvende”, ”beskidte muhammadanere” og generel blødsødenhed fra politisk side. Det fungerede perfekt, idet man kunne heile til bandet, give dem fuck- fingeren eller bare gå agurk til musikken.  Der var selvfølgelig enkelte blandt publikum, for hvem satiren ikke var tydelig nok.

Det tegneseriemæssige sidestykke til den form for omvendt propaganda er nu dukket op: ”Lawman” af Erwin Neutzsky-Wulff og Jørgen Bitsch. Historien er en dobbelttydig samfundssatire, som skildrer selvtægts – superhelten Lawman i hans kamp imod højrefløjens fjender: indvandrere, røde lejesvende, autonome osv. Disse fjender er naturligvis fremstillet på en ekstrem overdrevet måde, så man ikke er i tvivl om satiren. For eksempel bliver den kommunistiske General BZ tegnet som en cyborg med sovjet- kasket, pukkelrygget hjælper mm.

Det geniale er dog, at Lawman og hans tilhængere langtfra går fri fra Satiren. George Bush fremstilles som manden der har sin ene hånd oppe i hånddukken Anders Fogh.  Lawman udtaler at Danmarks mest påtrængende problem er den løbske indvandring. Dette akkompagneres af et billede fra den overbelastede danske psykiatri- afdeling, hvor de sindssyge stables ved siden af hinanden som sild i en tønde.

Jeg tvivler på, at nogen bortset fra Søren Krarup ville nikke bifaldende til Lawmans eskapader. I hvert fald ikke officielt. For mig hersker der ingen tvivl om, at albummet er en stikpille til højrefløjen og nutidens Danmark, men som ved koncerten kan der være nogen, for hvem satiren ikke er klar. Så vidt politisk propaganda går, er det befriende at læse et subtilt værk, som ikke bare objektivt prædiker om, hvem der er gode og hvem der er onde.  Alle får faktisk tæsk her, også talentløse digtere, Grundtvig og rappere.

En snert af sympati for Lawman kan ikke udelukkes, idet hans eskapader kan få den indre svinehund til at dukke op. Bare smadr den skide pusher, Lawman! Han har fortjent gadens domstol!

Det umiddelbare æstetiske indtryk er af et meget omhyggeligt udført album, helt i farver og med blændende dygtige tegninger af Bitsch. Hans streg minder lidt om den gamle britiske tegner Ron Smith (kendt fra Judge Dredd) idet den er utrolig detaljeret men samtidig blød. Farverne er bevidst lavet i raster, og fungerer sammen med visse af tegningerne som en form for hyldest til 1940-50’ernes superhelteserier. Det er jo en meget smart sammenligning, fordi ”Lawman” kan netop ses som en dobbelttydig satire over disse gamle, naive propagandaserier såvel som nutidens samfund.

Et problem som dog plager Jørgen Bitcsh’s tegninger, er hans tendens til at bruge for små rammer. Ofte er de overfyldte og ret svært overskuelige, og tekstkasserne er alt for små til at kunne præsentere de store tekstmængder på en overskuelig måde. Hele layoutet kunne snildt tåle at blive forstørret. Det samme problem gik igen i hans serie ”Overdanmark”.

Kort sagt er der tale om et meget gennemført album, hvis underspillede pointer og dobbelttydighed giver lyst til meget mere end en gennemlæsning. Giv det til din lokale autonome, eller prøv at give det til en højreorienteret og se hvad han / hun siger til det.

Lawman
Skrevet af Erwin Neutzsky-Wulff
Tegnet af Jørgen Bitsch
48 sider i farver
99 kroner.

LINK: Dansk Undergrund

14 comments

  • Nu er smag og behag jo heldigvis så dejligt individuelt og ikke noget man kan sætte rigtigt eller forkert ud for, så hvilken anmeldelse man “skal tro på” er nok ikke sådan liiige at svare på.
    Jeg har læst Lawman, og jeg var ganske underholdt, og jeg er langt mere tilbøjelig til at tilslutte mig Simons mere positive anmeldelse, dog ville jeg give den 4 i karakter, da den ikke spiller helt 100%, og ikke lever op til de idealer og forbilleder den bliver “solgt” på.

  • Nu vi snakker om subjektive anmeldelser, så synes jeg ikke at den nyeste Batman- film var så fantastisk som “alle” sagde den var. Tempoet var for opskruet til at man kunne følge ordentligt med i handlingen, og det var kun Morgan Freeman og Heath Ledger som havde karisma og virkelig fangede ens opmærksomhed. Batman var til tider latterlig, med hans påtaget dybe stemme. Desværre.

    I tilfældet med danske tegneserier, synes jeg at anmeldelser mest tjener til at gøre opmærksom på eksistensen af disse, på grund af det lille og usle marked der eksisterer for disse. Den enkelte anmeldelse kan sjældent være et kvalitets- stempel for andre end anmelderen selv,som ved samme lejlighed får smurt sit ego.

    Men hvis 9 ud 10 synes det samme om noget, så kan man jo forholde sig til det. To anmeldelser,derimod, er ikke et pejlemærke for nogetsomhelst.

  • Erwin Neutzsky-Wulff

    Under Ritzaus tid og sted for 24. november finder jeg fire begivenheder: Yngre Læger holder repræsentantskabsmøde, Fagforeningen for film- og tv-medarbejdere holder generalforsamling, årets udstilling af landbrugsmaskiner indledes, og Erwin har fødselsdag. Så er man hinsides anmeldelser. YOU’VE ARRIVED …

  • Erwin Neutzsky-Wulff

    Egentlig er du nok bedre hjemme i terminologien, men skulle det ikke være: Du tror bare, du er så klog, men det er du bare ikke, ævbæv …

  • Erwin Neutzsky-Wulff

    Men tak til Simon Petersen for en venlig anmeldelse. Og så skal det da lige i forbifarten nævnes, at LAWMAN netop har vundet prisen som BEDSTE DANSKE TEGNESERIEALBUM 2008!! Kan I nu sove rigtig godt alle sammen …

  • Ja, fair and square…

    Ikke siden Salvador Allende blev valgt som præsident i Chile, har jeg oplevet en jordskedssejr som denne.
    Ingen sammenligning i øvrigt…
    Fair and square…

  • Jeg har idag læst Lawman og kan komme i tvivl om det er samme hæfte Berti har læst? Følte mig underholdt – omend Erwin og Jørgen endda godt kunne ha’ spiddet flere af samfundets uretfærdigheder… ( hvad med de ulækre posemænd og damer, de “såkaldte” hjemløse, som tjener styrtende med penge, når de sælger Hus Forbi – eller de gamle Sydhavnsbeboere og dem fra Nordvest, som lever i sus og dus på deres høje folkepension – med egen rolator og fri julemad i den grå hal ? )
    😉

    På sine præmisser er Lawman et spoof på de middelmådige, enfoldige propaganda-helte, som forsvarede samfundsmekanismer uden dybere indsigt, med stereotyper og angstbilleder – empatiforladt og unuanceret. Lawman er tydeligt karikeret og elskelige typer, som Ruth, Anders og George kommer under kærlig behandling. Erwin og Jørgen driver så meget med højrekræfterne, at visse læsere måske vil misforstå målet – og Jonni fra Køge sikkert opkøber restoplaget !?

    Stiller op bag Simon’s karaktergivning – fem talebobler…

  • Og jeg har lige erfaret at anmeldelsen i SerieJournalen ikke er din, men Frank’s – så du må undskylde at jeg inddrog dig og din mening om Lawman i mit indlæg !
    Og samtidig belyser det faktisk udmærket grunden til at jeg ikke anmelder tegneserier i SJ – karaktergivningens variabler er for rigide i SJ.
    Der mangler en variabel for det emotionelle indtryk – en variabel, som er meget flygtig og hvis valør overtrumfer f.eks kvaliteter for både historie og tegning !

    Men det er selvfølgelig en anden historie…

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *